Bèsties fantàstiques 3 a IMDb Bèsties fantàstiques 3 a Scope Bèsties fantàstiques 3 a The Movie Database Bèsties fantàstiques 3 a Rotten Tomatoes Bèsties fantàstiques 3 a Metacritic
Officiel hjemmeside Fantastiske skabninger og hvor de findes 3 på Internet Movie Database (engelsk) Fantastiske skabninger og hvor de findes 3 på Scope Fantastiske skabninger og hvor de findes 3 på The Movie Database (engelsk) Fantastiske skabninger og hvor de findes 3 på Rotten Tomatoes (engelsk) Fantastiske skabninger og hvor de findes 3 på Metacritic (engelsk)
Bèsties fantàstiques 3 és una pel·lícula de la saga de Bèsties Fantàstiques, basada en el llibre homònim de J.K. Rowling. És la tercera pel·lícula de la saga i la seva estrena serà el 19 de novembre de 2020.[1]
Fantastiske skabninger og hvor de findes 3 er en fremtidig film baseret på J.K. Rowlings bog af samme navn og er den tredje film i trilogien og forventes at få premiere den 19. november 2020.[1]
Lisbeth Movin (25 d'agost de 1917 - 7 de novembre de 2011)[2] va ser una actriu i directora de cinema danesa .
Lisbeth Movin (25. august 1917[1] – 7. november 2011)[2] var en dansk skuespillerinde og filminstruktør.
Es va graduar com estudiant el 1937.
Hun blev student i 1937.
Es va graduar a l'escola d'estudiants del Royal Theatre (1939 - 1941) i va treballar al teatre durant els dos anys següents.
Uddannet fra Det kongelige Teaters elevskole (1939-1941) og ansat på teatret de følgende to år.
Després es va dedicar al Det ny Teaterels anys 1943-50 i de nou al 1968.
Herefter engageret på Det ny Teater i årene 1943-50 og igen i 1968.
De tant en tant, Lisbeth Movin treballava com a autònoma.
Indimellem arbejdede Lisbeth Movin som freelance.
Es va casar amb el director de cinema i actor Lau Lauritzen junior, i van tenir tres fills.
Hun var gift med filminstruktøren og skuespilleren Lau Lauritzen jun, sammen havde de tre børn.
Lisbeth Movin va morir el 7 de novembre de 2011 a l' Hospital Hillerød, a l'edat de 94 anys.[1]
Lisbeth Movin døde den 7. november 2011 på Hillerød Hospital, i en alder af 94.[1]
Et skud før midnat - 1942 Søren Søndervold - 1942 Vredens dag - 1943 Når man kun er ung - 1943 Jeg mødte en morder - 1943 Frihed, lighed og Louise - 1944 De røde enge - 1945 Lise kommer til byen - 1947 Støt står den danske sømand - 1948 Hr. Petit - 1948 Det gælder os alle - 1949 Den opvakte jomfru - 1950 Café Paradis - 1950 Det sande ansigt - 1951 Det store løb - 1952 Avismanden - 1952 Hejrenæs - 1953 Det gælder livet - 1953 En sømand går i land - 1954 Taxa K-1640 Efterlyses - 1956 Den store gavtyv - 1956 Sønnen fra Amerika - 1957 Det lille hotel - 1958 Det skete på Møllegården - 1960 Min kone fra Paris - 1961 (com artriu i directora) Rikki og mændene - 1962 (com actriu, guionista i directora) Sikke'n familie - 1963 Jensen længe leve - 1965 Den røde kappe - 1967 Mig og min lillebror og storsmuglerne (com ajudant de direcció) Farlige kys - 1972 Øjeblikket - 1980 Babettes gæstebud - 1987 Sidste akt - 1987
Et skud før midnat - 1942 Søren Søndervold - 1942 Vredens dag - 1943 Når man kun er ung - 1943 Jeg mødte en morder - 1943 Frihed, lighed og Louise - 1944 De røde enge - 1945 Lise kommer til byen - 1947 Støt står den danske sømand - 1948 Hr. Petit - 1948 Det gælder os alle - 1949 Den opvakte jomfru - 1950 Café Paradis - 1950 Det sande ansigt - 1951 Det store løb - 1952 Avismanden - 1952 Hejrenæs - 1953 Det gælder livet - 1953 En sømand går i land - 1954 Taxa K-1640 Efterlyses - 1956 Den store gavtyv - 1956 Sønnen fra Amerika - 1957 Det lille hotel - 1958 Det skete på Møllegården - 1960 Min kone fra Paris - 1961 (som skuespillerinde og instruktør) Rikki og mændene - 1962 (som skuespillerinde, manuskriptforfatter og instruktør) Sikke'n familie - 1963 Jensen længe leve - 1965 Den røde kappe - 1967 Mig og min lillebror og storsmuglerne (som instruktørassistent) Farlige kys - 1972 Øjeblikket - 1980 Babettes gæstebud - 1987 Sidste akt - 1987
Referències
Kildehenvisninger
Enllaços externs
Eksterne henvisninger
Holger Kirkholm Nielsen (Ribe, 23 d'abril de 1950) és un polític danès del Partit Popular Socialista (SF), exministre d’Afers Exteriors i ministre d’Impostos al govern de Helle Thorning del 2012 al 2014.
