# da/3B5gglzOKC3q.xml.gz
# oc/3B5gglzOKC3q.xml.gz

(src)="1"> Denis er på ferie i Kina , og han vil gerne bruge 30 dollar på en ny trøje .
(trg)="1"> Denis pren de vacanças en China e vòl despensar 30 $ per un tricòt novèl .
(src)="2"> Trøjen koster 197 kinesiske yuan .
(trg)="2"> Lo tricòt que li agrada còsta 197 yuan chineses .
(src)="3"> 1 dollar er det samme som 6 kinesiske juan .
(trg)="3"> Un dolar american se pòt convertir contra 6 yuan chineses .
(src)="4"> Hvor mange kinesiske yuan vil Denis have , hvis han veksler sine 30 dollar til yuan ?
(trg)="4"> Denis aurà _______ yuan chineses se convertís sos 30 dolars americans .
(src)="5"> Lad os tænke over det .
(trg)="5"> Sosquem .
(src)="6"> Han vil veksle 30 dollar , og vekselkursen er 6 til 1 , så han vil få 30 gange 6 kinesiske yuan .
(trg)="6"> Va prene 30 $ e lo taus de conversion , lo taus de conversion es 6 yuan per dolar .
(src)="7"> Han vil altså få 30 gange 6 yuan .
(trg)="7"> Va doncas aver 30 dolars còps 6, 1 per dolar , 30 còps 6 yuan .
(src)="8"> 30 gange 6 er det samme som 3 gange 6 gange 10 , og det giver 180 .
(trg)="8"> 30 x 6 , es coma 3 x 6 x 10 o 180 .
(src)="9"> Han vil altså få 180 kinesiske yuan .
(trg)="9"> Va doncas aver 180 yuan chineses .
(src)="10"> Har han penge nok til at købe trøjen ?
(trg)="10"> Ara , a pro argent per se crompar lo tricòt ?
(src)="11"> Trøjen koster 197 yuan , så har han desværre ikke penge nok til at købe sig en ny trøje .
(trg)="11"> Lo tricòt còsta 197 yuan , doncas non , a pas pro argent per se crompar lo tricòt .

