Untitled Document

# da/Danish.xml.gz
# la/Latin.xml.gz

(src)="b.GEN.1.1.1"> I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden .
(trg)="b.GEN.1.1.1">in principio creavit Deus caelum et terram

(src)="b.GEN.1.2.1"> Og Jorden var øde og tom , og der var Mørke over Verdensdybet .
(src)="b.GEN.1.2.2"> Men Guds Ånd svævede over Vandene .
(trg)="b.GEN.1.2.1">terra autem erat inanis et vacua et tenebrae super faciem abyssi et spiritus Dei ferebatur super aquas

(src)="b.GEN.1.3.1"> Og Gud sagde : " Der blive Lys ! "
(src)="b.GEN.1.3.2"> Og der blev Lys .
(trg)="b.GEN.1.3.1">dixitque Deus fiat lux et facta est lux

(src)="b.GEN.1.4.1"> Og Gud så , at Lyset var godt , og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket ,
(trg)="b.GEN.1.4.1">et vidit Deus lucem quod esset bona et divisit lucem ac tenebras

(src)="b.GEN.1.5.1"> og Gud kaldte Lyset Dag , og Mørket kaldte han Nat . Og det blev Aften , og det blev Morgen , første Dag .
(trg)="b.GEN.1.5.1">appellavitque lucem diem et tenebras noctem factumque est vespere et mane dies unus

(src)="b.GEN.1.6.1"> Derpå sagde Gud : " Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad ! "
(trg)="b.GEN.1.6.1">dixit quoque Deus fiat firmamentum in medio aquarum et dividat aquas ab aquis

(src)="b.GEN.1.7.1"> Og således skete det : Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen ;
(trg)="b.GEN.1.7.1">et fecit Deus firmamentum divisitque aquas quae erant sub firmamento ab his quae erant super firmamentum et factum est ita

(src)="b.GEN.1.8.1"> og Gud kaldte Hvælvingen Himmel .
(src)="b.GEN.1.8.2"> Og det blev Aften , og det blev Morgen , anden Dag .
(trg)="b.GEN.1.8.1">vocavitque Deus firmamentum caelum et factum est vespere et mane dies secundus

(src)="b.GEN.1.9.1"> Derpå sagde Gud : " Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted , så det faste Land kommer til Syne ! "
(src)="b.GEN.1.9.2"> Og således skete det ;
(trg)="b.GEN.1.9.1">dixit vero Deus congregentur aquae quae sub caelo sunt in locum unum et appareat arida factumque est ita

(src)="b.GEN.1.10.1"> og Gud kaldte det faste Land Jord , og Stedet , hvor Vandet samlede sig , kaldte han Hav .
(src)="b.GEN.1.10.2"> Og Gud så , at det var godt .
(trg)="b.GEN.1.10.1">et vocavit Deus aridam terram congregationesque aquarum appellavit maria et vidit Deus quod esset bonum

(src)="b.GEN.1.11.1"> Derpå sagde Gud : " Jorden lade fremspire grønne Urter , der bærer Frø , og Frugttræer , der bærer Frugt med Kærne , på Jorden ! "
(src)="b.GEN.1.11.2"> Og således skete det :
(trg)="b.GEN.1.11.1">et ait germinet terra herbam virentem et facientem semen et lignum pomiferum faciens fructum iuxta genus suum cuius semen in semet ipso sit super terram et factum est ita

(src)="b.GEN.1.12.1"> Jorden frembragte grønne Urter , der bar Frø , efter deres Arter , og Træer , der bar Frugt med Kærne , efter deres Arter .
(src)="b.GEN.1.12.2"> Og Gud så , at det var godt .
(trg)="b.GEN.1.12.1">et protulit terra herbam virentem et adferentem semen iuxta genus suum lignumque faciens fructum et habens unumquodque sementem secundum speciem suam et vidit Deus quod esset bonum

(src)="b.GEN.1.13.1"> Og det blev Aften , og det blev Morgen , tredje Dag .
(trg)="b.GEN.1.13.1">factumque est vespere et mane dies tertius

(src)="b.GEN.1.14.1"> Derpå sagde Gud : " Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat , og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider , Dage og År
(trg)="b.GEN.1.14.1">dixit autem Deus fiant luminaria in firmamento caeli ut dividant diem ac noctem et sint in signa et tempora et dies et annos

