# no/Norwegian.xml.gz
# wo/Wolof-NT.xml.gz
(src)="b.MAT.1.1.1"> Jesu Kristi , Davids sønns , Abrahams sønns ættetavle :
(trg)="b.MAT.1.1.1"> Lii mooy cosaanu Yeesu Kirist , sëtu Daawuda , sëtu Ibraayma .
(src)="b.MAT.1.2.1"> Abraham fikk sønnen Isak ; Isak fikk sønnen Jakob ; Jakob fikk Juda og hans brødre ;
(trg)="b.MAT.1.2.1"> Ibraayma moo jur Isaaxa ; Isaaxa jur Yanqóoba ; Yanqóoba jur Yuda ak i doomi baayam ;
(src)="b.MAT.1.3.1"> Juda fikk sønnene Peres og Serah med Tamar ; Peres fikk sønnen Hesron ; Hesron fikk sønnen Ram ;
(trg)="b.MAT.1.3.1"> Yuda , Fares ak Sara ci Tamar ; Fares Esrom , miy baayu Aram ;
(src)="b.MAT.1.4.1"> Ram fikk sønnen Aminadab ; Aminadab fikk sønnen Nahson ; Nahson fikk sønnen Salmon ;
(trg)="b.MAT.1.4.1"> Aram Aminadab ; Aminadab Naason ; Naason Salmon ;
(src)="b.MAT.1.5.1"> Salmon fikk sønnen Boas med Rahab ; Boas fikk sønnen Obed med Rut ; Obed fikk sønnen Isai ;
(trg)="b.MAT.1.5.1"> Salmon jur ci Raxab doom ju tudd Bowas ; Bowas am ak Ruut Obedd ; Obedd jur Yese ,
(src)="b.MAT.1.6.1"> Isai var far til kong David .
(src)="b.MAT.1.6.2"> David fikk sønnen Salomo med Urias hustru ;
(trg)="b.MAT.1.6.1"> miy baayu buur bi Daawuda .
(trg)="b.MAT.1.6.2"> Daawuda moo jur Suleymaan ci ki nekkoon jabari Uri ;
(src)="b.MAT.1.7.1"> Salomo fikk sønnen Rehabeam ; Rehabeam fikk sønnen Abia ; Abia fikk sønnen Asa ;
(trg)="b.MAT.1.7.1"> Suleymaan jur Robowam ; Robowam Abiya ; Abiya Asaf ;
(src)="b.MAT.1.8.1"> Asa fikk sønnen Josafat ; Josafat fikk sønnen Joram ; Joram fikk sønnen Ussias ;
(trg)="b.MAT.1.8.1"> Asaf Yosafat ; Yosafat Yoram , miy baayu Osiyas ;
(src)="b.MAT.1.9.1"> Ussias fikk sønnen Jotam ; Jotam fikk sønnen Akas ; Akas fikk sønnen Esekias ;
(trg)="b.MAT.1.9.1"> Osiyas jur Yowatam ; Yowatam Akas , miy baayu Esekiyas ;
(src)="b.MAT.1.10.1"> Esekias fikk sønnen Manasse ; Manasse fikk sønnen Amon ; Amon fikk sønnen Josias ;
(trg)="b.MAT.1.10.1"> Esekiyas Manase ; Manase Amon ; Amon Yosiyas ;
(src)="b.MAT.1.11.1"> Josias fikk Jekonja og hans brødre ved den tid da folket blev bortført til Babylon .
(trg)="b.MAT.1.11.1"> Yosiyas jur Yekoñas ak i doomi baayam ca jamono , ja ñu defe Yawut ya jaam , yóbbu leen Babilon .
(src)="b.MAT.1.12.1"> Efter bortførelsen til Babylon fikk Jekonja sønnen Sealtiel ; Sealtiel fikk sønnen Serubabel ;
(trg)="b.MAT.1.12.1"> Ba ñu leen yóbboo ca Babilon , Yekoñas jur Salacel ; Salacel Sorobabel ,
(src)="b.MAT.1.13.1"> Serubabel fikk sønnen Abiud ; Abiud fikk sønnen Eljakim ; Eljakim fikk sønnen Asor ;
(trg)="b.MAT.1.13.1"> miy baayu Abiyudd ; Abiyudd Eliyakim ; Eliyakim Asor ;
(src)="b.MAT.1.14.1"> Asor fikk sønnen Sadok ; Sadok fikk sønnen Akim ; Akim fikk sønnen Eliud ;
(trg)="b.MAT.1.14.1"> Asor Sadog ; Sadog Akim ; Akim Eliyudd ;
(src)="b.MAT.1.15.1"> Eliud fikk sønnen Eleasar ; Eleasar fikk sønnen Mattan ; Mattan fikk sønnen Jakob ;
(trg)="b.MAT.1.15.1"> Eliyudd Eleyasar ; Eleyasar Matan , miy baayu Yanqóoba ;
(src)="b.MAT.1.16.1"> Jakob var far til Josef , Marias mann , og av henne blev Jesus født , han som kalles Kristus .
