1996 – Attentatet i Pålsjö skog En kontrafaktisk historie om tysk okkupayion af Sverige under anden verdenskrig.
1996 – Attentatet i Pålsjö skog En kontrafaktisk historie om tysk okkupasjonen av Sverige under den andre verdenskrigen.
1996 – Blomstervers (digte, med illustrationer av Klara Alfredson) 1994 – Avbrott 1993 – Septemberfortaellinger 1992 – När Soft var barn (med illustrationer af Per Åhlin) 1992 – En yxa i nacken 1991 – När månen gick förbi (med tegninger af Per Åhlin), (for børn) 1990 – Nilsson & Olsson eller Lämmeleffekten (teaterstykke) 1986 – Vanliga palsternackan för gottegrisar året 1987 (med Povel Ramel) 1986 – Jim & piraterna Blom (med Stellan Skarsgård og Stina Jofs) 1986 – Svenska Ord i toner (med Tage Danielsson) 1985 – En något större bok (samling af ældre causerier) 1983 – Lagens långa näsa (21 kriminalhistorier) 1981 – Tiden är ingenting 1980 – En ond man 1980 – Varför stirrar ni på mina fötter?
1996 – Blomstervers (dikter, med illustrasjoner av Klara Alfredson) 1994 – Avbrott 1993 – Septemberfortaellinger 1992 – När Soft var barn (med illustrasjoner av Per Åhlin) 1992 – En yxa i nacken 1991 – När månen gick förbi (med tegninger av Per Åhlin), (for barn) 1990 – Nilsson & Olsson eller Lämmeleffekten (teaterstykke) 1986 – Vanliga palsternackan för gottegrisar året 1987 (med Povel Ramel) 1986 – Jim & piraterna Blom (med Stellan Skarsgård og Stina Jofs) 1986 – Svenska Ord i toner (med Tage Danielsson) 1985 – En något större bok (samling av eldre kåserier) 1983 – Lagens långa näsa (21 kriminalhistorier) 1981 – Tiden är ingenting 1980 – En ond man 1980 – Varför stirrar ni på mina fötter?
Inntrykk fra Shetland (med Stig Claesson) 1979 – Den befjädrade ormen En kontrafaktisk historie om mødet mellem vikinger og indianere.
Inntrykk fra Shetland (med Stig Claesson) 1979 – Den befjädrade ormen En kontrafaktisk historie om møtet mellom vikinger og indianere.
1976 – Svea Hunds limerickar 1976 – Bästa vägen till Muckle Flugga (med Kim Meurling) 1975 – Ägget är löst 1968 – Varför är det så ont om Q? (for børn) 1968 – F. En överdriven äventyrsberättelse 1967 – Rosa rummet eller Operabaren eller dylikt 1967 – Å, vilken härlig fred! (med Tage Danielsson) 1966 – Gummitummen - Skizzer ur en fren dagbok 1965 – Blommig falukorv och andra bitar för barn 1963 – Gentlemannens årsbok.
1976 – Svea Hunds limerickar 1976 – Bästa vägen till Muckle Flugga (med Kim Meurling) 1975 – Ägget är löst 1968 – Varför är det så ont om Q? (for barn) 1968 – F. En överdriven äventyrsberättelse 1967 – Rosa rummet eller Operabaren eller dylikt 1967 – Å, vilken härlig fred! (med Tage Danielsson) 1966 – Gummitummen - Skizzer ur en fren dagbok 1965 – Blommig falukorv och andra bitar för barn 1963 – Gentlemannens årsbok.
2005 – Hasse & Tage Svenska Ord & Co Saga & Sanning af Staffan Schöier & Stefan Wermelin.
2005 – Hasse & Tage Svenska Ord & Co Saga & Sanning av Staffan Schöier & Stefan Wermelin.
1998 - Hans Alfredsons rörliga bilder af Karin Moberg.
1998 - Hans Alfredsons rörliga bilder av Karin Moberg.
