Emil Karlsen fra Resirkulert under Riddu Riđđu Bild: Ørjan Marakatt Bertelsen
Resirkulert-juávhu Emil Karlsen Riddu Riđđu -festivaalist Kove: Ørjan Marakatt Bertelsen
Tiina Sanila-Aikio i 2017
Tiina Sanila-Aikio ive 2017
Lawra Somby og Sara Marielle Gaup fra Adjágas på Samenes nasjonaldag 2012
Adjágas-juávhu Lawra Somby já Sara Marielle Gaup Säämi aalmugpeeivi ive 2012
Slampoet Ánná Káisá Partapuoli i 2018
Slamtihtâčällee Ánná Káisá Partapuoli ive 2018
Årets unge kunstner (orjâlâškielân Jagi nuorra dáiddár og eŋgâlâskielân Young Artist of the Year) er en kunstpris som Riddu Riđđu deler ut årlig under festivalen. Nå utdeles den til en ung samisk kunstner mellom 18 og 25 år, men før 2000 kunne kunstner mellom 15 og 18 også søke.[1][2]
Ive nuorâ taaiđâr teikkâ Riddu Riđu ive nuorâ taaiđâr (orjâlâškielân Jagi nuorra dáiddár, tárukielân Årets unge kunstner já eŋgâlâskielân Young Artist of the Year) lii taaiđâpalhâšume, mon Riddu Riđđu lii mieđettâm 18–25-ihásii sämmilii taidârân jyehi ive ive 2000 rääjist.[1] Ovdâlist 15–18-ihásiih-uv puohtii meid uuccâđ.[2]
Liste over vinnere Mange av Samelandets mest kjente kunstnere har vunnet prisen.
Vyeitteeh
Årstall Land Vinner(e) 2000 Taažâ Lawra Somby 2001 Suomâ Tiina Sanila 2002 Taažâ Sara Marielle Gaup 2003 Taažâ Nils Ingvald Gaup 2004 Taažâ Johan Ánte Utsi 2005 Taažâ Sigbjørn Skåden 2006 Taažâ Ragnhild Dalheim Eriksen og Therese Lindseth (Huui) 2007 Taažâ Elisabeth Pettersen Jenssen 2008 Taažâ Eline Grønvoll 2009 Ruotâ Anders Sunna 2010 Suomâ Niillas Holmberg[1] 2011 Taažâ Marja Bål Nango[2] 2012 Ruotâ Katarina Barruk 2013 Taažâ Sarakka Gaup 2014 Taažâ Marja Mortensson[1] 2015 Taažâ Elina Waage Mikalsen 2016 Ruotâ Inga-Wiktoria Påve[3] 2017 Taažâ Ánna-Katri Helander 2018 Taažâ Ánná Káisá Partapuoli[4] 2019 Taažâ Emil Karlsen 2020 - - 2021 Suomâ Biret Haarla og Gáddjá Haarla[5] 2022 Taažâ Márjá Karlsen[6]
Ive Staatâ teikkâ eennâm Vyeittee(h) 2000 Taažâ Lawra Somby 2001 Suomâ Tiina Sanila 2002 Taažâ Sara Marielle Gaup 2003 Taažâ Nils Ingvald Gaup 2004 Taažâ Johan Ánte Utsi 2005 Taažâ Sigbjørn Skåden 2006 Taažâ Ragnhild Dalheim Eriksen já Therese Lindseth (Huui) 2007 Taažâ Elisabeth Pettersen Jenssen 2008 Taažâ Eline Grønvoll 2009 Ruotâ Anders Sunna 2010 Suomâ Niillas Holmberg[1] 2011 Taažâ Marja Bål Nango[2] 2012 Ruotâ Katarina Barruk 2013 Taažâ Sarakka Gaup 2014 Taažâ Marja Mortensson[3] 2015 Taažâ Elina Waage Mikalsen 2016 Ruotâ Inga-Wiktoria Påve[3] 2017 Taažâ Ánna-Katri Helander 2018 Taažâ Ánná Káisá Partapuoli[4] 2019 Taažâ Emil Karlsen 2020 - - 2021 Suomâ Biret Haarla já Gáddjá Haarla[5] 2022 Taažâ Márjá Karlsen[7]
Čujottum 9.3.2021 (orjâlâškielân) ↑ Gaup-Kaseka, Inger Kristina.