(src)="b.GEN.1.15.1"> og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden !
(src)="b.GEN.1.15.2"> Og således sket det :
(trg)="b.GEN.1.15.1">ut luceant in firmamento caeli et inluminent terram et factum est ita

(src)="b.GEN.1.16.1"> Gud gjorde de to store Lys , det største til at herske om Dagen , det mindste til at herske om Natten , og Stjernerne ;
(trg)="b.GEN.1.16.1">fecitque Deus duo magna luminaria luminare maius ut praeesset diei et luminare minus ut praeesset nocti et stellas

(src)="b.GEN.1.17.1"> og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden
(trg)="b.GEN.1.17.1">et posuit eas in firmamento caeli ut lucerent super terram

(src)="b.GEN.1.18.1"> og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket .
(src)="b.GEN.1.18.2"> Og Gud så , at det var godt .
(trg)="b.GEN.1.18.1">et praeessent diei ac nocti et dividerent lucem ac tenebras et vidit Deus quod esset bonum

(src)="b.GEN.1.19.1"> Og det blev Aften , og det blev Morgen , fjerde Dag .
(trg)="b.GEN.1.19.1">et factum est vespere et mane dies quartus

(src)="b.GEN.1.20.1"> Derpå sagde Gud : " Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener , og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen ! "
(src)="b.GEN.1.20.2"> Og således skete det :
(trg)="b.GEN.1.20.1">dixit etiam Deus producant aquae reptile animae viventis et volatile super terram sub firmamento caeli

(src)="b.GEN.1.21.1"> Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener , som Vandet vrimler med , efter deres Arter , og alle vingede Væsener efter deres Arter .
(src)="b.GEN.1.21.2"> Og Gud så , at det var godt .
(trg)="b.GEN.1.21.1">creavitque Deus cete grandia et omnem animam viventem atque motabilem quam produxerant aquae in species suas et omne volatile secundum genus suum et vidit Deus quod esset bonum

(src)="b.GEN.1.22.1"> Og Gud velsignede dem og sagde : " Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene , og Fuglene blive mangfoldige på Jorden ! "
(trg)="b.GEN.1.22.1">benedixitque eis dicens crescite et multiplicamini et replete aquas maris avesque multiplicentur super terram

(src)="b.GEN.1.23.1"> Og det blev Aften , og det blev Morgen , femte Dag .
(trg)="b.GEN.1.23.1">et factum est vespere et mane dies quintus

(src)="b.GEN.1.24.1"> Derpå sagde Gud : " Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter : Kvæg , Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter !
(src)="b.GEN.1.24.2"> Og således skete det :
(trg)="b.GEN.1.24.1">dixit quoque Deus producat terra animam viventem in genere suo iumenta et reptilia et bestias terrae secundum species suas factumque est ita

(src)="b.GEN.1.25.1"> Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter , Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter .
(src)="b.GEN.1.25.2"> Og Gud så , at det var godt .
(trg)="b.GEN.1.25.1">et fecit Deus bestias terrae iuxta species suas et iumenta et omne reptile terrae in genere suo et vidit Deus quod esset bonum

(src)="b.GEN.1.26.1"> Derpå sagde Gud : " Lad os gøre Mennesker i vort Billede , så de ligner os , til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle , Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb , der kryber på Jorden ! "
(trg)="b.GEN.1.26.1">et ait faciamus hominem ad imaginem et similitudinem nostram et praesit piscibus maris et volatilibus caeli et bestiis universaeque terrae omnique reptili quod movetur in terra

(src)="b.GEN.1.27.1"> Og Gud skabte Mennesket i sit Billede ; i Guds Billede skabte han det , som Mand og Kvinde skabte han dem ;
(trg)="b.GEN.1.27.1">et creavit Deus hominem ad imaginem suam ad imaginem Dei creavit illum masculum et feminam creavit eos

(src)="b.GEN.1.28.1"> og Gud velsignede dem , og Gud sagde til dem : " Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden , gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle , Kvæget og alle vildtlevende Dyr , der rører sig på Jorden ! "
(trg)="b.GEN.1.28.1">benedixitque illis Deus et ait crescite et multiplicamini et replete terram et subicite eam et dominamini piscibus maris et volatilibus caeli et universis animantibus quae moventur super terram

