# da/0g613yeWAELN.xml.gz
# sco/0g613yeWAELN.xml.gz

(src)="1"> Vi skal regne ud , hvad 9, 005 minus 3, 6 er - eller 9 og 5 tusindedele minus 3 og 6 tiendedele .
(trg)="1"> We need tae calculate 9 . 005 minus 3 . 6 , or we coud seeit aes 9 n 5 thoosants minus 3 n 6 tents .
(src)="2"> Når vi regner med decimal tal - uanset om vi lægger sammen eller trækker fra - skal vi huske at skrive kommaerne lige under hinanden .
(trg)="2"> Whaniver ye dae ae subtractin deceemals proablem , the maist important thing , n this is true whan ye 'r eikin deceemals n aw , is that ye hae tae line the deceemals up .
(src)="3"> Jeg skriver det lige ned rigtigt : ni komma nul nul fem minus tre komma seks .
(trg)="3"> Sae 9 . 005 minus 3 . 6 .
(src)="4"> Nu har vi skrevet tallene rigtigt , og vi kan begynde at trække fra . .
(trg)="4"> Sae we 'v lined the decemals up , n nou we 'r readie tae subtract .
(trg)="5"> Nou we can subtract .
(trg)="6"> Sae we stert up here .
(src)="5"> Vi starter altid længst til højre .
(src)="6"> Der står 5 minus ingenting .
(trg)="7"> We hae 5 minus nawthing .
(src)="7"> Vi kan tilføje 2 nuller efter 3, 6 så vi kan se det som 3, 600 .
(trg)="8"> Ye coud imagen 3 . 6 , or 3 n 6 tents .
(src)="8"> Nu står der 3 og 600 tusindedele , som er præcis det samme som 3 og 6 tiendedele .
(trg)="9"> We coud eik twa zeros richt here , n it wid be the same thing aes 3 n 600 thoosants , the same aes 6 tents .
(src)="9"> Lad os prøve at trække fra nu .
(src)="10"> 5 minus 0 er 0 .
(trg)="10"> N whan ye luik at it that waa , ye 'd say , " O . K . , 5 minus 0 is nawthing , n ye juist sceeve ae 5 here " .
(src)="11"> Hvis vi har 5 og trækker 0 fra , har vi stadig 5 .
(trg)="11"> Or ye coud 'v said , gif thaur 's nawthin there ,
(trg)="12"> It woud hae been 5 minus nawthing is 5 .
(src)="12"> 0 minus 0 er 0 .
(trg)="13"> Than ye hae 0 minus 0 , n that 's 0 .
(src)="13"> Så står der 0 minus 6 , og vi kan ikke trække 6 fra ingenting , så vi er nødt til låne , og man låner altid fra venstre .
(trg)="14"> N than ye hae ae 0 minus 6 .
(trg)="15"> N ye canna sutract 6 fae 0 .
(trg)="16"> Sae we need tae get sommit intae this space here , n whit we 'r baseeclie gaun tae dae is tae regroop .
(src)="14"> Vi skal altså låne 1 fra de 9
(trg)="17"> We 'r gaun tae tak ae 1 fae the 9 , sae lat 's dae that .
(src)="15"> Vi låner 1 fra de 9 - som står på enernes plads - så dér står nu 8 i stedet , og den ene vi låner , bliver til 10 på tiendedelenes plads .
(trg)="18"> Sae lats tak ae 1 fae the 9 , sae it becomes aen 8 .
(trg)="19"> N we need tae dae sommit wi that 1 .
(trg)="20"> We 'r gaun tae put it in the tents steid .
(src)="16"> Det gør det fordi , 1 fra enernes plads er 10 værd på tiendedelenes plads , og nullet efter kommaet står på tiendedelenes plads , så derfor skriver vi 10 .
(trg)="21"> Mynd ye , yin hale is the sam aes 10 tents .
(trg)="22"> This is the tents steid .
(trg)="23"> Sae than this wil become 10 .
(src)="17"> Sådan er det altid ; hver gang vi låner én fra cifferet til venstre , får vi altid 10 , uanset om vi låner fra enerne , tiendedelene , hundrededelene osv. .