Čujottum 9.3.2021 (orjâlâškielân) ↑ Gaup-Kaseka, Inger Kristina. Vuosttaš geardde nammadan guokte nuorra dáiddára. Ávvir 17.2.2021.
Vuosttaš geardde nammadan guokte nuorra dáiddára.
Čujottum 9.3.2021 (orjâlâškielân) ↑ Kemi, Marit Elin: Dán jagáš nuorra dáiddár lea Márjá Karlsen Ávvir.
Ávvir 17.2.2021.
28.2.2022.
Čujottum 9.3.2021 (orjâlâškielân) ↑
Čujottum 5.3.2022. (tavesämikielân)
Marja Bål Nango (født 1988 i Oslo[4][5]) er en norsk-samisk filmskaper.
Marja Bål Nango (š. 1988 Oslo, Taaža[1][2]) lii tavesämmiläs filmârähtee, kietâčällee já elleekovestivrejeijee.
Hun er opprinnelig fra Galgo (Skibotn) i Troms.[4] Hennes nordsamiske bakgrunn har blitt gjenspeilet i kortfilmene hun har regissert på grunnlag av egne manus.[6]
Eellim Marja Bål Nango šoodâi ive 1988 Oslost, Taažast. Suu uábbi Smávut Iŋgir teikkâ Ingir Ane Bål Nango lii meid filmârähtee já elleekovestivrejeijee. Sunnuu vaanhimeh lává sämmiliih pajeulmuuh.[3]
Filmografi
Filmografia
2015: Hilbes Biigá (alternativ tittel: O.M.G. – Oh máigon girl) (kortfilm)[1] 2014: Halvt ditt og halvt datt (kortdokumentar)[4] 2012: Før hun kom, etter han dro (novellefilm – 22 min.); regissør, manusforfatter, filmklipper, m.m.[14] 2012: Juletrollet (novellefilm); regissør, manusforfatter, filmklipper, lyddesigner m.m.[15] 2011: Abstrávttahasat (norsk: De abstrakte) (kortfilm)[4]
2015: Hilbes Biigá (alternativ tittel: O.M.G. – Oh máigon girl) (kortfilm)[1] 2014: Halvt ditt og halvt datt (kortdokumentar)[1] 2012: Før hun kom, etter han dro (novellefilm – 22 min.); regissør, manusforfatter, filmklipper, m.m.[2] 2012: Juletrollet (novellefilm); regissør, manusforfatter, filmklipper, lyddesigner m.m.[3] 2011: Abstrávttahasat[1]
Hun er utdannet ved Nordland kunst- og filmfagskole.[1] Mens hun studerte der, regisserte hun kortfilmen De abstrakte, som i 2011 ble vist på Cinemateket i Oslo.[2] Året etter ble den vist på Kortfilmfestivalen i Grimstad, og senere også på Tromsø International Film Festival (TIFF).[4]
Uábih rávásmáin Galgost, Skibotnist, Tromsa läänist.[1][2] Škoovlâ maŋa Nango luvâškuođij elleekove- ja TV-tiettuu Lillehammer ollâškoovlâst (HiL). Ive 2010 sun algâttij Nordland taaiđâ- já elleekoveáámmátškoovlâst, mast sun valmâštui ive 2012.[3] Tast maŋa sun luuvâi elleekuuvij rähtim Säämi ollâškoovlâst iivij 2012–2013.
I 2012 ble hun uteksaminert fra Nordland kunst- og filmfagskole.
Ive 2012 Nango valmâštui Nordland taaiđâ- já elleekoveáámmátškoovlâst.