(src)="b.GEN.1.29.1"> Gud sagde fremdeles : " Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden , som bærer Frø , og alle Træer , som bærer Frugt med Kærne ; de skal være eder til Føde ;
(trg)="b.GEN.1.29.1">dixitque Deus ecce dedi vobis omnem herbam adferentem semen super terram et universa ligna quae habent in semet ipsis sementem generis sui ut sint vobis in escam

(src)="b.GEN.1.30.1"> men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt , hvad der kryber på Jorden , og som har Livsånde , giver jeg alle grønne Urter til Føde . "
(src)="b.GEN.1.30.2"> Og således skete det .
(trg)="b.GEN.1.30.1">et cunctis animantibus terrae omnique volucri caeli et universis quae moventur in terra et in quibus est anima vivens ut habeant ad vescendum et factum est ita

(src)="b.GEN.1.31.1"> Og Gud så alt , hvad han havde gjort , og se , det var såre godt .
(src)="b.GEN.1.31.2"> Og det blev Aften , og det blev Morgen , sjette Dag .
(trg)="b.GEN.1.31.1">viditque Deus cuncta quae fecit et erant valde bona et factum est vespere et mane dies sextus

(src)="b.GEN.2.1.1"> Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær .
(trg)="b.GEN.2.1.1">igitur perfecti sunt caeli et terra et omnis ornatus eorum

(src)="b.GEN.2.2.1"> På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk , han havde udført , og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk , han havde udført ;
(trg)="b.GEN.2.2.1">conplevitque Deus die septimo opus suum quod fecerat et requievit die septimo ab universo opere quod patrarat

(src)="b.GEN.2.3.1"> og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den , thi på den hvilede han efter hele sit Værk , det , Gud havde skabt og udført .
(trg)="b.GEN.2.3.1">et benedixit diei septimo et sanctificavit illum quia in ipso cessaverat ab omni opere suo quod creavit Deus ut faceret

(src)="b.GEN.2.4.1"> Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie .
(src)="b.GEN.2.4.2"> Da Gud HERREN gjorde Jord og Himmel
(trg)="b.GEN.2.4.1">istae generationes caeli et terrae quando creatae sunt in die quo fecit Dominus Deus caelum et terram

(src)="b.GEN.2.5.1"> dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden , og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem , thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på Jorden , og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden ,
(trg)="b.GEN.2.5.1">et omne virgultum agri antequam oreretur in terra omnemque herbam regionis priusquam germinaret non enim pluerat Dominus Deus super terram et homo non erat qui operaretur terram

(src)="b.GEN.2.6.1"> men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade
(trg)="b.GEN.2.6.1">sed fons ascendebat e terra inrigans universam superficiem terrae

(src)="b.GEN.2.7.1"> da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor , så at Mennesket blev et levende Væsen .
(trg)="b.GEN.2.7.1">formavit igitur Dominus Deus hominem de limo terrae et inspiravit in faciem eius spiraculum vitae et factus est homo in animam viventem

(src)="b.GEN.2.8.1"> Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst , og dem satte han Mennesket , som han havde dannet ;
(trg)="b.GEN.2.8.1">plantaverat autem Dominus Deus paradisum voluptatis a principio in quo posuit hominem quem formaverat

(src)="b.GEN.2.9.1"> Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer , en Fryd at skue og gode til Føde , desuden Livets Træ , der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt .
(trg)="b.GEN.2.9.1">produxitque Dominus Deus de humo omne lignum pulchrum visu et ad vescendum suave lignum etiam vitae in medio paradisi lignumque scientiae boni et mali

(src)="b.GEN.2.10.1"> Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven , og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme .
(trg)="b.GEN.2.10.1">et fluvius egrediebatur de loco voluptatis ad inrigandum paradisum qui inde dividitur in quattuor capita

(src)="b.GEN.2.11.1"> Den ene hedder Pisjon ; den løber omkring Landet Havila , hvor der findes Guld
(trg)="b.GEN.2.11.1">nomen uni Phison ipse est qui circuit omnem terram Evilat ubi nascitur aurum

(src)="b.GEN.2.12.1"> og Guldet i det Land er godt , Bdellium og Sjohamsten .
(trg)="b.GEN.2.12.1">et aurum terrae illius optimum est ibique invenitur bdellium et lapis onychinus

(src)="b.GEN.2.13.1"> Den anden Flod hedder Gihon ; den løber omkring Landet Kusj .
(trg)="b.GEN.2.13.1">et nomen fluvio secundo Geon ipse est qui circuit omnem terram Aethiopiae

