Eksterne henvisninger
Legături externe
Foreningens medlemmer tegner sig for ca. 80% af den totale bogomsætning i Danmark på 2 mia. kr. (2004).
Membrii asociației realizează aproximativ 80% din totalul cifrei de afaceri de 2 miliarde de coroane (2004) a vânzărilor de carte în Danemarca.
Forlæggerforeningen Eksterne henvisninger Virksomhedens hjemmeside CVR-nummer 55555613
Forlæggerforeningen Prezență online Modifică date / text
Forlæggerforeningen er en brancheforening for danske forlag.
Forlæggerforeningen este o asociație a editurilor daneze.
Foreningen blev grundlagt i 1837 under navnet Den Danske Forlæggerforening.
Asociația a fost fondată în 1837 sub numele Den Danske Forlæggerforening (Asociația Editurilor Daneze).
Foreningen fik sit nuværende navn ved årsmødet 8. december 2005 efter i få måneder at have heddet Dansk Forlæggerforening.
Asociația a primit numele actual, la reuniunea anuală din 8 decembrie 2005 , după câteva luni în care a fost denumită Dansk Forlæggerforening (Asociația Editurilor din Danemarca).
Forlæggerforeningen indstiftede i 1957 den danske litteraturpris Kritikerprisen, som foreningen varetog den årlige uddeling af, indtil uddelingen fra 1971 blev overdraget til Litteraturkritikernes Lav.
Asociația Editurilor Daneze a instituit în 1957 premiul criticilor literari danezi, pe care asociația l-a decernat anual până în 1971 când a fost preluat de asociația criticilor literari danezi Litteraturkritikernes Lav.
Mads Johan Buch Linnemann (4. juni 1830 på Rugstedgård, Ødsted Sogn – 24. juni 1889 i Jægersborg) var en dansk officer og opfinder.
Mads Johan Buch Linnemann (4. Iunie 1830, Rugstedgård, Ødsted Parohia – 24. Iunie 1889, Jægersborg) a fost un ofițer și un inventator danez.
Han var en søn af proprietær Johan Henrik Linnemann (1790-1857) og Madsine Johanne f. Buch (1794-1876).
Era fiu lui Johan Henrik Linnemann (1790-1857) și Madsine Johanne f. Buch (1794-1876).
15 år gammel kom han på et handelskontor i Aalborg, men flygtede derfra i maj 1848 for at melde sig som frivillig ved Hæren og fik officersepauletterne 26. oktober 1849. Han blev premierløjtnant 1861 og deltog som adjudant ved 4. regiment i krigen 1864, idet han dog under kampen om Als var kompagnikommandør.
A fugit în mai 1848 ca voluntar în Armata Daneză și a absolvit pe 26 Octombrie 1849. El a fost primul locotenent al anului 1861 ce a participat în calitate de adjutant în cadrul Regimentului 4 Danez în războiul din 1864, deși în timpul bătăliei de la Als a fost maior într-o companie militară.
Linnemann fandt derefter på at give soldaten en let feltspade med kort skaft, hvormed han kunne grave sig ned, og indrettede den tillige således, at den kunne tjene som faskinkniv, sav og stegepande.
Inventator Linnemann a inventat un hârleț cu care putea să sape în nisip astfel încât aceasta putea servi și ca ferăstrău și tigaie pentru gătit.
Udnævnt 1867 til kaptajn ved 7. bataljon fik han i 1869 patent på sin opfindelse her i landet, og spaden, en hel del simplificeret, indførtes som udrustning for vort fodfolk i september 1870 (256 styk pr. bataljon).
Numit 1867 drept căpitan la Batalionul 7 Danez a primit în anul 1869 un brevet asupra invenției sale și hârlețul a fost introdus ca echipament obligatoriu pentru infanterie în septembrie 1870.
I 1871 lod Linnemann sig sætte uden for nummer og rejste til Wien, hvor han oprettede en fabrik for spadens tilvirkning, efter at den østrigske krigsbestyrelse havde antaget den "Linnemannske Spade", hvorpå opfinderen tog patent i flere stater.
În 1871 a dorit să-și mărească piața de desfacere, astfel încât s-a dus la Viena unde a înființat o fabrică de hârlețe și pe urmă a luat un brevet de invenție în mai multe state.