Eksamensarbeidet var kortfilmen Før hun kom, etter han dro.[1] Også her var hun manusforfatter og regissør foruten å ta ansvaret for en rekke andre deler av produksjonsarbeidet.[8] Denne filmen mottok hun en pris for på festivalen ImagiNATIVE i Toronto i 2013.[4][9]
Suu tođhospargo lâi uánihiselleekove Før hun kom, etter han dro.[1] Lasseen Nango tooimâi el. elleekove kietâčällen já elleekovestivrejeijen.[2] Taan elleekoveest sun finnij palhâšume ive 2013 ImagiNATIVE-elleekovefestivaalist Torontost.[1][3]
Kortfilmen Juletrollet hadde også premiere i 2012.
Siämmáá ive lâi uánihiselleekove Juletrollet vuosâeehid.
Nango skrev manuset til filmen og regisserte den, og var også delaktig i det meste av etterarbeidet.
Nango čaalij elleekove kietâčalluu já stivrij tom. Ton lasseen sun uásálistij ennuv monnjâpaargon.
Filmen handler om lille Inger Marja, som ønsker seg det perfekte juletreet.
Elleekove čuávu uccâ Inger Marja, kii haalijd tievâslâš juovlâkuosâ.
Hennes mor har ikke råd til å kjøpe juletre, og Inger Marja drømmer om at Juletrollet skal hjelpe dem.[10] Marja Bål Nango fikk treårig arbeidsstipend fra Samisk kunstnerråd i Karasjok i 2012.[2]
Suu eenist ij lamaš tuárvi ruuđah juovlâkuosâ uástimân já Inger Marja tuáivu, ete juovlâstáálu išedičij sunnuu.[1] Ton ive Marja Bål Nango finnij kuulmâihásâš pargostipend Säämi taaidârrääđist.[2]
Da hun startet deltagelsen i UP var hun i gang med etterarbeidet på kortfilmen Njuokčamat (norsk: Tungene), og med manusutvikling til sin første spillefilm med arbeidstittel Guođoheaddji. Medforfatter på spillefilmprosjektet er Smávut Ingir Bål Nango.[1] Tungene handler om en voldtekt, og Nango fikk i 2017 en støtte på en million kroner fra Norsk filminstitutt til dette filmprosjektet der hun bruker novellefilmformatet til å belyse overgrepene som mange samiske kvinner har opplevd.[13]
Palhâšumeh Ive 2011 Nango väljejui Riddu Riđu ive nuorâ taidârin.[1] Ive 2020 sun finnij Rhode Island aalmugijkoskâsâš festivaal palhâšume elleekovestis Njuokčamat.[2] Siämmáá ive já elleekovveest Nango já uábistis finnijn meid Best Live Action Short -palhâšume ImagineNative-elleekovefestivaalist já Palm Springs aalmugijkoskâsâš festivaal palhâšume.[3][4]
Høgskolen i Tromsø (HiTø) var en høgskole i Tromsø som ble etablert 1. august 1994 og slått sammen med Universitetet i Tromsø 1. januar 2009.
Ollâškoovlâst lijjii suulân 3000 uápped já parged, ko tot lohtui Tromsa ollâopâttâhân. Historjá Ollâškovlâ vuáđudui porgemáánu 1. peeivi 1994, ko Tromsa tiervâsvuođâtiettui ollâškovlâ, Tromsa merâtiettui ollâškovlâ, Tave-Taažâ muusikkonservatorio já Tromsa máttáátteijei ollâškovlâ lahtojii uđđâ ollâškoovlân uásin Taažâ ollâskovlâuđâsmittmist. Uđđâivemáánu 1. peeivi 2009 ollâškovlâ lohtui Tromsa ollâopâttâhân.
Kajsa Balto Født 6. feb. 1988[1] (34 år) Oslo[2] Beskjeftigelse Musiker, joiker, sanger Nasjonalitet Norge Musikalsk karriere Sjanger Popmusikk Instrument Vokal, piano Nettsted https://www.kajsabalto.com/
Kajsa Balto Persovntiäđuh Šoddâm kuovâmáánu 6. peeivi 1988 Šoddâmsaje Oslo, Taažâ {{{jáámmám}}} {{{hävdi}}} {{{aalmugjeessânvuotâ}}} Musikkár {{{artistnommâ}}} Lávlumkielah orjâlâškielâ {{{aktiivlâžžân}}} {{{genreh}}} Čuojânâsah lávloo {{{skiärrufinnodâh}}} Lasetiäđuh Päikkisijđo https://www.kajsabalto.com/
Kajsa Sogn Balto (født 6. februar 1988 i Oslo[3]) er en samisk artist med røtter fra Oppland og Finnmark.