(src)="b.GEN.2.14.1"> Den tredje Flod hedder Hiddekel ; den løber østen om Assyrien .
(src)="b.GEN.2.14.2"> Den fjerde Flod er Frat .
(trg)="b.GEN.2.14.1">nomen vero fluminis tertii Tigris ipse vadit contra Assyrios fluvius autem quartus ipse est Eufrates

(src)="b.GEN.2.15.1"> Derpå tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den .
(trg)="b.GEN.2.15.1">tulit ergo Dominus Deus hominem et posuit eum in paradiso voluptatis ut operaretur et custodiret illum

(src)="b.GEN.2.16.1"> Men Gud HERREN bød Adam : " Af alle Træer i Haven har du Lov at spise ,
(trg)="b.GEN.2.16.1">praecepitque ei dicens ex omni ligno paradisi comede

(src)="b.GEN.2.17.1"> kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise ; den Dag du spiser deraf , skal du visselig dø ! "
(trg)="b.GEN.2.17.1">de ligno autem scientiae boni et mali ne comedas in quocumque enim die comederis ex eo morte morieris

(src)="b.GEN.2.18.1"> Derpå sagde Gud HERREN : " Det er ikke godt for Mennesket at være ene ; jeg vil gøre ham en Medhjælp , som passer til ham ! "
(trg)="b.GEN.2.18.1">dixit quoque Dominus Deus non est bonum esse hominem solum faciamus ei adiutorium similem sui

(src)="b.GEN.2.19.1"> Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se , hvad han vilde kalde dem ; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener , det skulde være deres Navn .
(trg)="b.GEN.2.19.1">formatis igitur Dominus Deus de humo cunctis animantibus terrae et universis volatilibus caeli adduxit ea ad Adam ut videret quid vocaret ea omne enim quod vocavit Adam animae viventis ipsum est nomen eius

(src)="b.GEN.2.20.1"> Adam gav da alt Kvæget , alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp , der passede til ham .
(trg)="b.GEN.2.20.1">appellavitque Adam nominibus suis cuncta animantia et universa volatilia caeli et omnes bestias terrae Adam vero non inveniebatur adiutor similis eius

(src)="b.GEN.2.21.1"> Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam , og da han var sovet ind , tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted ;
(trg)="b.GEN.2.21.1">inmisit ergo Dominus Deus soporem in Adam cumque obdormisset tulit unam de costis eius et replevit carnem pro ea

(src)="b.GEN.2.22.1"> og af Ribbenet , som Gud HERREN havde taget af Adam , byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam .
(trg)="b.GEN.2.22.1">et aedificavit Dominus Deus costam quam tulerat de Adam in mulierem et adduxit eam ad Adam

(src)="b.GEN.2.23.1"> Da sagde Adam : " Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød ; hun skal kaldes Kvinde , thi af Manden er hun taget ! "
(trg)="b.GEN.2.23.1">dixitque Adam hoc nunc os ex ossibus meis et caro de carne mea haec vocabitur virago quoniam de viro sumpta est

(src)="b.GEN.2.24.1"> Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru , og de to bliver eet Kød .
(trg)="b.GEN.2.24.1">quam ob rem relinquet homo patrem suum et matrem et adherebit uxori suae et erunt duo in carne una

(src)="b.GEN.2.25.1"> Og de var begge nøgne , både Adam og hans Hustru , men de bluedes ikke .
(trg)="b.GEN.2.25.1">erant autem uterque nudi Adam scilicet et uxor eius et non erubescebant

(src)="b.GEN.3.1.1"> Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr , som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden : " Mon Gud virkelig ham sagt : I må ikke spise af noget Træ i Haven ? "
(trg)="b.GEN.3.1.1">sed et serpens erat callidior cunctis animantibus terrae quae fecerat Dominus Deus qui dixit ad mulierem cur praecepit vobis Deus ut non comederetis de omni ligno paradisi

(src)="b.GEN.3.2.1"> Kvinden svarede : " Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer ;
(trg)="b.GEN.3.2.1">cui respondit mulier de fructu lignorum quae sunt in paradiso vescemur

(src)="b.GEN.3.3.1"> kun af Frugten fra Træet midt i Haven , sagde Gud , må I ikke spise , ja , I må ikke røre derved , thi så skal I dø ! "
(trg)="b.GEN.3.3.1">de fructu vero ligni quod est in medio paradisi praecepit nobis Deus ne comederemus et ne tangeremus illud ne forte moriamur