(trg)="b.MAT.1.16.1"> Yanqóoba nag moo jur Yuusufa jëkkëru Maryaama ; te ci Maryaama la Yeesu , mi ñuy wax Kirist , juddoo .
(src)="b.MAT.1.17.1"> Således er alle ætt-leddene fra Abraham inntil David fjorten ledd , og fra David inntil bortførelsen til Babylon fjorten ledd , og fra bortførelsen til Babylon inntil Kristus fjorten ledd .
(trg)="b.MAT.1.17.1"> Mboolem giir googu nag , la dale ca Ibraayma ba ca Daawuda , fukk lañu ak ñeent ; la dale ca Daawuda ba ca njaam ga ca Babilon , fukk lañu ak ñeent ; la dale njaam ga ca Babilon ba ci Kirist , fukk lañu ak ñeent .
(src)="b.MAT.1.18.1"> Men med Jesu Kristi fødsel gikk det således til : Da hans mor Maria var trolovet med Josef , viste det sig , før de var kommet sammen , at hun var fruktsommelig ved den Hellige Ånd .
(trg)="b.MAT.1.18.1"> Nii la Yeesu Kirist juddoo .
(trg)="b.MAT.1.18.2"> Bi ñu mayee Maryaama ndeyam Yuusufa , waaye laata ñoo ànd , gis nañu ne dafa ëmb ci kàttanu Xel mu Sell mi .
(src)="b.MAT.1.19.1"> Men Josef , hennes mann , som var rettferdig og ikke vilde føre skam over henne , vilde skille sig fra henne i stillhet .
(trg)="b.MAT.1.19.1"> Yuusufa jëkkëram nag , nekkoon na nit ku jub te bëggu ko woon a weer .
(trg)="b.MAT.1.19.2"> Mu nar a xàccook moom ci sutura .
(src)="b.MAT.1.20.1"> Mens han nu grundet på dette , se , da åpenbarte Herrens engel sig for ham i en drøm og sa : Josef , Davids sønn ! frykt ikke for å ta din hustru Maria til dig ! for det som er avlet i henne , er av den Hellige Ånd ;
(trg)="b.MAT.1.20.1"> Waaye bi muy xalaat ci loolu , benn malaakam Boroom bi daldi ko feeñu ci gént ne ko : « Yaw Yuusufa , sëtu Daawuda , bul ragal a yeggali Maryaama sa jabar , ndaxte doom ji mu ëmb , ci Xel mu Sell mi la jóge .
(src)="b.MAT.1.21.1"> og hun skal føde en sønn , og du skal kalle ham Jesus ; for han skal frelse sitt folk fra deres synder .
(trg)="b.MAT.1.21.1"> Dina jur doom ju góor ; na nga ko tudde Yeesu , ndaxte moo di kiy musal xeetam ci seeni bàkkaar . »
(src)="b.MAT.1.22.1"> Men alt dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt av Herren ved profeten , som sier :
(trg)="b.MAT.1.22.1"> Loolu lépp xewoon na , ngir amal li Boroom bi wax , jaarale ko cib yonent , bi mu naan :
(src)="b.MAT.1.23.1"> Se , en jomfru skal bli fruktsommelig og føde en sønn , og han skal kalles Immanuel , det er utlagt : Gud med oss .
(trg)="b.MAT.1.23.1"> « Janq bi dina ëmb , jur doom ju góor , ñu tudde ko Emanuwel , » liy tekki « Yàlla ganesi na nu . »
(src)="b.MAT.1.24.1"> Da nu Josef var våknet op av søvnen , gjorde han som Herrens engel hadde pålagt ham , og tok sin hustru til sig .
(trg)="b.MAT.1.24.1"> Noonu Yuusufa yeewu , yeggali jabaram , na ko ko malaakam Boroom bi sante woon .
(src)="b.MAT.1.25.1"> Og han holdt sig ikke til henne før hun hadde født sin sønn , og han kalte ham Jesus .
(trg)="b.MAT.1.25.1"> Waaye àndul ak moom , ba kera mu mucc , jur doom ju góor ; mu tudde ko Yeesu .
(src)="b.MAT.2.1.1"> Da Jesus var født i Betlehem i Judea , i kong Herodes ' dager , se , da kom nogen vismenn fra Østerland til Jerusalem og sa :
(trg)="b.MAT.2.1.1"> Bi nga xamee ne Yeesu juddu na ci Betleyem ci diiwaanu Yude , amoon na ay boroom xam-xam , ñu jóge penku , ñëw Yerusalem .