Kajsa Sogn Balto (š. kuovâmáánu 6. peeivi 1988 Oslo, Taažâ)[1] lii tavesämmilâš musikkár, jyeigee já lávloo.
Hun henter inspirasjon fra tradisjonell joik i sitt arbeid, og blander musikalske stilarter.
Suu inspiraatio kälden láá ärbivuáváliih juáiguseh, maid sun kiävttá oovtâst eres muusikšlajâigijn.
Balto deltok på Riksscenen i Oslos mentorprogram «Folk sessions» i 2018.[4] I 2020 mottok hun Sametingets toårige kunstnerstipend for yngre nyetablerte kunstnere.[2]
Čohčâmáánu 2017 Balto vuossâmuš skiärru Sámi sohka almostui.[1][2] Čuávuváá ive sun uásálistij Riijkâläävdi «Samisk folk sessions» -mentorohjelmân Oslost.[1] Ive 2020 sun finnij Taažâ sämitige kyevti-ihásii taidâr mottok hun Sametingets toårige kunstnerstiipeend nuorâ taidâráid.[3]
Sámi juovllat (samisk jul) - 2021 Buot eallá (alt lever) - 2020 Sámi sohka (samisk slekt) - 2017
2017 – Sámi sohka[1] 2020 – Buot eallá 2021 – Sámi juovllat[2]
Referanser
Čujottum 13.6.2022. (tárukielân) 1 2 SAMISK FOLK SESSIONS - RIKSSCENEN - Schous Kulturbryggeri riksscenen.no. Čujottum 16.3.2020. ↑ TILDELINGER–SAMETINGETS KUNSTNERSTIPEND 2020 (PDF) Samisk Kunsterråd. Čujottum 16.3.2020. ↑ Anti, Kila: Almmuha vuosttaš skearrus Ávvir.
(en) Offisielt nettsted
Kajsa Balto virgálâš nettisijđo
Ingá-Máret Gaup-Juuso er en finsk-norsk samisk sanger, joiker og reindrifter fra Kaaresuvanto i Enontekis i Nord-Finland.[3][4][5] Hun er vokalist og joiker i elektronika-bandet Tundra Electro.[5] I 2022 ble hun vinner av klassen sang i Sámi Grand Prix med sangen «Dovdameahttumii», som er skrevet av henne selv i samarbeid med Ylva Persson, Linda Persson og Paul Dubrovsky.[4][6] Senere samme år kom hun på sjetteeplass i Liet International i Tønder i Danmark, hvor hun fremførte en noe endret versjon av «Dovdameahttumii»[7][8]
Piäiváš Säämi Aalmugteatter čaittâleijeeh Inga-Máret Gaup-Juuso já Iŋgor Ántte Áilu Gaup Helsigist čohčâmáánu 6. peeivi 2013. Ingá-Máret Gaup-Juuso (š. 1978 Käresavvoon, Suomâ) lij tavesämmilâš lávloo, jyeigee, čaittâleijee já puásuiolmooš Iänuduv Käresavonist Suomâ peln.[1][2][3] Ive 2019 sun poorgâi läänijyeigen Tromsa läänist.[4][5] Eellim Gáijjot Piera Ándde-Ovllá Ingá-Máret šoodâi ive 1978 Käresavonist, Suomâst.
Gaup-Juuso er utdannet innen samisk språk og litteratur.[1] Hun er født i Kaaresuvanto, og har finsk far og norsk mor fra Kautokeino-området.[2] I 2016 var hun med på å etablere bandet Tundra Electro, sammen med den norske musikeren og komponisten Patrick Shaw Iversen.[11] I 2019 ble hun ansatt som fylkesjoiker av Troms fylkeskommune.[12]
Palhâšumeh Ive 2016 sun vuoitij Larin Paraske -kulttuurpalhâšume.[1]
Báktehárji er en kommunal flerbrukshall i Kautokeino i Indre Finnmark.