(src)="b.GEN.3.4.1"> Da sagde Slangen til Kvinden : " I skal ingenlunde dø ;
(trg)="b.GEN.3.4.1">dixit autem serpens ad mulierem nequaquam morte moriemini

(src)="b.GEN.3.5.1"> men Gud ved , at når I spiser deraf , åbnes eders Øjne , så I blive som Gud til at kende godt og ondt ! "
(trg)="b.GEN.3.5.1">scit enim Deus quod in quocumque die comederitis ex eo aperientur oculi vestri et eritis sicut dii scientes bonum et malum

(src)="b.GEN.3.6.1"> Kvinden blev nu var , at Træet var godt at spise af , en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af ; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand , der stod hos hende , og han spiste .
(trg)="b.GEN.3.6.1">vidit igitur mulier quod bonum esset lignum ad vescendum et pulchrum oculis aspectuque delectabile et tulit de fructu illius et comedit deditque viro suo qui comedit

(src)="b.GEN.3.7.1"> Da åbnedes begges Øjne , og de kendte , at de var nøgne .
(src)="b.GEN.3.7.2"> Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig .
(trg)="b.GEN.3.7.1">et aperti sunt oculi amborum cumque cognovissent esse se nudos consuerunt folia ficus et fecerunt sibi perizomata

(src)="b.GEN.3.8.1"> Da Dagen blev sval , hørte de Gud HERREN vandre i Haven , og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer .
(trg)="b.GEN.3.8.1">et cum audissent vocem Domini Dei deambulantis in paradiso ad auram post meridiem abscondit se Adam et uxor eius a facie Domini Dei in medio ligni paradisi

(src)="b.GEN.3.9.1"> Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte : " Hvor er du ? "
(trg)="b.GEN.3.9.1">vocavitque Dominus Deus Adam et dixit ei ubi es

(src)="b.GEN.3.10.1"> Han svarede : " Jeg hørte dig i Haven og blev angst , fordi jeg var nøgen , og så skjulte jeg mig ! "
(trg)="b.GEN.3.10.1">qui ait vocem tuam audivi in paradiso et timui eo quod nudus essem et abscondi me

(src)="b.GEN.3.11.1"> Da sagde han : " Hvem fortalte dig , at du var nøgen .
(src)="b.GEN.3.11.2"> Mon du har spist af det Træ , jeg sagde , du ikke måtte spise af ? "
(trg)="b.GEN.3.11.1">cui dixit quis enim indicavit tibi quod nudus esses nisi quod ex ligno de quo tibi praeceperam ne comederes comedisti

(src)="b.GEN.3.12.1"> Adam svarede : " Kvinden , som du satte ved min Side , gav mig af Træet , og så spiste jeg . "
(trg)="b.GEN.3.12.1">dixitque Adam mulier quam dedisti sociam mihi dedit mihi de ligno et comedi

(src)="b.GEN.3.13.1"> Da sagde Gud HERREN til Kvinde : " Hvad har du gjort ! "
(src)="b.GEN.3.13.2"> Kvinden svarede : " Slangen forførte mig , og så spiste jeg . "
(trg)="b.GEN.3.13.1">et dixit Dominus Deus ad mulierem quare hoc fecisti quae respondit serpens decepit me et comedi

(src)="b.GEN.3.14.1"> Da sagde Gud HERREN til Slangen : " Fordi du har gjort dette , være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr !
(src)="b.GEN.3.14.2"> På din Bug skal du krybe , og Støv skal du æde alle dit Livs Dage !
(trg)="b.GEN.3.14.1">et ait Dominus Deus ad serpentem quia fecisti hoc maledictus es inter omnia animantia et bestias terrae super pectus tuum gradieris et terram comedes cunctis diebus vitae tuae

(src)="b.GEN.3.15.1"> Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden , mellem din Sæd og hendes Sæd ; den skal knuse dit Hoved , og du skal hugge den i Hælen ! "
(trg)="b.GEN.3.15.1">inimicitias ponam inter te et mulierem et semen tuum et semen illius ipsa conteret caput tuum et tu insidiaberis calcaneo eius

(src)="b.GEN.3.16.1"> Til Kvinden sagde han : " Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje ; med Smerte skal du føde Børn ; men til din Mand skal din Attrå være , og han skal herske over dig ! "
(trg)="b.GEN.3.16.1">mulieri quoque dixit multiplicabo aerumnas tuas et conceptus tuos in dolore paries filios et sub viri potestate eris et ipse dominabitur tui