(trg)="b.MAT.2.1.2"> Booba , ci jamonoy buur bi Erodd la woon .
(src)="b.MAT.2.2.1"> Hvor er den jødenes konge som nu er født ?
(src)="b.MAT.2.2.2"> Vi har sett hans stjerne i Østen og er kommet for å tilbede ham .
(trg)="b.MAT.2.2.1"> Ñu ne : « Ana buur bi juddul Yawut yi ?
(trg)="b.MAT.2.2.2"> Ndaxte gis nanu biddiiwam ci penku te ñëw nanu ngir màggal ko . »
(src)="b.MAT.2.3.1"> Men da kong Herodes hørte det , blev han forferdet , og hele Jerusalem med ham .
(trg)="b.MAT.2.3.1"> Bi ko Erodd buur ba déggee , mu daldi jaaxle , moom ak waa Yerusalem gépp .
(src)="b.MAT.2.4.1"> Og han sammenkalte alle yppersteprestene og de skriftlærde blandt folket og spurte dem hvor Messias skulde fødes .
(trg)="b.MAT.2.4.1"> Mu woolu nag saraxalekat yu mag yépp ak xutbakati xeet wa , laaj leen fu Almasi bi , maanaam Kirist , war a juddoo .
(src)="b.MAT.2.5.1"> De sa til ham : I Betlehem i Judea ; for så er skrevet ved profeten :
(trg)="b.MAT.2.5.1"> Ñu ne ko : « Ca Betleyem ci diiwaanu Yude , ndaxte lii lañu bind jaarale ko cib yonent :
(src)="b.MAT.2.6.1"> Og du Betlehem i Juda land , du er ingenlunde den ringeste blandt høvdingene i Juda ; for fra dig skal utgå en høvding som skal være hyrde for mitt folk Israel .
(trg)="b.MAT.2.6.1"> “ Yaw Betleyem ci diiwaanu Yude , du yaw yaa yées ci njiiti Yude , ndaxte ci yaw la njiit di génne , kiy sàmm Israyil sama xeet . ” »
(src)="b.MAT.2.7.1"> Da kalte Herodes hemmelig vismennene til sig og spurte dem nøie om tiden da stjernen hadde vist sig ;
(trg)="b.MAT.2.7.1"> Ci kaw loolu Erodd woolu ci kumpa boroom xam-xam ya , di leen ceddowu , ngir xam bu wóor kañ la biddiiw bi feq .
(src)="b.MAT.2.8.1"> og han sendte dem til Betlehem og sa : Gå og spør nøie om barnet ; og når I har funnet det , da si mig til , forat også jeg kan komme og tilbede det !
(trg)="b.MAT.2.8.1"> Noonu mu yebal leen Betleyem naan : « Demleen fa , seet bu wóor mbirum xale ba .
(trg)="b.MAT.2.8.2"> Bu ngeen ci amee lu wóor nag , ngeen xamal ma ko , ngir man itam ma dem màggal ko . »
(src)="b.MAT.2.9.1"> Da de hadde hørt kongens ord , drog de avsted ; og se , stjernen som de hadde sett i Østen , gikk foran dem , inntil den kom og blev stående over det sted hvor barnet var .
(trg)="b.MAT.2.9.1"> Ba ñu dégloo buur ba nag , ñu dem .
(trg)="b.MAT.2.9.2"> Te biddiiw , ba ñu gisoon ca penku ba , ne tell jiite leen , ba àgg , tiim fa xale ba nekk .
(src)="b.MAT.2.10.1"> Og da de så stjernen , blev de over all måte glade .
(trg)="b.MAT.2.10.1"> Ba ñu gisee biddiiw ba nag , ñu am mbég mu réy-a-réy .
(src)="b.MAT.2.11.1"> Og de gikk inn i huset og så barnet med Maria , dets mor , og de falt ned og tilbad det , og oplot sine gjemmer og bar frem gaver til det : gull og røkelse og myrra .
(trg)="b.MAT.2.11.1"> Ñu dugg ca kër ga , gis xale ba ak Maryaama ndeyam , ñu daldi sukk , di ko màggal .
(trg)="b.MAT.2.11.2"> Ñu ubbi seeni boyetu alal , may ko wurus ak cuuraay ak ndàbb lu xeeñ lu ñuy wax miir .
(src)="b.MAT.2.12.1"> Og da de var blitt varslet av Gud i en drøm at de ikke skulde vende tilbake til Herodes , drog de en annen vei bort til sitt land .
(trg)="b.MAT.2.12.1"> Bi ñu ko defee Yàlla artu na leen ci biir gént , ñu bañ a dellu ca Erodd .
(trg)="b.MAT.2.12.2"> Noonu ñu jaar weneen yoon , ñibbi seen réew .