Om de seks langfilm som Alfredson instruerede.
Om de 6 langfilmene som Alfredson regisserert.
«Hyllest til Hans Alfredson», Erlend Loe i Aftenposten, 27. januar 2011 IMDb – Hans Alfredson Discantus / Hans Alfredson En lille liste over kendte "lindemænd" (sv) Hans Alfredson hos Svensk Filmdatabas
«Hyllest til Hans Alfredson», Erlend Loe i Aftenposten, 27. januar 2011 IMDb – Hans Alfredson Discantus / Hans Alfredson En liten liste over kjente lindemenn (sv) Hans Alfredson hos Svensk Filmdatabas
Hans Folke «Hasse» Alfredson (født 28. juni 1931 i Malmö Sankt Pauli församling) som søn af "annonschef" Folke Alfredson og Aina, f. Eriksson.
Hans Folke «Hasse» Alfredson, født 28. juni 1931 i Malmö Sankt Pauli församling som sønn av «annonschef» Folke Alfredson og Aina, f. Eriksson.
Hun fik bare delvis ret, han er nok mest kendt som skuespiller, revymaker, regissør, komiker, satiriker og forfatter, men skrev også børneviser som for eksempel "Blommig falukorv" og "Styrman Karlssons äventyr med porslinspjäsen".
Hun fikk bare delvis rett, han er nok mest kjent som skuespiller, revymaker, regissør, komiker, satiriker og forfatter, men skrev også barneviser som for eksempel «Blommig falukorv» og «Styrman Karlssons äventyr med porslinspjäsen».
Etter studier i Lund kom han til Radiotjänst i 1956 hvor han blandt andet producerede Sveriges Bilradio og begyndte samarbejdet med Tage Danielsson.
Etter studier i Lund kom han til Radiotjänst i 1956 der han blant annet produserte Sveriges Bilradio og begynte samarbeidet med Tage Danielsson.
Sammen gik de under fællesbetegnelsen Hasseåtage, og i 1961 etablerede de underholdningsselskabet AB Svenska Ord. De producerede revyer og film og udgav plader på mærket/etiketten Svenska Ljud.
Sammen gikk de under fellesbetegnelsen Hasseåtage og i 1961 etablerte de underholdningsselskapet AB Svenska Ord. De produserte revyer og filmer og gav ut plater på etiketten Svenska Ljud.
Udgivelserne på AB Svenske Ord er blevet en del av svensk humor- og teaterhistorie.
Utgivelsene på AB Svenske Ord er blitt en integrert del av svensk humor- og teaterhistorie.
Etter Tages død i 1985 har han blandt andet samarbejdet med Povel Ramel (Tingel Tangel på Tyrol 1989-1990), Gunnar Hellström (Solskenspojkarna 1996) samt Peter Dalle og Tina Ahlin (Prins Korv under taket 1999).
Etter Tages død i 1985 har han blant annet samarbeidet med Povel Ramel (Tingel Tangel på Tyrol 1989-1990), Gunnar Hellström (Solskenspojkarna 1996) samt Peter Dalle og Tina Ahlin (Prins Korv under taket 1999).
Som regissør og manusforfatter i udvalg
Som regissør og manusforfatter i utvalg
Manus i samarbejde med Tage Danielsson
Manus i samarbeid med Tage Danielsson
Kirken stod færdig 30. juli 2000, og var en gave fra Norge til Island i forbindelse med tusindnårsjubilæet for den første kirke som blev bygget på Island af Olav Tryggvason i år 1000.
Kirken stod ferdig 30. juli 2000, og var en gave fra Norge til Island i forbindelse med tusenårsjubileet for den første kirken som ble bygd på Island av Olav Tryggvason i år 1000.
Den ældste, kendte kirke på Island var en stolpekirke og ikke en stavkirke.
Den eldste, kjente kirken på Island var en stolpekirke og ikke en stavkirke.
