Lucas Spampinato (født 6. december, 1989 i Grenoble) er en fodboldtræner og fransk forfatter[1][2][3]
Lucas Spampinato is een voetbal coach en Franse schrijver geboren 6 december 1989 in Grenoble.[1][2][3]
Helligdomsklipperne i Nordiska taflor udgitt 1865.
Helligdomsklipperne in Nordiska taflor uitgegeven in 1865.
Helligdomsklipperne er flere klipper beliggende i området Helligdommen mellem Gudhjem og Tejn på Bornholm.
Helligdomsklipperne is de benaming van meerdere rotsformaties in de omgeving van Helligdommen tussen Gudhjem en Tejn op het eiland Bornholm.
Under istiden lå det meste af kysten under havoverfladen, men da isen forsvandt hævede øen sig, og denne del af den bornholmske kyst ligger i dag ca. 20 meter over havet.
Tijdens de ijstijd lag het grootste gedeelte van de kust onder de zeeniveau, maar toen het ijs verdween rees het eiland zich. Dit gedeelte van de kust ligt ca. 20 meter boven zeeniveau.
Kystklipperne med dybe grotter og stejle forrevne granitsøjler skyldes mange års påvirkning af vejret.
De rotsformaties aan de kust met diepe grotten en steile ruwe granietzuilen ontstonden door eeuwenlange weersinvloeden.
Eksterne henvisninger
Exsterne links
Helligdomsklipperne
Gebruiker:Rodejong/Nieuw/Helligdomsklipperne
Bornholmerur, dog lettere ombygget i 1900 tallet
Bornholmerklok, in de twintigste eeuw licht aangepast.
Et bornholmerur eller blot bornholmer er et standur i form af en høj trækasse.
Een Bornholmer-klok of gewoon bornholmer is een staande klok in de vorm van een hoge houten kast.
Det drives af lodder og blev fremstillet på Bornholm fra 1745 til 1900. Gangen reguleres af et pendul.
Het wordt door gewichten in beweging gehouden en werden op het eiland Bornholm vanaf 1745 tot 1900 geproduceerd. De regelmatige loop wordt gereguleerd door een heen en weer bewegende slinger.
Det bornholmske urmageri begyndte, efter at et hollandsk skib, som havde stueure i lasten, strandede ved Bornholm natten mellem den 15. og 16. november 1744.
Het Bornholmse klokkenavontuur begon, nadat in de nacht van 15 en 16 november 1744, een Nederlands schip dat staande klokken transporteerde, strandde nabij Bornholm.
Urene kan sagtens have været af engelsk oprindelse, for afsenderen, fransk konsul Jean Georg Hansen, drev omfattende handel.
Deze klokken waren misschien van Engelse origine daar de afzender, de Franse consul Jean Georg Hansen, omvangrijke handel dreef.
De blev sendt til reparation ved en rokkedrejer ved navn Poul Ottesen Arboe i Rønne, som gennem sin istandsættelse af dem fik nok viden om ure til at begynde at lave sine egne.
Deze klokken werden vervolgens door een spinnewiel maker genaamd Poul Ottesen Arboe in Rønne gerepareerd, waardoor hij genoeg kennis kreeg om zelf klokken te gaan vervaardigen.
Med de billige priser blev bornholmerurene hurtigt populære over hele Danmark.
Vanwege de lage prijzen werden deze bornholmer-klokken al snel populair in heel Denemarken.
Familien Arboe er kendt som én af de bedste fabrikanter. Peter og Otto Arboe fremhæves.
De uurwerken worden in verschillende kasten uitgevoerd in bornholm-, barok- of Louis XVI-stijl.
Værkerne sattes i bornholmske urkasser, barokkasser, Louis XVI-kasser og sen Louis XVI.
Empire-klokken, die een vlakke bovenkant hebben, worden een hanbornholmer (mannelijk) genoemd.
Empireure, der har en lige overlinie, kaldes en hanbornholmer eller mand. Frøkener og koner er ure, der har sirligt hovedtøj på. Den bornholmske kvindedragts nøller nævnes som inspiration.