(src)="b.MAT.2.13.1"> Men da de hadde draget bort , se , da åpenbarer Herrens engel sig i en drøm for Josef og sier : Stå op , ta barnet og dets mor og fly til Egypten , og bli der inntil jeg sier dig til ! for Herodes vil søke efter barnet for å drepe det .
(trg)="b.MAT.2.13.1"> Bi nga xamee ne boroom xam-xam ya ñibbi nañu , benn malaakam Boroom bi feeñu Yuusufa ci gént ne ko : « Erodd mu ngi ci tànki wut xale bi , ngir rey ko ; jógal nag , jël xale bi ak ndeyam te nga daw jëm Misra , toog fa , ba kera ma koy wax . »
(src)="b.MAT.2.14.1"> Da stod han op og tok barnet og dets mor om natten og drog bort til Egypten ,
(trg)="b.MAT.2.14.1"> Yuusufa nag jóg , jël xale ba ak ndeyam , làquji Misra ca guddi ga .
(src)="b.MAT.2.15.1"> og han blev der til Herodes ' død , forat det skulde opfylles som er talt av Herren ved profeten , som sier : Fra Egypten kalte jeg min sønn .
(trg)="b.MAT.2.15.1"> Mu toog fa , ba Erodd faatu .
(trg)="b.MAT.2.15.2"> Noonu am li Boroom bi waxoon jaarale ko cib yonent , bi mu naan : « Woo naa sama doom , mu génn Misra . »
(src)="b.MAT.2.16.1"> Da Herodes nu så at han var blitt narret av vismennene , blev han meget vred , og han sendte bud og lot drepe alle de guttebarn som var i Betlehem og alt landet deromkring , fra to år og derunder , efter den tid han nøie hadde utspurt av vismennene .
(trg)="b.MAT.2.16.1"> Bi Erodd gisee nag , ne boroom xam-xam ya nax nañu ko , mu daldi mer lool .
(trg)="b.MAT.2.16.2"> Mu santaane ñu dugg ca Betleyem ak la ko wër , rey xale yu góor ya fa am ñaari at jëm suuf , mengook jamono , ja ko boroom xam-xam ya waxoon .
(src)="b.MAT.2.17.1"> Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias , som sier :
(trg)="b.MAT.2.17.1"> Booba am la ñu waxoon jaarale ko ci yonent Yàlla Yeremi , bi mu naan :
(src)="b.MAT.2.18.1"> En røst blev hørt i Rama , gråt og stor klage ; Rakel gråt over sine barn og vilde ikke la sig trøste , for de er ikke mere til .
(trg)="b.MAT.2.18.1"> « Baat jib na ci Rama , ay jooy ak yuux gu réy , Rasel mooy jooy ay doomamte bëggul kenn dëfël ko , ndaxte saay nañu . »
(src)="b.MAT.2.19.1"> Men da Herodes var død , se , da åpenbarer Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og sier :
(trg)="b.MAT.2.19.1"> Bi nga xamee ne Erodd faatu na , benn malaakam Boroom bi feeñu Yuusufa ci gént ca Misra ,
(src)="b.MAT.2.20.1"> Stå op , ta barnet og dets mor og dra til Israels land ! for de er døde som stod barnet efter livet .
(trg)="b.MAT.2.20.1"> ne ko : « Ñi doon wut a rey xale ba dee nañu ; jógal nag , jël xale bi ak ndeyam te nga dellu Israyil . »
(src)="b.MAT.2.21.1"> Og han stod op og tok barnet og dets mor og kom til Israels land .
(trg)="b.MAT.2.21.1"> Yuusufa jóg nag , jël xale ba ak ndeyam , dellu Israyil .
(src)="b.MAT.2.22.1"> Men da han hørte at Arkelaus var konge i Judea efter sin far Herodes , fryktet han for å dra dit ; men han blev varslet av Gud i en drøm og drog bort til Galilea .
(trg)="b.MAT.2.22.1"> Waaye bi mu déggee ne , Arkelawus moo donn Erodd baayam ca nguuru Yude , mu ragal faa dem .
(trg)="b.MAT.2.22.2"> Yàlla artu ko nag ci gént , mu daldi dem diiwaanu Galile .
(src)="b.MAT.2.23.1"> Og han kom og tok bolig i en by som heter Nasaret , forat det skulde opfylles som er talt ved profetene , at han skal kalles en nasareer .
(trg)="b.MAT.2.23.1"> Mu ñëw nag dëkk ci dëkk bu ñuy wax Nasaret .
(trg)="b.MAT.2.23.2"> Noonu am la ñu waxoon ca xale ba , jaarale ko ca yonent ya , bi ñu naan : « Dees na ko tudde Nasaréen . »
(src)="b.MAT.3.1.1"> I de dager stod døperen Johannes frem og forkynte i Judeas ørken
(trg)="b.MAT.3.1.1"> Ca jamono jooja Yaxya feeñoon na , di waare ca màndiŋu Yude .