(trg)="24"> Somtimes it 's said that ye 'r borroin the 1 , but ye 'r realie takin it , n ye 'r realie takin 10 fae the steid oan ye 'r cair .
(trg)="25"> Sae yin hale is 10 tents , we 'r in the tents steid .
(src)="18"> Nu står der 10 minus 6 .
(trg)="26"> Sae ye hae 10 minus 6 .
(src)="19"> Jeg skifter lige farve .
(trg)="27"> Lat me switch colours .
(src)="20"> 10 minus 6 er 4 . og kommaet skal stå lige hér under de andre kommaer , og 8 minus 3 er 5 .
(trg)="28"> 10 minus 6 is 4 .
(trg)="29"> Ye hae ye 'r deceemal richt there , n than ye hae 8 minus 3 is 5 .
(src)="21"> Så 9, 005 minus 3, 6 er lig med 5, 405 .
(trg)="30"> Sae 9 . 005 minus 3 . 6 is 5 . 405 .

# da/7O4zTUHeOK8w.xml.gz
# sco/7O4zTUHeOK8w.xml.gz

(src)="1"> Om lørdagen fødte Williams forældre et par tvillinger .
(trg)="1"> On Satuday , Williams paurents gave birth tae twins n named thaim Nadia n Vanessa .
(src)="2"> De fik nanvne Nadia og Vanessa .
(trg)="2"> Whan thay were first born ,
(src)="3"> Nadia vejede 7, 27 kilo og var 21, 5 centimeter lang .
(src)="4"> Vanessa vejede 8, 34 kilo .
(trg)="3"> Nadia weiched 7 . 27 poonds n wis 21 . 5 inches taw , n Vanessa weiched 8 . 34 poonds .
(src)="5"> Hvor meget vejede tvillingerne sammenlagt , når vi ved , at Nadia vejede 7, 27 , og Vanessa vejede 8, 34 ?
(trg)="4"> Whit did the bairns weich aw up ?
(src)="6"> Vi skal lægge deres vægt sammen .
(src)="7"> Længden på Nadia skal vi ikke bruge .
(trg)="5"> Sae thay tell us that Nadia weiched 7 . 27 , n Vanessa weiched 8 . 34 , we hae tae eik thir up , n realie , thay juist gave us Nadia 's langth at birth aes ae distraction ,
(src)="8"> Vi skal ikke bare lægge alle tal i opgaven sammen .
(trg)="6"> Sae mynd that we dinna myndlesslie eik onie nummers that we see .
(src)="9"> Nadias længde er ikke brugbar .
(trg)="7"> Sae realie , this is juist data ment tae distract us .
(src)="10"> Vi skal lægge Nadias vægt til Vanessas vægt .
(src)="11"> 7, 27 plus 8, 34 .
(src)="12"> Det er altid vigtigt at sætte decimalerne rigtigt under hinanden .
(trg)="8"> Sae than we need tae eik Nadia 's birth weicht tae Vanessa 's , sae it 's 7 . 27 plus 8 . 34 , n it 's aye important that we line the deceemals up .
(src)="13"> Vi skal lægge de her 2 sammen .
(trg)="9"> Ah lik tae dae the deceemals first , sae it 's 8 . 34 n we 'l juist eikthir twa thegeather .
(src)="14"> 7 plus 4 .
(src)="15"> Det er hundrededelene .
(src)="16"> Det er
(trg)="10"> Sae 7 plus 4 , n realie this is 7 hunnerts , plus 4 hunnerts , is 11 hunnerts .
(src)="18"> Det er det samme som 1 hundrededel og 1 tiendedel .
(trg)="11"> N this is the sam thing aes 1 hunnerts n 1 tent .
(src)="19"> 1 tiendedel plus 2 tiendedele plus 3 tiendedele er 6 tiendedele .
(trg)="12"> 1 tent plus 2 tents plus 3 tents is 6 tents .
(src)="20"> Her er kommaet .
(src)="21"> 7 plus 8 er 15 .
(trg)="13"> We hae oor deceemal sign richt here , n than 7 plus 8 is 15 .