Frøkener en koner zijn klokken, die een sierlijk hoofdbekleding heeft. De bornholmse kledingdracht wordt als inspiratie hiervoor genoemd.
Bornholmerure fremstilles stadig hos en urmager i Rønne efter de gamle procedurer.
Bornholmer-klokken worden in Rønne nog steeds vervaardigd bij een klokkenmaker volgens de oude procedure.
Litteratur
Literatuur
Eksterne henvisninger
Externe verwijzingen
Bornholmerur
Gebruiker:Rodejong/Nieuw/Bornholmer-klok
Jakob Erlandsen (død 1274) var ærkebiskop i Lund Stift.
Jakob Erlandsen († 1274) was Aartsbisschop van Bisdom Lund.
Han var søn af Erland og Cæcilie (der var datterdatter af Sune Ebbesen).
Hij was een zoon van Erland og Cæcilie (de kleindochter van Sune Ebbesen).
Som domprovst i Lund deltog han som advokat for Erik 4. Plovpenning i koncilet i Lyon i 1245, men talte for Niels Stigsen (biskop i Roskilde) mod kongens ønske og fik derefter beslaglagt både sine kirkelige indkomster og sit arvegods.
Als domproost in Lund nam hij als advocaat voor Erik Plovpenning deell aan de synode in Lyon in 1245, maar sprak voor Niels Stigsen (bisschop in Roskilde) tegen de wens van de koning in waarna zijn kerkelijke inkomen en erfgoederen in beslag werden genomen.
Blev senere forligt med kongen.
Erlandsen en de koning verzoenden zich later.
Paven udnævnte ham i 1250 til biskop af Roskilde, og han fik derefter på pavens foranledning udleveret sit gods og byen København. København fik af ham sin første stadsret i 1254, og samme år blev han ærkebiskop i Lund.
De Paus benoemde hem in 1250 tot bisschop van Roskilde. Kopenhagen kreeg van hem stadsrechten in 1254, en later dat jaar werd hij benoemd tot aartsbisschop in Lund.
Centralt placeret i kirken fandtes en grav med et træskrin og knoglerne fra en 60-70 år gammel mand maset sammen på den beskedne plads. Kraniet bar tydelige tegn på at være blevet ramt af en bolt fra en armbrøst. Dette blev udlagt som at Jakob Erlandsen ikke var død af naturlige årsager på Rygen, men var blevet myrdet, antagelig på Erik Klippings bud.[1] Bortset fra gravens centrale placering, så var der dog intet, hverken bispering eller plade med indskrift, der pegede på at Jakob Erlandsen skulle ligge i graven, så mordteorien anses for ret spekulativ.[2]
Jakob Erlandsen overleed op Rygen op de weg terug van Rome in 1274.
Helligpeder er et lille fiskerleje på vestkysten af Bornholm ca. 3 km nord for Hasle.
Helligpeder is een kleine vissersdorp aan de westkust van Bornholm ca.
Havnen blev anlagt i 1870 og består af to mindre bassiner, hvoraf det kun det indre bassin benyttes til faste bådepladser. Ligesom i det nærliggende fiskerleje Teglkås, har der før i tiden været drevet erhvervsfiskeri fra havnen, men nu fungerer havnen som lystbåde- og jollehavn.
3 km ten noorden van Hasle. De jachthaven werd in 1870 aangelegd en bestaat uit twee kleine bassins, waarvan het binnenste bassin vaste ligplaatsen heeft.
Der er dog stadig fritidsfiskere der benytter havnen som udgangspunkt for fiskeri.
Net als het nabijgelegen haventje van Teglkås, was er voorheen een levendige vishandel vanaf de haven.
Historie
Geschiedenis
Stednavnet Helligpeder optræder første gang i skrevne kilder i 1570.[1] Angiveligt skal stedets navn have sin oprindelse fra en hellig kilde eller en nu forsvundet bautasten i området. Der har fra tidlig tid været drevet simpelt fiskeri fra Helligpeder, og før 1870 var der i fiskerlejet en mindre og simpel dækmole til beskyttelse af fiskernes både.