(src)="b.MAT.3.2.1"> og sa : Omvend eder ; for himlenes rike er kommet nær !
(trg)="b.MAT.3.2.1"> Nii la doon waaree : « Tuubleen seeni bàkkaar , ndaxte nguuru Yàlla Aji Kawe ji jege na . »
(src)="b.MAT.3.3.1"> For det er ham profeten Esaias taler om når han sier : Det er en røst av en som roper i ørkenen : Rydd Herrens vei , gjør hans stier jevne !
(trg)="b.MAT.3.3.1"> Yaxya mooy ki ñu doon wax jaarale ko ci yonent Yàlla Esayi , bi mu naan : « Am na baat buy xaacu ca màndiŋ ma ne : “ Xàll-leen yoonu Boroom bi , jubal-leen fi muy jaar . ” »
(src)="b.MAT.3.4.1"> Men Johannes hadde klædebon av kamelhår og lærbelte om sin lend , og hans mat var gresshopper og vill honning .
(trg)="b.MAT.3.4.1"> Yaxya nag mu ngi soloon mbubb mu ñu ràbbe kawaru giléem , takk geñog der ci ndiggam .
(trg)="b.MAT.3.4.2"> Ay njéeréer la doon dunde ak lem .
(src)="b.MAT.3.5.1"> Da drog Jerusalem og hele Judea og hele landet om Jordan ut til ham ,
(trg)="b.MAT.3.5.1"> Noonu ñépp génn jëm ci moom , ñi dëkk Yerusalem ak diiwaanu Yude , ak waa dexu Yurdan .
(src)="b.MAT.3.6.1"> og de blev døpt av ham i elven Jordan , idet de bekjente sine synder .
(trg)="b.MAT.3.6.1"> Ñu nangu seeni bàkkaar , Yaxya sóob leen ca dexu Yurdan .
(src)="b.MAT.3.7.1"> Men da han så mange av fariseerne og sadduseerne komme til hans dåp , sa han til dem : Ormeyngel ! hvem lærte eder å fly for den kommende vrede ?
(trg)="b.MAT.3.7.1"> Noonu ay Farisen ak ay Sadusen yu bare ñëw ci Yaxya , ngir mu sóob leen ñoom itam ca dex ga .
(trg)="b.MAT.3.7.2"> Waaye bi leen Yaxya gisee , mu ne leen : « Yéen ñi fees ak daŋar mel ni ay co , ku leen artu , ngeen daw merum Yàlla mi nar a wàcc ?
(src)="b.MAT.3.8.1"> Bær derfor frukt som er omvendelsen verdig ,
(trg)="b.MAT.3.8.1"> Jëfeleen nag ni ñu tuub seeni bàkkaar ,
(src)="b.MAT.3.9.1"> og tro ikke at I kan si ved eder selv : Vi har Abraham til far ! for jeg sier eder at Gud kan opvekke Abraham barn av disse stener .
(trg)="b.MAT.3.9.1"> te buleen wax ci seen xel naan : “ Nun daal doomi Ibraayma lanu , ” ndaxte maa ngi leen koy wax , Yàlla man na sàkkal Ibraayma ay doom ci doj yii .
(src)="b.MAT.3.10.1"> Øksen ligger allerede ved roten av trærne ; derfor blir hvert tre som ikke bærer god frukt , hugget ned og kastet på ilden .
(trg)="b.MAT.3.10.1"> Sémmiñ wi tiim na reeni garab yi .
(trg)="b.MAT.3.10.2"> Garab nag gu meññul doom yu baax , dees na ko gor , sànni ko ci safara si .
(src)="b.MAT.3.11.1"> Jeg døper eder med vann til omvendelse ; men han som kommer efter mig , er sterkere enn jeg , han hvis sko jeg ikke er verdig til å bære ; han skal døpe eder med den Hellige Ånd og ild ;
(trg)="b.MAT.3.11.1"> Man maa ngi leen di sóob ci ndox , ci lu ànd ak tuub seeni bàkkaar .
(trg)="b.MAT.3.11.2"> Waaye kiy ñëw sama gannaaw moo ma ëpp kàttan , ba yeyoowuma koo yóbbul sax ay dàllam .
(trg)="b.MAT.3.11.3"> Kooku dina leen sóob ci Xel mu Sell mi ak safara .
(src)="b.MAT.3.12.1"> han har sin kasteskovl i sin hånd , og han skal rense sin låve og samle sin hvete i laden , men agnene skal han brenne op med uslukkelig ild .