Báktehárji lii kieldâlâš maaŋgâtoimâhallâ Kuovdâkiänust Sisâ-Finnmarkist, Taažâst.
Hallen ble ferdigstilt og åpnet i 1992, og benyttes til idretts- og kulturarrangementer.
Ive 1992 valmâštum já lekkum hallâ kiävtto valastâllâm- já kulttuurtábáhtusâi várás.
Sámi Grand Prix har blitt arrangert i hallen hver påskeaften siden 1993.[3] Hallen har et areal på 2 700 m² fordelt på tre etasjer.[1]
Haalâ vijdodâh lii ohtsis 2700 m² kuulmâ keerdist. Sámi Grand Prix lii uárnejum jyehi pessijâšlávurduv Báktehárjist ton maŋa ko hallâ lekkui skammâmáánu 27. peeivi 1992.[1]
Norske Reindriftsamers Landsforbund (nordsamisk Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi; sørsamisk Nøørjen Saemiej Rijhkesiebrie) er en nasjonal nærings- og interesseorganisasjon for reindriftssamer stiftet i 1947.[1] NRL/NBR har forhandlingsrett med staten om den årlige reindriftsavtalen.[2]
Taažâ puásuisämmilij riijkâservi (orjâlâškielân Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi, maadâsämikielân Nøørjen Saemiej Rijhkesiebrie já kirjetárukielân Norske Reindriftsamers Landsforbund) lii ive 1947 vuáđudum puásuisämmilij servi, mon toimâkuávlun lii ubâ Taažâ.[1] Seervist lii vuoigâdvuotâ ráđádâllâđ staatáin jyehi-ihásâš vuosittaisesta puásuituálusopâmušâst. Siärván kulá meid nuorâilävdikodde NBR Noereh (orjâlâškielân NBR Nuorat).[2] Ton lasseen seervist láá 8 páihálâš servid.
Formål
Historjá
(no) Offisielt nettsted
Jurgâlus Taat artikkâl teikkâ uási tast lii jurgâlum teikkâ toos láá uccum tiäđuh ereskielâlâš Wikipedia artikkâlist. Algâalgâlâš artikkâl: no:Norske Reindriftsamers Landsforbund
NRLs formål er å fremme reindriftsamenes interesser, økonomisk, faglig, sosialt og kulturelt. Forbundet skal arbeide for samhold blant reindriftsamene og for at reindriftsamene skal styre utviklingen av næringen, slik at denne skjer på grunnlag av den sedvanemessige rettsoppfatning og de prinsipper reindriftsamenes næringsvirksomhet bygger på.
Servi vuáđudui roovvâdmáánu 11. peeivi 1947.[1] Páihálâš seervih Seervist láá 8 páihálâš servid[2]: Várjjat Boazosámesearvi/Varanger Reinsamelag Buolbmát Johtti Sámiid Searvi/Polmak Flyttsamelag Kárásjohkka Johtti Sámiid Searvi/Karasjok Flyttsamelag Guovdageaidnu Johtti Sámiid Searvi/Kauotokeino Flyttsamelag Troms Reindriftsamers Fylkeslag Nordland Reindriftsamers Fylkeslag Gaske Dajven Båatsoe Tjieltie/Nord-Trøndelag Reinsamelag Åarjel-Dajven Båatsoesaemieh/Sør-Trøndelag og Hedmark Reinsamelag
Ledere
Saavâjođetteijeeh
1947-1949 - Lars Danielsen (Sør-Trøndelag)[3] 1949-1957 - Paul Danielsen (Sør-Trøndelag/Hedmark)[3] 1957-1958 - Anton Lifjell (Nordland)[3] 1958-1959 - Johan Johnsen (Nordland)[3] 1959-1960 - Nils O. Kappfjell (Nordland)[3] 1960-1962 - Anders Bær jr.