(src)="22"> Det er 5 enere og 1 tier .
(src)="23"> De vejede tilsammen 15, 61 kilo .
(trg)="14"> Or ye coud it 's 5 yins n the ae ten .

# da/IpFzKHbQjcy5.xml.gz
# sco/IpFzKHbQjcy5.xml.gz

(src)="2"> Leo har 4522, 08 kroner på sin bankkonto .
(trg)="1"> Leo haes $4, 522 . 08 in his bank accoont .
(src)="3"> Han sætter 875, 50 kroner ind på sin konto og hæver efterfølgende 300 kroner .
(trg)="2"> He deposits anither $875 . 50 n than withdraws $300 in siller .
(src)="4"> Hvor meget er der så tilbage på hans konto ?
(trg)="3"> Hoo muckle is still in his accoont ?
(src)="5"> Han starter altså med at have 4522, 08 kroner ,
(trg)="4"> Sae , he sterts wi $4, 522 . 08 .
(src)="6"> Lad os skrive dét ned .
(src)="7"> 4522, 08 kroner .
(trg)="5"> Lats screeve that doun . $4522 . 08 .
(src)="8"> Så indsætter han 875, 50 kroner , som skal lægges til .
(trg)="6"> Than he deposits , or he eiks , anither $875 . 50 .
(src)="9"> Han lægger altså 875, 50 kroner til .
(trg)="7"> Sae he 's gaun tae eik $875 . 50 .
(src)="10"> Når man indsætter noget på en konto , sætter man penge ind på den - eller man lægger noget til kontoen .
(trg)="8"> Whan ye deposit intae aen accoont , yer pitin somit intae the accoont , or yer eikin tae the accoont .
(src)="11"> Hvor meget har han , når han har sat 875, 50 ind ?
(trg)="9"> Sae , efter he eiks that $875 . 50 , whit dis he hae ?
(src)="12"> Lad os kigge på hundrededelene .
(src)="13"> Det er det samme som ørene .
(trg)="10"> We heid back tae the pennie steid , or we coud see that aes the hunnerts .
(src)="14"> En øre er en hundrededel af en krone . .
(trg)="11"> Ae pennie is ae hunnerts o ae dollar , ( in Americae ) .
(trg)="12"> Lat me switch colours .
(src)="15"> Vi har 8 plus 0 .
(src)="16"> Det er 8 .
(trg)="13"> We hae 8 plus 0 is 8 .
(src)="17"> 0 plus 5 er 5 .
(trg)="14"> 0 plus 5 is 5 .
(src)="18"> Kommaet står her .
(trg)="15"> We hae the deceemal richt thaur .
(src)="19"> 2 plus 5 er 7 .
(trg)="16"> 2 plus 5 is 7 .
(src)="20"> 2 plus 7 er 9 .
(trg)="17"> 2 plus 7 is 9 .
(src)="21"> 5 plus 8 er 13 .
(trg)="18"> 5 plus 8 is 13 .
(src)="22"> Vi skriver 3 og sætter 1 i mente .
(trg)="19"> Pit the 3 doun here n regroop the 1 , or cairrie the 1 .
(src)="23"> 1 plus 4 er 5 .
(trg)="20"> 1 plus 4 is 5 .
(src)="24"> Efter at han har sat 875, 50 kroner ind , har han altså 5397, 58 kroner .
(trg)="21"> Sae , efter the $875 . 50 deposit , he haes $539 . 58 .
(src)="25"> Nu hæver han 300 kroner .
(src)="26"> Han tager dem altså ud af kontoen , så dem skal vi trække fra .
(trg)="22"> Than he withdraws $300 in siller , or he taks $300 oot ,
(src)="27"> Han hæver altså 300 kroner , så vi skriver minus 300 og sætter et komma og 2 nuller efter kommaet for for at holde det hele med 2 decimaler ; 300 kroner er det samme som 300 kroner og 0 ører .
(trg)="24"> Sae than he taks $300 oot n Ah juist eikt some follaein zeros efter the deceemal . $300 is the sam aes $300 . 00 n zero cents .