(trg)="b.MAT.3.12.1"> Layoom mu ngi ci loxoom , ngir jéri dàgga ja , ba mu set ; pepp ma dina ko def ca sàq ma , waaye xatax ba dina ko lakk ci safara su dul fey mukk . »
(src)="b.MAT.3.13.1"> Da kom Jesus fra Galilea til Jordan til Johannes for å bli døpt av ham .
(trg)="b.MAT.3.13.1"> Booba Yeesu jóge Galile , ñëw ngir Yaxya sóob ko ca dexu Yurdan .
(src)="b.MAT.3.14.1"> Men han nektet ham det og sa : Jeg trenger til å bli døpt av dig , og du kommer til mig ?
(trg)="b.MAT.3.14.1"> Waaye Yaxya gàntu ko ne : « Man maa soxla , nga sóob ma ci ndox , te yaa ngi ñëw ci man ! »
(src)="b.MAT.3.15.1"> Men Jesus svarte og sa til ham : La det nu skje ! for således sømmer det sig for oss å fullbyrde all rettferdighet .
(src)="b.MAT.3.15.2"> Da lot han det skje .
(trg)="b.MAT.3.15.1"> Yeesu tontu ko : « Bàyyil noonu , ndaxte war nanoo mottali lépp lu jub . »
(trg)="b.MAT.3.15.2"> Noonu Yaxya nangu .
(src)="b.MAT.3.16.1"> Men da Jesus var døpt , steg han straks op av vannet , og se , himmelen åpnet sig for ham , og han så Guds Ånd fare ned som en due og komme over ham .
(trg)="b.MAT.3.16.1"> Bi ko Yaxya sóobee ca dex ga , Yeesu génn .
(trg)="b.MAT.3.16.2"> Ca saa sa asamaan yi daldi ubbiku , te Yaxya gis Xelum Yàlla wàcc ci melow pitax , ñëw ci kaw Yeesu .
(src)="b.MAT.3.17.1"> Og se , det kom en røst fra himmelen , som sa : Dette er min Sønn , den elskede , i hvem jeg har velbehag .
(trg)="b.MAT.3.17.1"> Te baat bu jóge asamaan dégtu ne : « Kii mooy sama Doom ji ma bëgg ; ci moom laa ame bànneex . »
(src)="b.MAT.4.1.1"> Da blev Jesus av Ånden ført ut i ørkenen for å fristes av djevelen .
(trg)="b.MAT.4.1.1"> Bi loolu amee Xelum Yàlla yóbbu Yeesu ca màndiŋ ma , ngir mu jànkoonte ak fiiri Seytaane .
(src)="b.MAT.4.2.1"> Og da han hadde fastet firti dager og firti netter , blev han til sist hungrig .
(trg)="b.MAT.4.2.1"> Yeesu nekk fa te lekkul ñeent-fukki bëccëg ak ñeent-fukki guddi , door a xiif .
(src)="b.MAT.4.3.1"> Og fristeren kom til ham og sa : Er du Guds Sønn , da si at disse stener skal bli til brød !
(trg)="b.MAT.4.3.1"> Noonu fiirkat bi ñëw ci moom ne ko : « Boo dee Doomu Yàlla , santal doj yii , ñu nekk mburu . »
(src)="b.MAT.4.4.1"> Men han svarte og sa : Det er skrevet : Mennesket lever ikke av brød alene , men av hvert ord som går ut av Guds munn .
(trg)="b.MAT.4.4.1"> Waaye Yeesu tontu ko ne : « Mbind mi nee na : “ Nit du dunde mburu rekk , waaye itam gépp kàddu gu génne ci gémmiñug Yàlla . ” »
(src)="b.MAT.4.5.1"> Da tok djevelen ham med sig til den hellige stad og stilte ham på templets tinde , og sa til ham :
(trg)="b.MAT.4.5.1"> Bi mu waxee loolu , Seytaane yóbbu ko ca dëkk bu sell ba , teg ko ca njobbaxtalu kër Yàlla ga .
(src)="b.MAT.4.6.1"> Er du Guds Sønn , da kast dig ned ! for det er skrevet : Han skal gi sine engler befaling om dig , og de skal bære dig på hendene , forat du ikke skal støte din fot på nogen sten .
(trg)="b.MAT.4.6.1"> Mu ne ko : « Boo dee Doomu Yàlla , tëbal ci suuf , ndaxte Mbind mi nee na : “ Dina jox ay malaakaam ndigal ci sa mbir , ñu leewu la ci seeni loxo , ngir nga bañ a fakkastalu ciw doj . ” »
(src)="b.MAT.4.7.1"> Jesus sa til ham : Det er atter skrevet : Du skal ikke friste Herren din Gud .