Den blev bygget mod nord i havnen af Hjalte og Gissur, to af Olav Tryggvasons mænd.
Den ble bygd nord i havnen av Hjalte og Gissur, to av Olav Tryggvasons menn.
Denne kirke findes ikke længere, i lighed med/på samme måde som mange andre kirker fra samme periode.
Denne kirken finnes ikke lenger, på samme måte som mange andre kirker fra samme periode.
Nogle af dem/disse skal have været større end de kirker som findes i Norge i dag.{{km}}
Noen av disse skal ha vært større enn de kirkene som finnes i Norge i dag.
Holtålen stavkirke fra 1170 blev brugt som model for kirken; modellen står nu på Trøndelag Folkemuseum på Sverresborg i Trondheim.
Holtålen stavkirke fra 1170 ble brukt som modell for kirken, denne står nå på Trøndelag Folkemuseum på Sverresborg i Trondheim.
Heimaey stavkirke blev bygget i Lom i Norge, fragtet med båd til Island og bygget op igen dér.
Heimaey stavkirke ble bygd i Lom i Norge, deretter fraktet med båt til Island og bygd opp igjen der.
Den har en rekonstruktion af et maleri fra middelalderen, og originalen hænger i dag i Nidarosdomen, men siges at have været i netop den kirke som stavkirken er bygget efter.{{km}}
Den har en rekonstruksjon av et maleri fra middelalderen, og originalen henger i dag i Nidarosdomen, men sies å ha vært i nettopp den kirken stavkirken er bygd etter.
Bruger:PHansen/Heimaey stavkirke
Heimaey stavkirke
Harpa og havnen set fra Hallgrimskírkja
Harpa og havnen sett fra Hallgrimskírkja
Harpa er et koncert- og operahus i Islands hovedstad Reykjavík.
Harpa er konsert- og operahuset i Islands hovedstad Reykjavík.
Byggeriet huser Island Symfoniorkester og den islandske opera.
Bygget huser Island Symfoniorkester og den islandske operaen.
Byggeriet, som åbnede i maj 2011, er tegnet af det danske arkitektkontor Henning Larsen Architects, i samarbejde med kunstneren Olafur Eliasson som tegnede den karakteristiske facade i stål og glas.
Bygget, som ble åpna i mai 2011, er tegna av det danske arkitektkontoret Henning Larsen Architects, i samarbeid med kunstneren Olafur Eliasson som tegna den karakteristiske fasaden i stål og glass.
Da Island blev ramt af en økonomisk krise i oktober 2008 blev bygget standset, men efter nogle måneder blev opførelsen genoptaget i marts 2009.
Etter at Island ble rammet av en økonomisk krise i oktober 2008 ble bygget stanset, men etter noen måneder ble byggingen gjenopptatt i mars 2009.
I en periode var Harpa det eneste offentlige byggeprojekt på hele øen.[1]
Lenge var Harpa det eneste offentlige byggeprosjektet på hele øya.[1]
Officiel hjemmeside for Harpa {{coord|64.150278|-21.9325|}}
Offisiell hjemmeside for Harpa
Bruger:PHansen/Harpa (koncerthus)
Harpa (konserthus)
Jeg har set en rigtig negermand er titel på en populære danske barnesangen af Niels C. Andersen fra Hobro.
«Jeg har sett en negermann» er den norske tittelen på den populære danske barnesangen «Jeg har set en rigtig negermand» av Niels C. Andersen fra Hobro.
Sangen beskriver forskellige folkeslag med udgangspunkt i hudfarverne («en negermand (...) sort (...) som en tjærespand», «en indianermand (...) rød (...) som en ildebrand» og «en kinesermand (..) gul (...) som en sodavand»), og har et antiracistisk budskab om at «alle folk sku' males blå, for så blev de nemlig sjovere at kigge på, så ku' sort og rød og gul og hvid, leve sammen i en verden uden strid».