(src)="28"> Nu trækker vi fra . . 8 minus 0 er 8 .
(trg)="25"> N than we subtract .
(trg)="26"> 8 minus 0 is 8 .
(src)="29"> 5 minus 0 er 5 .
(trg)="27"> 5 minus 0 is 5 .
(src)="30"> Vi har kommaet her .
(trg)="28"> We hae oor deceemal richt thaur .
(src)="31"> 7 minus 0 er 7 .
(trg)="29"> 7 minus zero is 7 .
(src)="32"> 9 minus 0 er 9 .
(trg)="30"> 9 minus 0 is 9 .
(src)="33"> 3 minus 3 er 0 , og 5 minus ingenting er 5 .
(trg)="31"> 3 minus 3 is 0 , n than 5 minus nawthing is 5 .
(src)="34"> Han har altså 5097 kroner og 58 ører - eller 5097, 58 - tilbage på kontoen . .
(trg)="32"> Sae he 's left wi $5 . 097 . 58 in his accoont .

# da/eBjajVzw24wm.xml.gz
# sco/eBjajVzw24wm.xml.gz

(src)="1"> I den her video vil vi lave nogle øvelser , der kan være i en rigtig matematikprøve .
(trg)="1"> In this video Ah want tae dae ae heap o exaumple proablems
(trg)="2"> That shaw up oan staunnardised exams ,
(src)="2"> De vil i hvert fald hjælpe med at løse opgaver med delelighed .
(trg)="3"> N will deefinitlie help ye wi oor diveeabeelitie module ,
(trg)="4"> Cause it 's spearin ye spearins lik this .
(src)="3"> Det her et 1 af eksemplerne .
(trg)="5"> Aw nummers , n this is but aen exaumple ,
(src)="4"> Alle tal , der kan divideres med både 12 og 20 , . kan også divideres med en af deres primfaktorer .
(trg)="6"> Aw nummers diveesable bi baith 12 n 20 ar dvieesable bi
(trg)="7"> N the nack here is tae see that gif ae nummer is diveesable bi baith 12 n 20
(trg)="8"> Than it haes tae be diveesable bi the prime facters baith thir nummers .
(src)="5"> Lad os primfaktorisere de 2 tal .
(trg)="9"> Sae lat 's tak thair prime facterisation .
(src)="6"> Primfaktoriseringen for 12 er 2 gange 6 .
(src)="7"> 6 er ikke et primtal , så det kan vi lave om til 2 gange 3 .
(trg)="10"> The prime facterisation o 12 is 2 times 6 , 6 is no ae prime , sae 6 is 2 times 3 ,
(src)="8"> 3 er et primtal .
(trg)="11"> Sae that 's prime .
(src)="9"> Alle tal , der kan divideres med 12 , kan altså divideres med 2 gange 2 gange 3 .
(trg)="12"> Sae onie nummer diveesable bi 12 needs tae be diveesable bi 2 times 2 times 3 .
(src)="10"> I tallets primfaktorisering skal tallene 2 gange 2 gange 3 altså indgå .
(trg)="13"> Sae it 's prime facterisation needs tae hae ae 2 times ae 2 times ae 3 in it .
(src)="11"> Det gælder for alle tal , der kan divideres med 12 .
(trg)="14"> Onie nummer that 's diveesable bi 12 .
(src)="12"> Alle tal , der kan divideres med 20 , kan også divideres med primfaktoriseringen for 20 .
(trg)="15"> Nou , onie nummer diveesable bi 20 , needs tae be diveesable bi ,
(src)="13"> Lad os finde primfaktoriseringen for 20 .
(src)="14"> 20 gange laves om til 2 gange 10 .
(src)="15"> 10 er det samme som 2 gange 5 .
(trg)="16"> Lat 's tak it 's prime facterisation , 2 times 10 , n 10 is 2 times 5 .
(src)="16"> Alle tal , der kan divideres med 20 , kan altså også divideres med 2 gange 2 gange 5 .
(trg)="17"> Sae onie nummer that 's diveesable bi 20 , needs tae be diveesable bi 2 times 2 times 5 .