Hverken Tyskland eller Frankrig ville dog anerkende patentet, skønt spaden indførtes.
Germania și Franța nu recunoașteau brevetul, deși achiziționau instrumentul de la el.
Under Balkankrigen 1877-78 havde rumænerne megen nytte af spaden, så opfinderen blev dekoreret, medens russerne udbetalte ham 30.000 rubler og samtidig bestilte 60.000 eksemplarer.
În timpul Războiului Balcanic din 1877-78 când hârlețul a fost utilizat și de către români, inventatorul a fost decorat, în timp ce rușii l-au plătit cu 30.000 de ruble și, în același timp, dispus să producă 60.000 de exemplare.
I 1876 trådte Linnemann atter i nummer og ansattes ved 20. bataljon, og i 1879 forøgedes antallet af spader pr. bataljon til 360; på grund af alder afskedigedes han i 1882 og flyttede til København, hvor han havde bygget en større ejendom, men han døde allerede 24. juni 1889.
În 1876 a intrat din nou în producție de hârlețe de război. În anul 1882 s-a mutat la Copenhaga și a murit la 24 Iunie 1889. El a rămas necăsătorit.
Han forblev ugift, og den formue, han efterlod, anvendtes til stiftelsen af et familielegat. 1864 var han blevet Ridder af Dannebrog og 1879 havde han fået Fortjenstmedaljen i guld.
În 1864, el a devenit un Cavaler de Dannebrog și în 1879 el a fost decorat cu Fortjenstmedaljen.
Han er begravet i Trellenäs, Sverige. Der findes et portrætmaleri af Ferdinand Richardt.
El este îngropat în Trellenäs, Suedia..
Peder Nieuwenhuis, "Johan Linnemann", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Peter Nieuwenhuis, „Johan Anderson”, în: C. F. Bricka (ed.), Dansk Biografisk Lexikon, Copenhaga: Gyldendal 1887-1905.
Johan Linnemann 1871
Johan Linnemann în anul 1871
Johan Linnemann (infanteriofficer)
Johan Linnemann (ofițer)
Jespersen og Pio var et dansk bogforlag, der blev grundlagt i København 1865 af Edvard Jespersen (1831-1904).
Jespersen og Pio a fost o editură daneză de carte, care a fost fondată la Copenhaga în 1865 de Edvard Jespersen (1831-1904).
Pio var i 1864 flyttet fra Flensborg til hovedstaden på grund af udfaldet af 2. slesvigske krig.
Fondatorul editurii se mutase în 1864 din Flensburg în capitala Danemarcei din cauza anexării orașului de către Regatul Prusiei în urma celui de-al Doilea Război Germano-Danez.
Forlagets speciale var børnebøger og oversat skønlitteratur.
Domeniile de interes ale editurii au fost ficțiunea tradusă și cărțile pentru copii.
Sønnen Halfdan Jespersen (1870-1952) overtog i 1898 forlaget, der 1928 blev fusioneret med V. Pios Forlag.
Fiul lui Jespersen, Halfdan (1870-1952), a preluat în 1898 conducerea editurii, care a fuzionat în 1928 cu V. Pios Forlag.
Efter Halfdan Jespersens død blev forlaget fortsat af hans søn Iver Jespersen (1904-1995).
După moartea lui Halfdan Jespersen, conducerea editurii a fost preluată de fiul său, Iver Jespersen (1904-1995), care a continuat activitatea.
Jespersen og Pio blev i 1985 købt af Lindhardt og Ringhof.
Editura Jespersen og Pio a fost achiziționată în 1985 de grupul editorial danez Lindhardt og Ringhof.
Carl Hakon Stangerup (født 10. november 1908 i København, død 22. juli 1976 smst) var en dansk professor, dr.phil., litteraturhistoriker og kritiker.
Carl Hakon Stangerup (b. 10. noiembrie 1908 în Copenhaga, moartea a 22. Iulie 1976 ilustrat) a fost un profesor, critic și istoric literar danez.
Hakon Stangerup er begravet i familiegravstedet på Vestre Kirkegård.
Hakon Stangerup este înmormântat în cavoul familiei din Cimitirul Vestre din Copenhaga.