De plaatsnaam Helligpeder wordt voor het eerst genoemd in 1570.[1] Vermoedelijk moet de naam afkomstig zijn van een heilige bron of verdwenen monolieten in het gebied. Er werd vanaf Helligpeder reeds in vroege tijden eenvoudige visserij gedreven, en vóór 1870 was er voor het vissersdorp een kleine en eenvoudige pier om de vissers boten te beschermen.
Imidlertid trådte den danske stat til med tilskud til havnebyggeri sidst i 1860'erne, og i 1870 byggedes havnen, som i store træk er den samme i dag. I midten af 1950'erne var der seks kuttere i Helligpeder, men i løbet af 1970'erne fortrak de sidste erhvervsfiskere til Hasle og Teglkås. I Helligpeder findes fire røgerier, hvoraf Peter Finnes røgeri umiddelbart syd for havnen er et Bornholms tidligste, bygget i 1880'erne.
Aan het einde van de jaren 1860 kwam de Deense Folketingregering met subsidies voor de aanleg van havens, en in 1870 werd met de bouw van de haven begonnen, zoals die vandaag is. In het midden van de jaren 1950 waren er zes kotters in Helligpeder, maar in de loop van de jaren 1970 vertrok de laatste kotter naar Hasle en Teglkås. In Helligpeder zijn vier rokerijen, waarvan Peter Finnes røgeri Bornholms oudste is; gebouwd in de jaren 1880.
Fiskerlejet og havnen i dag
Het vissersdorp en de haven nu
I Helligpeder er der med frivilligt arbejde bibeholdt et stykke bornholmsk kulturhistorie, og havnen er i god stand.
In Helligpeder is met vrijwilligers hard gewerkt om een stuk Bornholmse geschiedenis te bewaren, en de haven is in goede staat.
Havnen er mulig at besøge for overnattende lystsejlere.
De haven biedt ruimte voor plezierjachten.
Der er offentligt toilet ved havnen, og overnattende lystsejlere har adgang til brusebad.
Er zijn moderne faciliteiten die overnachting in de haven mogelijk maken.
Helligpeder Havn drives i dag som privat forening, og havnen er hjemsted for 8-10 joller og 4-5 lystbåde.
De haven van Helligpeder worden door een private vereniging geëxploiteerd, en is de thuishaven van 8-10 sloepen en 4-5 jachtboten.
Reference
Referenties
Rønne fyr (også kaldet: Rønne Bagfyr) ligger tæt på vandet i Rønne på den øen Bornholm.[1]
Rønne Fyr (ook wel Rønne Bagfyr genoemd) ligt dicht bij het water aan de haven van Rønne op het eiland Bornholm.[1]
Historie og beskrivelse
Geschiedenis en beschrijving
Fyret blev bygget af de Bornholmske firma H. Wichmann & Co. i 1880, udskiftning af den simple lys, som havde stået på stedet.
De vuurtoren werd gebouwd door het Bornholmse bedrijf H. Wichmann & Co. in 1880, ter vervanging van het eenvoudige vuur.
Det blev taget i brug den 27. september 1880, i første omgang med et grønt lys, som snart blev ændret til rød.
Het werd op 27 september 1880 in gebruik genomen, in eerste instantie door een groen licht, later een rood.
Den er en tilspidset, hvidmalet ottekantet tårn i støbejern med en lanterne og galleri.
Het is een witte achthoekige toren in gietijzer met een lantaren en galerij.
Kuplen på tårnet er malet grønne.
De koepel op de toren is groen geschilderd.
Fyret blev restaureret og malet i 2000.
De vuurtoren werd in 2000 gerestaureerd en opnieuw beschilderd.
Det står mellem husene lidt tilbage fra havnen og havnefronten.[1][2] Den samlede højde er 18 meter hvorfra den jernstøbte del har en højde på 12 meter.
Het staat tussen twee huizen in aan de parallelweg van de haven.[1][2] De totale hoogte van de toren is 18 meter waarvan het gietijzeren deel een hoogte van 12 meter heeft.
Fyret blev taget ud af brug i 1989.[3]
De vuurtoren werd in 1989 buiten gebruik genomen.[3]
Se også
Zie ook
Liste af fyrtårne i Danmark
Lijst van vuurtorens in Denemarken