Holger Kirkholm Nielsen (født 23. april 1950 i Ribe) er cand.mag. og dansk politiker fra Socialistisk Folkeparti, tidligere udenrigsminister og skatteminister i Helle Thornings regering fra 2012 til 2014.
Va ser president del partit de SF del 1991 al 2005.
Han var partiformand for SF fra 1991 til 2005.
Fornyelse i dansk politik: SF gennem 20 år (coautor, 1979) EF (1982) EF, Europa og os! (1983) Frihed i fællesskab (1994) Venstrefløjen i en ny tid (2004) I venstre side : Erindringsglimt (2005)
Fornyelse i dansk politik: SF gennem 20 år (medforfatter, 1979) EF (1982) EF, Europa og os! (1983) Frihed i fællesskab (1994) Venstrefløjen i en ny tid (2004) I venstre side : Erindringsglimt (2005)
Enllaços externs
Kilde
Holger K. Nielsen på Folketingets hjemmeside.
Holger K. Nielsen på Folketingets hjemmeside . Dato: 24. juli 2003.
Biografia
Civil biografi
Holger K. Nielsen va estudiar a l’escola de la catedral de Ribe el 1969.
Holger K. Nielsen blev student fra Ribe Katedralskole i 1969.
Després d'una estada a Snoghøj Folkehøjskole el 1969- 1970, va cursar la primera part de ciències polítiques a la Universitat d'Aarhus el 1973, que va completar per obtenir un màster en estudis socials i danès a la Universitat de Copenhaguen el 1979.
Efter et ophold på Snoghøj Folkehøjskole 1969-1970 tog han 1. del af statskundskab ved Aarhus Universitet i 1973, som han supplerede til cand.mag. (samfundsfag og dansk) på Københavns Universitet i 1979.
En aquesta època va fer una estada d’estudis a la Universitat de Belgrad, Iugoslàvia, el 1978.
Undervejs havde han et studieophold ved Universitetet i Beograd, Jugoslavien, i 1978.
Després d'acabar els estudis es va convertir en secretari dels Comunistes i afins al Parlament Europeu 1979- 81 i després en adjunt de la Secretaria d'Energia en 1981 i 1984 a 1987 (interromput quan va ser escollit pel Parlament danès).
Efter afslutningen på studierne blev han sekretær ved Gruppen af Kommunister og Beslægtede i EF-Parlamentet 1979-81 og herefter fuldmægtig i Energiministeriet i 1981 og 1984-87 (afbrudt mens han første gang var indvalgt i Folketinget).
Nielsen va ser secretari nacional de l' SFU (Joventuts de l'SF) en el període 1974-77.
Holger K. Nielsen var landsformand for SFU i perioden 1974-77.
Va ser membre del Consell Principal de l' SF el 1976 -79 i des del 1984 i membre del Comitè Executiu de l' SF el 1984-87.
Han har været medlem af SF's hovedbestyrelse 1976-79 og siden 1984 og medlem af SF's forretningsudvalg 1984-87.
És editor de la revista Praksis de SF.
Han er redaktør af SF's tidsskrift Praksis.
Finalment, va ser president del partit en el període 1991-2005.
Endelig var han partiformand i perioden 1991-2005.
Va ser candidat parlamentari del partit a la circumscripció de Gladsaxe des del 1980, a la circumscripció de Rødovre des del 1984 i a la circumscripció de Glostrup des del 1992.
Han var partiets folketingskandidat i Gladsaxekredsen fra 1980, i Rødovrekredsen fra 1984 og i Glostrupkredsen fra 1992.
Ha estat membre del Parlament del Consell del Comtat de Copenhaguen del 8 de desembre de 1981 al 9 de gener de 1984 i des del 8 de setembre de 1987.
Han har været folketingsmedlem for Københavns Amtskreds 8. december 1981 – 9. januar 1984 og siden 8. september 1987.
El 16 d’octubre de 2012 va ser nomenat nou ministre d’Impostos.
Den 16. oktober 2012 blev han udpeget som ny skatteminister.
El 12 de desembre de 2013 va ser nomenat ministre d'Afers Exteriors després de la renúncia de Villy Søvndal per malaltia.
12. december 2013 udnævnt til udenrigsminister efter Villy Søvndals afgang på grund af sygdom.
Holger K. Nielsen va dimitir com a ministre d'Afers Exteriors a causa de la sortida de SF de la coalició governamental el 30 de gener de 2014.