Bibliografi
Scrieri
Den unge Litteratur, 1928 Litteraturen rundt, 1935 Romanen i Danmark, 1936 Verdenslitteraturen, 1939 Schack Staffeldt, 1940 Portræatter og Protester, 1940 Levende dansk Litteratur, 1940 Det moderne Sverige, (red.), 1941 Levende nordisk Litteratur, 1942 Danmarks moderne Litteratur, 1943 Kulturkampen I-II, 1946 Aviser og Bøger, 1949 Pressefrihed og Arbejdsfrihed, 1951 Amerika og Kulturen, 1954 Sagaø og Fremtidsland, 1955 Avisens Grundproblemer, 1958 Dagens Gerning, 1958 Trois auteurs danois, 1959 To Aar de Gaulle, 1960 Det genfødte Østrig, 1961 Aldous Huxley, 1961 Avisens Historie 1-3, 1973-74
Den unge Litteratur, 1928 Litteraturen rundt, 1935 Romanen i Danmark, 1936 Verdenslitteraturen, 1939 Schack Staffeldt, 1940 Portræatter og Protester, 1940 Levende dansk Litteratur, 1940 Det moderne Sverige (red.), 1941 Levende nordisk Litteratur, 1942 Danmarks moderne Litteratur, 1943 Kulturkampen I-II, 1946 Aviser og Bøger, 1949 Pressefrihed og Arbejdsfrihed, 1951 Amerika og Kulturen, 1954 Sagaø og Fremtidsland, 1955 Avisens Grundproblemer, 1958 Dagens Gerning, 1958 Trois auteurs danois, 1959 To Aar de Gaulle, 1960 Det genfødte Østrig, 1961 Aldous Huxley, 1961 Avisens Historie 1-3, 1973-74
Referencer
Note
Kilder
Bibliografie
Stangerup blev student fra Vestre Borgerdydskole 1927, vandt Københavns Universitets guldmedalje 1931 og blev cand. mag. 1932.
Stangerup a urmat studii la Vestre Borgerdydskole din 1927, a câștigat medalia de aur a Universității din Copenhaga în 1931 și a obținut licența în 1932.
Han blev dr. phil. i 1936 på afhandlingen Romanen i Danmark i det attende Aarhundrede, som er en fyldig gennemgang og kategorisering af romanens udvikling i Danmark, set i sammenhæng med hovedudviklingen i udlandet, først og fremmest England.
El a devenit doctor în filologie în 1936 cu teza Romanen i Danmark i det attende Aarhundrede („Romanul danez în secolul al XVIII-lea”), care este un studiu comprehensiv al istoriei romanului danez, văzut în contextul dezvoltării romanului universal, în principal al romanului englez.
Her kan man følge udviklingen fra barok fantasi- og eventyrroman i starten af 1700-tallet til borgerlig psykologisk fortælling, som den (langsomt) udvikledes til efter engelsk forbillede, særligt med inspiration efter henholdsvis Samuel Richardson og Henry Fielding.
El urmărește dezvoltarea ficțiunii baroce și a romanului de aventuri de la începutul anilor 1700 până la narațiunea psihologică burgheză, care s-a dezvoltat (încet) după modelul englez, sub inspirația scrierilor lui Samuel Richardson și Henry Fielding.
Han var litteraturkritiker ved Berlingske Tidende fra 1934, ved Dagens Nyheder 1935-43 og 1952-61 og ved B.T. 1962-72.
După absolvirea facultății a lucrat pe post de critic literar la Berlingske Tidende (din 1934), la Dagens Nyheder (1935-1943 și 1952-1961) și la B.T. (1962-1972).
Hakon Stangerup var i starten af 1940'erne interesseret af den stortyske kultur, og skrev blandt andet i Nordisk Revue at "Der bliver store muligheder for Danmark i det nye Europa, ganske vist ikke for dansk partipolitik eller dansk handelspolitik, men for dansk kulturpolitik".
La începutul anilor 1940 Hakon Stangerup s-a arătat interesat de marea cultură germană, scriind, printre altele, în Nordisk Revue că „vor fi oportunități mari pentru Danemarca în noua Europă, nu atât pentru politica de partid daneză sau pentru politica comercială daneză, cât pentru politica culturală daneză”.