(src)="b.GEN.3.17.1"> Og til Adam sagde han : " Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet , som jeg sagde , du ikke måtte spise af , skal Jorden være forbandet for din Skyld ; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage ;
(trg)="b.GEN.3.17.1">ad Adam vero dixit quia audisti vocem uxoris tuae et comedisti de ligno ex quo praeceperam tibi ne comederes maledicta terra in opere tuo in laboribus comedes eam cunctis diebus vitae tuae

(src)="b.GEN.3.18.1"> Torn og Tidsel skal den bære dig , og Markens Urter skal være din Føde ;
(trg)="b.GEN.3.18.1">spinas et tribulos germinabit tibi et comedes herbas terrae

(src)="b.GEN.3.19.1"> i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød , indtil du vender tilbage til Jorden ; thi af den er du taget ; ja , Støv er du , og til Støv skal du vende tilbage ! "
(trg)="b.GEN.3.19.1">in sudore vultus tui vesceris pane donec revertaris in terram de qua sumptus es quia pulvis es et in pulverem reverteris

(src)="b.GEN.3.20.1"> Men Adam kaldte sin Hustru Eva , thi hun blev Moder til alt levende .
(trg)="b.GEN.3.20.1">et vocavit Adam nomen uxoris suae Hava eo quod mater esset cunctorum viventium

(src)="b.GEN.3.21.1"> Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed .
(trg)="b.GEN.3.21.1">fecit quoque Dominus Deus Adam et uxori eius tunicas pellicias et induit eos

(src)="b.GEN.3.22.1"> Men Gud HERREN sagde : " Se , Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt .
(src)="b.GEN.3.22.2"> Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig ! "
(trg)="b.GEN.3.22.1">et ait ecce Adam factus est quasi unus ex nobis sciens bonum et malum nunc ergo ne forte mittat manum suam et sumat etiam de ligno vitae et comedat et vivat in aeternum

(src)="b.GEN.3.23.1"> Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have , for at han skulde dyrke Jorden , som han var taget af ;
(trg)="b.GEN.3.23.1">emisit eum Dominus Deus de paradiso voluptatis ut operaretur terram de qua sumptus est

(src)="b.GEN.3.24.1"> og han drev Mennesket ud , og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ .
(trg)="b.GEN.3.24.1">eiecitque Adam et conlocavit ante paradisum voluptatis cherubin et flammeum gladium atque versatilem ad custodiendam viam ligni vitae

(src)="b.GEN.4.1.1"> Adam kendte sin Hustru Eva , og hun blev frugtsommelig og fødte Kain ; og hun sagde : " Jeg har fået en Søn med HERRENS Hjælp ! "
(trg)="b.GEN.4.1.1">Adam vero cognovit Havam uxorem suam quae concepit et peperit Cain dicens possedi hominem per Dominum

(src)="b.GEN.4.2.1"> Fremdeles fødte hun hans Broder Abel .
(src)="b.GEN.4.2.2"> Abel blev Fårehyrde , Kain Agerdyrker .
(trg)="b.GEN.4.2.1">rursusque peperit fratrem eius Abel fuit autem Abel pastor ovium et Cain agricola

(src)="b.GEN.4.3.1"> Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt ,
(trg)="b.GEN.4.3.1">factum est autem post multos dies ut offerret Cain de fructibus terrae munera Domino

(src)="b.GEN.4.4.1"> medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme .
(src)="b.GEN.4.4.2"> Og HERREN så til Abel og hans Offergave ,
(trg)="b.GEN.4.4.1">Abel quoque obtulit de primogenitis gregis sui et de adipibus eorum et respexit Dominus ad Abel et ad munera eius

(src)="b.GEN.4.5.1"> men til Kain og hans Offergave så han ikke .
(src)="b.GEN.4.5.2"> Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved .
(trg)="b.GEN.4.5.1">ad Cain vero et ad munera illius non respexit iratusque est Cain vehementer et concidit vultus eius

(src)="b.GEN.4.6.1"> Da sagde HERREN til Kain : " Hvorfor er du vred , og hvorfor går du med sænket Hoved ?
(trg)="b.GEN.4.6.1">dixitque Dominus ad eum quare maestus es et cur concidit facies tua