Iivij Saavâjođetteijee 1947–1949 Lars Danielsen 1949–1957 Paul Danielsen 1957–1958 Anton Lifjell 1958–1959 Johan Johnsen 1959–1960 Nils O. Kappfjell 1960–1962 Anders Bær jr.
(Karasjok)[3] 1962-1963 - Anders J. Sara (Kautokeino)[3] 1963-1964 - Aslak N. Logje (Kautokeino)[3] 1964-1965 - Anders Bær jr.
1962–1963 Anders J. Sara 1963–1964 Aslak N. Logje 1964–1965 Anders Bær jr.
(Karasjok)[3] 1965-1973 - Paul Fjellheim (Sør-Trøndelag/Hedmark)[3] 1973-1978 - Anders Oskal (Troms)[3] 1978-1982 - Johan J. Eira (Kautokeino)[3] 1982-1984 - Berit Oskal Eira (Troms)[3] 1984-1994 - Odd Erling Smuk (Varanger)[3] 1994-1998 - John Henrik Eira (Karasjok)[3] 1998-2006 - Aslak J. Eira (Karasjok)[3] 2006-2014 - Nils Henrik Sara (Kautokeino)[3] 2014 - Ellinor Jåma fra Namdalen.[4]
1965–1973 Paul Fjellheim 1973–1978 Anders Oskal 1978–1982 Johan J. Eira 1982–1984 Berit Oskal Eira 1984–1994 Odd Erling Smuk 1994–1998 John Henrik Eira 1998–2006 Aslak J. Eira 2006–2014 Nils Henrik Sara 2014–2021 Ellinor Jåma[1] 2022– Inge Even Danielsen[2][3]
Sametingsrådet er Sametingets utøvende makt, og leder den løpende politiske virksomheten i Sametinget.
Iivij 2021–2025 Sämitiggerääđi. Čižetroobdâst uálgisroobdân: Silje Karine Muotka, Maja Kristine Jåma, Runar Myrnes Balto, Mikkel Eskil Mikkelsen já Hans Ole Eira. Sämitiggerääđi (maadâsämikielân Saemiedigkieraerie, juulevsämikielân Sámedikkeráde, orjâlâškielân Sámediggeráđđi já tárukielân Sametingsrådet) tuáimá Taažâ Sämitigge stivrân.
Det er sametingspresidenten som leder sametingsrådet.
Tast lii tooimânpieijâmväldi já ovdâsvástádâs Taažâ Sämitige poolitlâš tooimâst. Rääđi stivree sämitiggepresident já tot čokkân 10–12 keerdi ivveest.
Sametingspresidenten velges av et flertall i Sametingets plenum.
Valjimproosees Taažâ sämitiggepresident väljejuvvoo Sämitige tievâsčuákkimist eenâblohovaljáin. Ton maŋa sämitiggepresident väljee rááđán sämitiggeairâsijn niäljás.
Sametingspresidenten velger deretter selv sine øvrige fire medlemmer av rådet blant Sametingets representanter.
Ko sij láá väljejum rááđán, sij kyeđih čuákkim. Sii sajan puátih sii värijessâneh. Rääđi jesâneh Jyehi jesânist lii jieijâs poolitlâš ovdâsvástádâssyergih.
Sametingsrådets medlemmer for perioden 2017–2021 var:[1][2]
Iivij 2017–2021 Sämitiggeräädi jesâneh lijjii:[1][2]
Aili Keskitalo (NSR), sametingspresident Henrik Olsen (NSR), rådsmedlem Silje Karine Muotka (NSR), rådsmedlem Mikkel Eskil Mikkelsen (NSR), rådsmedlem Berit Marie Eira (Flyttsamelista), rådsmedlem (2017–2019)[1] Ellinor Jåma (ÅSG), rådsmedlem (2019–2021)[3]
Aili Keskitalo (NSR), sämitiggepresident Henrik Olsen (NSR), jeessân Silje Karine Muotka (NSR), jeessân Mikkel Eskil Mikkelsen (NSR), jeessân Berit Marie Eira (Jotteesämmilij listo), jeessân iivij 2017–2019[1] Ellinor Jåma (ÅSG), jeessân iivij 2019–2021[1]