I artiklen bagatelliserede han frygten for at Danmark skulle opsluges i det nye Europa, og argumenterede for, at man skulle tilpasse sig de nye magthavere[1]. Det førte til en forståelse af Hakon Stangerup som nazistisk inspireret.[2]
În acel articol el a minimalizat teama că Danemarca va fi înghițită în noua Europă și a susținut că țara sa trebuie se adapteze politicii promovate de noii conducători europeni.[1] Această afirmație a făcut ca Hakon Stangerup să fie considerat un simpatizant nazist.[2]
I 1946 udkom tobindsværket Kulturkampen, som gennemgår brødrene Georg Brandes og Edvard Brandes kamp for det moderne gennembrud, set med kritisk borgerlige briller.
În 1946 a fost publicată lucrarea în două volume Kulturkampen, care prezintă lupta fraților Georg Brandes și Edvard Brandes pentru dezvoltarea modernă a literaturii scandinave, văzută cu ochii criticului.
Således lægges særligt vægt på Georg Brandes' nogle gange modsigende udtalelser og ofte nedladende holdning overfor den gryende realismes forfattere.
Astfel, se acordă o atenție deosebită afirmațiilor uneori contradictorii ale lui Georg Brandes și atitudinii adesea condescendente față de scriitorii realiști.
Særligt fremhæves forfatteren og redaktøren af Dagbladet Vilhelm Topsøe som det miskendte geni der i virkeligheden gennemførte sit eget moderne litterære gennembrud.
În special, Vilhelm Topsøe, redactorul și editorul cotidianului Dagbladet, este evidențiat drept un geniu neînțeles care a realizat, de fapt, o ruptură literară modernă proprie.
Værket er en detaljeret indføring i avisdebatten i perioden 1872-1883, og trods at Stangerups sympatier formår at skinne igennem ikke kun i udvalget af citerede tekster, men i høj grad også i hans egne kommentarer, er det en god introduktion til en omstridt periode i dansk kulturliv.
Lucrarea conține o prezentare detaliată a dezbateriloir purtate în paginile ziarului în perioada 1872-1883 și a reușit să strălucească nu numai prin selecția textelor citate, ci și prin propriile comentarii ale lui Stangerup.
Hakon Stangerup efterlod sig derudover et stort forfatterskab, som omfattede litteratur, kultur og pressehistorie, bl.a. i værket Avisens Historie om den internationelle press og deres historie.[3]Han var ligeledes en fremragende kender af svensk litteratur og udgav i 1941 samleværket Det moderne Sverige.
Hakon Stangerup a lăsat în urma sa o operă vastă, care a inclus istorie literară, culturală și a presei, printre care lucrarea Avisens Historie despre istoria presei internaționale.[1] El a fost, de asemenea, un excelent cunoscător al literaturii suedeze și a coordonat volumul Det moderne Sverige (1941).
Han blev lektor i kulturhistorie ved Handelshøjskolen i København 1951, docent 1957 og professor fra 1961 og var næstformand for Radiorådet.
El a fost lector de istorie culturală la Copenhagen Business School din 1951, comferențiar din 1957 și profesor titular din 1961 și a fost vicepreședinte al Radiorådet.
Han var Kommandør af Dannebrog.
A ffost distins cu titlul de Comandant al Ordinului Dannebrog.
Stangerup var gift med skuespiller Betty Söderberg (1910-1993) og er far til forfatterne Henrik Stangerup (1937-1998) og Helle Stangerup, født 1939.
Stangerup a fost căsătorit cu actrița Betty Söderberg (1910-1993) și a devenit tatăl scriitorilor Henrik Stangerup (1937-1998) și Helle Stangerup (n.
Han var svigersøn til forfatteren Hjalmar Söderberg (1869-1941) og dennes hustru Emilie Söderberg f. Voss (1876-1957).
1939). El a fost ginerele scriitorului Hjalmar Söderberg (1869-1941) și al soției acestuia, Emilie Söderberg n. Voss (1876-1957).
Hakon Stangerup på gravsted.dk
Hakon Stangerup pe gravsted.dk
Lindhardt og Ringhof er et af Danmarks største forlag med tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag og SAGA.
Lindhardt og Ringhof este una dintre cele mai mari edituri din Danemarca, împreună cu companiile subsidiare asociate (Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag și SAGA).