(src)="b.GEN.4.7.1"> Du ved , at når du handler vel , kan du løfte Hovedet frit ; men handler du ikke vel , så lurer Synden ved Døren ; dens Attrå står til dig , men du skal herske over den ! "
(trg)="b.GEN.4.7.1">nonne si bene egeris recipies sin autem male statim in foribus peccatum aderit sed sub te erit appetitus eius et tu dominaberis illius

(src)="b.GEN.4.8.1"> Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel ; og engang de var ude på Marken , sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel .
(trg)="b.GEN.4.8.1">dixitque Cain ad Abel fratrem suum egrediamur foras cumque essent in agro consurrexit Cain adversus Abel fratrem suum et interfecit eum

(src)="b.GEN.4.9.1"> Da sagde HERREN til Kain : " Hvor er din Broder Abel ? "
(src)="b.GEN.4.9.2"> Han svarede : " Det ved jeg ikke ; skal jeg vogte min Broder ? "
(trg)="b.GEN.4.9.1">et ait Dominus ad Cain ubi est Abel frater tuus qui respondit nescio num custos fratris mei sum

(src)="b.GEN.4.10.1"> Men han sagde : " Hvad har du gjort !
(src)="b.GEN.4.10.2"> Din Broders Blod råber til mig fra Jorden !
(trg)="b.GEN.4.10.1">dixitque ad eum quid fecisti vox sanguinis fratris tui clamat ad me de terra

(src)="b.GEN.4.11.1"> Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden , som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd !
(trg)="b.GEN.4.11.1">nunc igitur maledictus eris super terram quae aperuit os suum et suscepit sanguinem fratris tui de manu tua

(src)="b.GEN.4.12.1"> Når du dyrker Agerjorden , skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden ! "
(trg)="b.GEN.4.12.1">cum operatus fueris eam non dabit tibi fructus suos vagus et profugus eris super terram

(src)="b.GEN.4.13.1"> Men Kain sagde til HERREN : " Min Straf er ikke til at bære ;
(trg)="b.GEN.4.13.1">dixitque Cain ad Dominum maior est iniquitas mea quam ut veniam merear

(src)="b.GEN.4.14.1"> når du nu jager mig bort fra Agerjorden , og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden , så kan jo enhver , der møder mig , slå mig ihjel ! "
(trg)="b.GEN.4.14.1">ecce eicis me hodie a facie terrae et a facie tua abscondar et ero vagus et profugus in terra omnis igitur qui invenerit me occidet me

(src)="b.GEN.4.15.1"> Da svarede HERREN : " Hvis Kain bliver slået ihjel , skal han hævnes ; syvfold ! "
(src)="b.GEN.4.15.2"> Og HERREN satte et Tegn på Kain , for at ingen , der mødte ham , skulde slå ham ihjel .
(trg)="b.GEN.4.15.1">dixitque ei Dominus nequaquam ita fiet sed omnis qui occiderit Cain septuplum punietur posuitque Dominus Cain signum ut non eum interficeret omnis qui invenisset eum

(src)="b.GEN.4.16.1"> Så drog Kain bort fra HERRENs Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden .
(trg)="b.GEN.4.16.1">egressusque Cain a facie Domini habitavit in terra profugus ad orientalem plagam Eden

(src)="b.GEN.4.17.1"> Kain kendte sin Hustru , og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok .
(src)="b.GEN.4.17.2"> Han grundede en By og gav den sin ; Søn Hanoks Navn .
(trg)="b.GEN.4.17.1">cognovit autem Cain uxorem suam quae concepit et peperit Enoch et aedificavit civitatem vocavitque nomen eius ex nomine filii sui Enoch

(src)="b.GEN.4.18.1"> Hanok fik en Søn Irad ; Irad avlede Mehujael ; Mehujael avlede Mehujael ; og Metusjael avlede Lemek
(trg)="b.GEN.4.18.1">porro Enoch genuit Irad et Irad genuit Maviahel et Maviahel genuit Matusahel et Matusahel genuit Lamech

(src)="b.GEN.4.19.1"> Lemek tog sig to Hustruer ; den ene hed Ada , den anden Zilla .
(trg)="b.GEN.4.19.1">qui accepit uxores duas nomen uni Ada et nomen alteri Sella

(src)="b.GEN.4.20.1"> Ada fødte Jabal ; han blev Stamfader til dem , der bor i Telte og holder Kvæg ;
(trg)="b.GEN.4.20.1">genuitque Ada Iabel qui fuit pater habitantium in tentoriis atque pastorum