Holger K. Nielsen fratrådte som udenrigsminister i forbindelse med SF's udtræden af regeringen den 30. januar 2014.
La controvertida venda d'una participació important en accions de DONG a Goldmann Sachs va ser "la caiguda que va provocar el desbordament del vidre".[1] Holger K Nielsen, va votar, malgrat la manca de suport del seu rerepaís, per la venda d'una participació a DONG a Goldmann Sachs.
Januar 2014. Holger K Nielsen kunne derfor ikke fortsætte som minister. Den omstridte salg af en større post af DONG-aktier til firmaet Goldmann Sachs, var 'dråben, som fik glasset til at flyde over'.[1] Holger K Nielsen, stemte, på trods af manglende opbakning fra sit bagland, for salget af en aktiepost i DONG til Goldmann Sachs.
El 29 de gener de 2014, Holger K. Nielsen va referir-se a aquest comerç com "un acord bastant excel·lent".[2]
Den 29. januar 2014 omtalte Holger K. Nielsen denne handel som "en ganske udmærket aftale".[2]
Plaça Brønshøj amb la Rytterskolen a la dreta a la imatge.
Brønshøj torv med Rytterskolen til højre i billedet.
Biblioteca Brønshøj.
Brønshøj bibliotek, tidligere Bella Bio.
Referències
Eksterne kilder/henvisninger
Brønshøj forma part del districte Brønshøj-Husum de Copenhaguen, ciutat a la qual es va incorporar l'any 1901.
Brønshøj er en del af bydelen Brønshøj-Husum i København (postnummer 2700). I 1901 blev Brønshøj indlemmet i Københavns Kommune
Enllaços externs Brønshøj MuseumKoordinater: 55°42′15.03″N 12°29′53.54″Ø / 55.7041750°N 12.4982056°Ø / 55.7041750; 12.4982056
Koordinater: 55°42′15.03″N 12°29′53.54″Ø / 55.7041750°N 12.4982056°Ø / 55.7041750; 12.4982056
Brønshøj-Husum Avis Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges.
Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges.
Avui, Brønshøj consta principalment de zones residencials al voltant de la plaça de Brønshøj, l'església de Brønshøj i la Rytterskolen, escola per a nens del poble que data del 1723; i Tingbjerg.
Brønshøj består i dag fortrinsvis af villakvarterer rundt om Brønshøj Torv, Brønshøj Kirke og Rytterskolen, som er fra 1723, og Tingbjerg. Bydelen flankeres af Utterslev Mose, Husumvej, Hulgårdsvej og Vestvolden ved Husum og gennemskæres af Frederikssundsvej.
Al districte hi viuen més de 40.000 persones (2007).
Der bor godt 40.000 personer (2007) i bydelen.
El document més antic on es troba el nom de Brønshøj ("Brunshoga") prové d'una carta papal datada el 21 d'octubre de 1186.
Den ældst kendte benævnelse af Brønshøj ("Brunshoga") stammer fra et pavebrev dateret 21. oktober 1186.
La carta del papa Urbà II confirma la propietat de l'arquebisbe Absalon sobre el poble.
Det indeholder bl.a. pave Urban II's bekræftelse af ærkebiskop Absalons ejendom i landsbyen og kaldsret til kirken.
L’església es va construir aproximadament a la mateixa època. [1]
Kirken stammer fra omtrent samme tid.[1]
Durant el setge de Copenhague (1658-1660), el poble i les seves terres es van transformar en un enorme campament militar fortificat, anomenat Carlstad a partir del nom rei suec Karl X Gustav, instigador de la campanya.
Under Københavns belejring blev landsbyen og dens jorder omdannet til en kæmpestor befæstet militærlejr, Carlstad, opkaldt efter den svenske kong Karl X Gustav, der belejrede København.
A la zona encara es poden trobar restes de la fortificació, que acollia en el seu moment tantes persones com el mateix Copenhague.
Levn af befæstningen, der på sit højeste husede lige så mange mennesker som København, kan stadig findes i området.
El museu Brønshøj ofereix una exposició sobre Carlstad.
Brønshøj Museum huser en udstilling om Carlstad.
A finals del segle XIX i principis del segle XX, el que eren assentaments rurals es van convertir en suburbis d'un Copenhaguen en ràpid creixement.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udviklede den landlige bebyggelse sig til en forstad til den hastigt voksende København.
El 1901, Brønshøj, juntament amb diversos pobles veïns, es va incorporar al municipi de Copenhague.
I 1901 blev Brønshøj sammen med en række nabolandsbyer inkorporeret i Københavns kommune.
En l'actualitat, Brønshøj conté exemples destacats de diferents tipus de construccions daneses.
Brønshøj rummer i dag flere markante eksempler på vigtige danske bygningstyper.