(src)="17"> Man kan også tænke på , at i primfaktoriseringen skal der indgå 2 toere og et 5- tal .
(trg)="18"> Or anither waa tae think o it ,
(trg)="19"> It needs tae hae twa 2´s n ae 5 in it 's prime facterisation .
(src)="18"> Hvis et tal kan divideres med både 12 og 20 , indeholder dets primfaktorisering altså 2 toere , 3 og 5 .
(trg)="20"> Nou , gif yer diveesable bi baith , than ye need tae hae twa 2´s , ae 3 , n ae 5 .
(src)="19"> 2 toere og 3 for 12 og 2 toere og 5 for 20 .
(trg)="21"> Twa 2´s n ae 3 fer 12 , n than twa 2´s n ae 5 fer 20 .
(src)="20"> Man kan selv tjekke , om det kan divideres med begge .
(trg)="22"> N ye can conferm this fer yersel , gif this diveesable bi baith ,
(src)="21"> Hvis man dividerer noget med 20 , er det jo det samme som at dividere med 2 gange 2 gange 5 .
(trg)="23"> Obviooslie , gif ye divide bi 20 , it 's the sam aes dividin bi 2 times 2 times 5 .
(src)="22"> Toerne går ud med hinanden her , og femmerne går ud med hinanden .
(trg)="24"> Sae ye 'r gaun tae hae ,
(trg)="25"> The 2´s will cancel oot , n the 5´s will cancel oot .
(src)="23"> Vi har 3 tilbage , så det kan divideres med 20 .
(trg)="26"> Ye 'r juist gaun tae hae ae 3 leftower , sae it 's clearlie diveesable bi 20 .
(src)="24"> Hvis vi skulle dividere det med 12 , er det det samme som at dividere med 2 gange 2 gange 3 .
(trg)="27"> N gif ye were tae divide it bi 12 , than ye 'd divide it bi 2 times 2 times 3 ,
(src)="25"> Det er jo det samme som 12 .
(trg)="28"> This is the sam thing aes 12
(src)="26"> De her går altså ud med hinanden , og vi har 5 tilbage .
(trg)="29"> N sae thir nummers wid cancel oot , n ye 'd juist hae ae 5 left .
(src)="27"> Det kan altså divideres med begge .
(src)="28"> Her står der 60 .
(trg)="30"> Sae it 's clearlie diveesable bi baith , n this nummer her is 60 .
(src)="29"> Vi har 4 gange 3 , som er 12 .
(src)="30"> Det ganges med 5 og giver 60 .
(trg)="31"> It 's 4 times 3 , this is 12 , times 5 is 60 .
(src)="31"> Det her er faktisk det laveste fælles multiplum for 12 og 20 .
(trg)="32"> This here is actualie the least common multiple o 12 n 20 ,
(src)="32"> Det er ikke det eneste tal , der kan divideres med både 12 og 20 .
(trg)="33"> This isna the yinlie nummer that 's diveesable bi 12 n 20 ,
(src)="33"> Man kunne gange det her tal med en masse andre faktorer .
(trg)="34"> Ye coud multiplie this nummer bi ae heap o ither facters ,
(src)="34"> Vi kan kalde tallene a , b og c.
(trg)="35"> Ah coud crie thaim a , b , n c ,
(src)="35"> Det her er dog det laveste tal , der kan divideres med både 12 og 20 .
(trg)="36"> Bit this is the smawest nummer that 's diveesable bi baith 12 n 20
(src)="36"> Der er dog større tal , der også kan divideres med både 12 og 20 .
(trg)="37"> Onie muckler nummer will bi diveesable bi the sam things aes this smawer nummer .
(src)="37"> Lad os nu prøve at løse opgaverne .
(trg)="38"> Nou , wi that said , lat 's answer the spearins .
(src)="38"> Hvad kan alle tal , der kan divideres med 12 og 20 også divideres med ?
(trg)="39"> Aw nummers that ar diveesable bi baith 12 n 20 ar diveesable bi ?
(src)="39"> Vi kender ikke tallene endnu . .
(trg)="40"> Weel , we dinna ken whit thir nummers ar , we canna realie tauk aneat it .