(trg)="b.MAT.4.7.1"> Yeesu tontu ko : « Bind nañu it ne : “ Bul diiŋat Yàlla , sa Boroom . ” »
(src)="b.MAT.4.8.1"> Atter tok djevelen ham med op på et meget høit fjell og viste ham alle verdens riker og deres herlighet og sa til ham :
(trg)="b.MAT.4.8.1"> Gannaaw loolu Seytaane yóbbu ko ci kaw tund wu kawe lool , won ko réewi àddina yépp ak seeni ndam .
(src)="b.MAT.4.9.1"> Alt dette vil jeg gi dig hvis du vil falle ned og tilbede mig .
(trg)="b.MAT.4.9.1"> Mu ne ko : « Lii lépp dinaa la ko may , boo sukkee màggal ma . »
(src)="b.MAT.4.10.1"> Da sa Jesus til ham : Bort fra mig , Satan ! for det er skrevet : Herren din Gud skal du tilbede , og ham alene skal du tjene .
(trg)="b.MAT.4.10.1"> Waaye Yeesu tontu ko : « Sore ma Seytaane , ndaxte Mbind mi nee na : “ Nanga màggal Yàlla sa Boroom , te jaamu ko moom rekk . ” »
(src)="b.MAT.4.11.1"> Da forlot djevelen ham , og se , engler kom til ham og tjente ham .
(trg)="b.MAT.4.11.1"> Noonu Seytaane bàyyi ko .
(trg)="b.MAT.4.11.2"> Te ay malaaka daldi ñëw fi Yeesu , di ko topptoo .
(src)="b.MAT.4.12.1"> Men da han fikk høre at Johannes var kastet i fengsel , drog han bort til Galilea .
(trg)="b.MAT.4.12.1"> Am bés Yeesu dégg ne , jàpp nañu Yaxya ; mu jóg nag , jëm Galile .
(src)="b.MAT.4.13.1"> Og han forlot Nasaret og kom og tok bolig i Kapernaum ved sjøen , i Sebulons og Naftalis landemerker ,
(trg)="b.MAT.4.13.1"> Gannaaw gi , mu toxoo dëkku Nasaret , dem dëkk Kapernawum , bi féeteek dex ga ci diiwaani Sabulon ak Neftali .
(src)="b.MAT.4.14.1"> forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias , som sier :
(trg)="b.MAT.4.14.1"> Noonu am la ñu waxoon , jaarale ko ci yonent Yàlla Esayi , bi mu naan :
(src)="b.MAT.4.15.1"> Sebulons land og Naftalis land ved sjøen , landet på hin side Jordan , hedningenes Galilea ,
(trg)="b.MAT.4.15.1"> « Yaw réewum Sabulon ak réewum Neftali , di yoonu géej gannaaw dexu Yurdan , yaw Galile , réewum ñi dul Yawut —
(src)="b.MAT.4.16.1"> det folk som satt i mørke , har sett et stort lys , og for dem som satt i dødens land og skygge , for dem er et lys oprunnet .
(trg)="b.MAT.4.16.1"> xeet wa nekkoon cig lëndëm , gis na leer gu mag , ña dëkkoon ca réew , ma dee tiim , leer fenkal na leen . »
(src)="b.MAT.4.17.1"> Fra den tid begynte Jesus å forkynne og si : Omvend eder ; for himlenes rike er kommet nær !
(trg)="b.MAT.4.17.1"> Booba Yeesu tàmbali di waare naan : « Tuubleen seeni bàkkaar , ndaxte nguuru Yàlla Aji Kawe ji jegesi na . »
(src)="b.MAT.4.18.1"> Men da han vandret ved den Galileiske Sjø , så han to brødre , Simon , som kalles Peter , og hans bror Andreas , i ferd med å kaste garn i sjøen ; for de var fiskere ;
(trg)="b.MAT.4.18.1"> Gannaaw loolu Yeesu doon dox ca tefesu dexu Galile , mu gis fa ñaar ñu bokk ndey ak baay , mooy Simoŋ mi ñuy wax Piyeer , ak Andare .
(trg)="b.MAT.4.18.2"> Fekk ñuy sànni seen caax ca dex ga , ndaxte ay nappkat lañu woon .
(src)="b.MAT.4.19.1"> og han sa til dem : Følg mig , så vil jeg gjøre eder til menneskefiskere !
(trg)="b.MAT.4.19.1"> Yeesu ne leen : « Ñëwleen topp ci man , ma def leen nappkati nit . »
(src)="b.MAT.4.20.1"> Og de forlot straks sine garn og fulgte ham .
(trg)="b.MAT.4.20.1"> Ca saa sa ñu daldi bàyyi seeni mbaal , topp ci moom .
(src)="b.MAT.4.21.1"> Og da han gikk videre frem , så han to andre brødre , Jakob , Sebedeus ' sønn , og hans bror Johannes , sitte i båten med sin far Sebedeus , i ferd med å bøte sine garn , og han kalte dem .