Sangen beskriver forskjellige folkeslag med utgangspunkt i hudfargene («en negermand (...) sort (...) som en tjærespand», «en indianermand (...) rød (...) som en ildebrand» og «en kinesermand (..) gul (...) som en sodavand»), og har et antirasistisk budskap om at «alle folk sku' males blå, for så blev de nemlig sjovere at kigge på, så ku' sort og rød og gul og hvid, leve sammen i en verden uden strid».
Sangen blev kendt gennem den danske barnestjernen Bo Andersen som sang den da han var fire år gammel i 1970.
Sangen ble først kjent gjennom den danske barnestjernen Bo Andersen som sang den da han var fire år gammel i 1970.
Han var forfatterens søn og medlem af hans sanggruppe Familien Andersen.
Han var forfatterens sønn og medlem av hans sanggruppe Familien Andersen.
Deres version af sangen på grammofonplade solgte i over 165 000 eksemplarer i Danmark.
Deres versjon av sangen på grammofonplate solgte i over 165 000 eksemplarer i Danmark.
Året efter spillede Bo Andersen Lille Per i Far til fire i højt humør, en film i den populære danske serien om Far til fire.
Året etter spilte Bo Andersen «Lille Per» i Far til fire i højt humør, en film i den populære danske serien om Far til fire.
«Jeg har set en rigtig negermand» er en af de mest populære danske barnesanger de sidste årtier, og synges i mange danske skoler.
«Jeg har set en rigtig negermand» er en av de mest populære danske barnesanger de siste tiårene, og synges i mange danske barneskoler.
Sangen citeres i Thomas Vinterbergs film Festen fra 1998, der lillebroren «Michael», spillet af Thomas Bo Larsen, og resten af familien, synger den som en racistisk nidvise.
Sangen siteres i Thomas Vinterbergs film Festen fra 1998, der lillebroren «Michael», spilt av Thomas Bo Larsen, og resten av familien, synger den som en rasistisk nidvise.
«Jeg har sett en negermann» blev også fremført af den norske barnestjernen Darlén Bakke og udgivet i Norge.
«Jeg har sett en negermann» ble også fremført av den norske barnestjernen Darlén Bakke og utgitt i Norge.
Denne versionen blev genudgivet på cd som bilag til Are Kalvøs satiriske bog Kunsten å vere neger i 1996.
Denne versjonen ble gjenutgitt på cd som bilag til Are Kalvøs satiriske bok Kunsten å vere neger i 1996.
Dansk originaltekst Om Bo Andersen og sanggruppen Familien Andersen
Dansk originaltekst Om Bo Andersen og sanggruppa Familien Andersen
Höfði er et hus på Félagstúni i Reykjavík, hovedstaden i Island.
Höfði er et hus på Félagstúni i Reykjavík, hovedstaden på Island.
Huset blev bygget i 1909 for den franske konsul i Island, Jean-Paul Brillouin og er tegnet af den norske arkitekt Olav Olson.[1]
Huset ble bygd i 1909 for den franske konsulen på Island, Jean-Paul Brillouin og er tegnet av den norske arkitekten Olav Olson.[1]
Huset er mest kendt for topmødet mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatsjov i 1986. som blev et skridt mod afslutningen på den kolde krig.
Huset er mest kjent for toppmøtet mellom Ronald Reagan og Mikhail Gorbatsjov i 1986. Dette møte ble et skritt mot slutten på den kalde krigen.
Inde i huset er USA's og Sovjetunionens flag /til USA og Sovjetunionen/ hængt op i kryds til minde om mødet.
Inne i huset er derfor flaggene til USA og Sovjetunionen hengt opp i kryss til minne om dette møtet.
Reykjavik by købte huset i 1958 og restaurerede det til dets tidligere pragt.
Reykjavik by kjøpte huset i 1958 og restaurerte det til tidligere prakt.
Fra da bruges huset til officielle modtagelser og festlige begivenheder.
Fra da er huset brukt til formelle mottak og festlige hendinger.