(trg)="b.MAT.4.21.1"> Ba Yeesu demee ba ca kanam , mu gis yeneen ñaar ñu bokk ndey ak baay , ñuy Saag doomu Sebede , ak Yowaana rakkam .
(trg)="b.MAT.4.21.2"> Ñu nekk ci seen biir gaal ak Sebede seen baay , di defar seeni mbaal .
(trg)="b.MAT.4.21.3"> Noonu Yeesu woo leen .
(src)="b.MAT.4.22.1"> Og de forlot straks båten og sin far og fulgte ham .
(trg)="b.MAT.4.22.1"> Ca saa sa ñu daldi bàyyi gaal ga ak seen baay , topp ci moom .
(src)="b.MAT.4.23.1"> Og Jesus gikk omkring i hele Galilea og lærte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skrøpelighet blandt folket ,
(trg)="b.MAT.4.23.1"> Ba loolu amee Yeesu doon wër Galile gépp , di jàngale ci seeni jàngu tey yégle xebaar bu baax bi ci nguuru Yàlla ; muy faj jàngoro yépp ak wéradi yépp ca nit ña ,
(src)="b.MAT.4.24.1"> og ryktet om ham kom ut over hele Syria , og de førte til ham alle dem som hadde ondt og led av alle slags sykdommer og plager , både besatte og månesyke og verkbrudne , og han helbredet dem .
(trg)="b.MAT.4.24.1"> ba tax turam siiw ba ci biir réewu Siri mépp .
(trg)="b.MAT.4.24.2"> Ñu di ko indil ñi wopp ñépp , ñi sonn ndax ay jàngoro ak metit yu bare , ñi rab jàpp , ñiy say ak ñi làggi , mu faj leen .
(src)="b.MAT.4.25.1"> Og meget folk fulgte ham fra Galilea og Dekapolis og Jerusalem og Judea og landet hinsides Jordan .
(trg)="b.MAT.4.25.1"> Noonu mbooloo mu bare topp ci moom , jóge ci wàlli Galile ak diiwaan bi ñuy wax Fukki dëkk yi , ci dëkku Yerusalem ak ci diiwaanu Yude , ba ci gannaaw dexu Yurdan ..
(src)="b.MAT.5.1.1"> Og da han så folket , gikk han op fjellet , og da han hadde satt sig , kom hans disipler til ham .
(trg)="b.MAT.5.1.1"> Bi Yeesu gisee mbooloo ma nag , mu yéeg ca tund wa , toog ; taalibeem ya ñëw ci moom .
(src)="b.MAT.5.2.1"> Og han oplot sin munn , lærte dem og sa :
(trg)="b.MAT.5.2.1"> Mu daldi leen jàngal naan :
(src)="b.MAT.5.3.1"> Salige er de fattige i ånden ; for himlenes rike er deres .
(trg)="b.MAT.5.3.1"> « Yéen ñi xam seen ñàkk doole ngir neex Yàlla , barkeel ngeen , ndaxte nguuru Yàlla Aji Kawe ji , yéena ko yelloo .
(src)="b.MAT.5.4.1"> Salige er de som sørger ; for de skal trøstes .
(trg)="b.MAT.5.4.1"> Yéen ñi nekk ci naqar , barkeel ngeen , ndax dees na dëfël seen xol .
(src)="b.MAT.5.5.1"> Salige er de saktmodige ; for de skal arve jorden .
(trg)="b.MAT.5.5.1"> Yéen ñi lewet , barkeel ngeen , ndax dingeen moomi àddina .
(src)="b.MAT.5.6.1"> Salige er de som hungrer og tørster efter rettferdighet ; for de skal mettes .
(trg)="b.MAT.5.6.1"> Yéen ñi xiif te mar njub , barkeel ngeen , ndax dingeen regg .
(src)="b.MAT.5.7.1"> Salige er de barmhjertige ; for de skal finne barmhjertighet .
(trg)="b.MAT.5.7.1"> Yéen ñi am yërmande , barkeel ngeen , ndax dees na leen yërëm .
(src)="b.MAT.5.8.1"> Salige er de rene av hjertet ; for de skal se Gud .
(trg)="b.MAT.5.8.1"> Yéen ñi am xol bu sell , barkeel ngeen , ndax dingeen gis Yàlla .
(src)="b.MAT.5.9.1"> Salige er de fredsommelige ; for de skal kalles Guds barn .
(trg)="b.MAT.5.9.1"> Yéen ñiy wut jàmm , barkeel ngeen , ndax dees na leen tudde doomi Yàlla .
(src)="b.MAT.5.10.1"> Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld ; for himlenes rike er deres .
(trg)="b.MAT.5.10.1"> Yéen ñi ñu fitnaal ndax seen njub , barkeel ngeen , ndaxte nguuru Yàlla Aji Kawe ji , yéena ko yelloo .