# da/4ard0nYxZkur.xml.gz
# oc/4ard0nYxZkur.xml.gz

(src)="1"> Brug en tallinje til at sammenligne 11, 5 og 11, 7 .
(trg)="1"> Utiliza una benda numerica per comparar 11, 5 e 11, 7 .
(src)="2"> Lad os tegne en tallinje her .
(trg)="2"> Dessenhem una benda numerica aicí .
(src)="3"> Vi kigger på mellem 11 og 12 , for det er der , vores 2 tal ligger .
(trg)="3"> Me vau concentrar sus la partida entre 11 e 12 , es ailà que se tròban nòstres dos nombres .
(src)="4"> De er begge to 11 komma noget .
(src)="5"> Der er nogle tiendedele .
(trg)="4"> Son 11 e quicòm mai , un cert nombre de disièmas .
(src)="6"> Det her er 11 , og det her er 12 .
(trg)="5"> Aquí avèm 11 .
(trg)="6"> Aquí avèm 12 .
(src)="7"> Lad os tegne tiendedelene .
(trg)="7"> Ara , dessenhi los disièmas .
(src)="8"> Lige her i midten har vi 11 og 5 tiendedele eller 11, 5 .
(trg)="8"> Aquí , exactament al mièg , doncas onze e cinc disièmas ( o 11, 5 ) seriá aquí .
(src)="9"> Nu har vi allerede lavet den første del .
(trg)="9"> Bon , avèm ja fach la mitat .
(src)="10"> Vi har fundet ud af , hvor 11, 5 er .
(src)="11"> Det er lige i midten af 11 og 12 .
(trg)="10"> Ai trobat ont es 11, 5 : exactament al mièg entre 11 e 12 .
(src)="12"> Det er 11 og 5 tiendedele .
(trg)="11"> Es onze e cinc disièmas .
(src)="13"> Lad os finde alle de andre tiendedele mellem 11 og 12 .
(src)="14"> Vi tegner dem alle sammen på tallinjen .
(trg)="12"> Ara , vau marcar tot sus la benda numerica .
(src)="15"> Det her er 1 tiendedel , 2 tiendedele , 3 tiendedele , 4 tiendedele , 5 tiendedele , 6 tiendedele , 7 tiendedele , 8 tiendedele , 9 tiendedele .
(trg)="13"> Aquí , i a 1 disièma , 2 disièmas , 3 disièmas , 4 disièmas , 5 disièmas 6/ 10 , 7/ 10 , 8/ 10 , 9/ 10 e ara 10/ 10 sul 12 .
(src)="16"> Det er ikke helt præcist tegnet , men næsten .
(trg)="14"> Es pas dessenhat a l' escala , dessenhi a man levada coma pòdi .
(src)="17"> Hvor er 11, 7 ?
(trg)="15"> Ont va èsser 11, 7 ?
(src)="18"> Det her er jo 11, 5 .
(trg)="16"> Bon , aquí i a 11, 5 .
(src)="19"> Det her er 11, 6 og det her er 11, 7 .
(trg)="17"> Aquí es 11, 6 .
(trg)="18"> Aquí es 11, 7 .
(src)="20"> 11 og 7 tiendedele .
(trg)="19"> Onze e sèt disièmas .
(src)="21"> 1 tiendedel , 2 tiendedele , 3 tiendedele , 4 tiendedele , 5 tiendedele , 6 tiendedele og 7 tiendedele .
(trg)="20"> 1/ 10 , 2/ 10 , 3/ 10 , 4/ 10 , 5/ 10 , 6/ 10 , 7/ 10 .
(src)="22"> Det her er 11, 7 .
(trg)="21"> Aquí es 11, 7 .
(src)="23"> Tallinjer skal læses sådan , at tallet bliver større , jo længere vi går til højre .
(trg)="22"> Sus la benda numerica , los nombres son mai bèls quand anam a drecha .
(src)="24"> 11, 7 er til højre for 11, 5 .
(trg)="23"> 11, 7 es a drecha de 11, 5 .
(src)="25"> Det er altså helt sikkert større end 11, 5 .
(trg)="24"> Es clarament mai bèl que 11, 5 .
(src)="26"> 11, 7 er større end 11, 5 .
(trg)="25"> 11, 7 & gt ; 11, 5 .
(src)="27"> Vi behøvede faktisk ikke at tegne tallinjen for at finde ud af det .
(trg)="26"> Seriosament , aviás pas besonh de dessenhar una benda numerica per t' en rendre compte .
(src)="28"> De er begge 11 komma noget .
(trg)="27"> Los dos son 11 e quicòm mai .
(src)="29"> Det her er 11 og 5 tiendedele .
(trg)="28"> Es 11 e 5 disièmas .
(src)="30"> Det her er 11 og 7 tiendedele .
(trg)="29"> Es 11 e 7 disièmas .
(src)="31"> Den her vil altså helt sikkert være større .
(trg)="30"> Doncas , aquel va èsser mai bèl .
(src)="32"> Begge er 11 , men den her har 7 tiendedele , og den her har 5 tiendedele .
(trg)="31"> Los dos an 11 mas aquel a 7 disièmas e el n 'a 5 ( disièmas ) .

# da/66PyFALvfF3R.xml.gz
# oc/66PyFALvfF3R.xml.gz

(src)="1"> Vi skal vælge , hvilke brøker der sammenlagt giver 25/ 22 .
(src)="2"> Vi kan lægge så mange brøker sammen , som vi vil .
(trg)="1"> Devèm causir quinas fraccions podèm addicionar per obténer 25 sus 22 , o 25/ 22 .
(src)="3"> Vi skal putte alle de brøker , vi ikke bruger , i skraldespanden .
(trg)="2"> Utiliza tantas fraccions coma vòls .
(trg)="3"> Bota las fraccions qu' utilizas pas a l' escobilièr .
(src)="4"> Lad os først bruge den største brøk 16/ 22 .
(trg)="4"> Ara , soscam a cossí podèm far aquò .
(trg)="5"> Vòli utilizar primièr la fraccion mai bèla , atal , vau arribar tot prèp .
(trg)="6"> Vau doncas prene 16/ 22 .
(src)="5"> Hvis vi lægger 8/ 22 til , får vi 16 plus 8 , altså 24/ 22 .
(trg)="7"> E anam veire , se i ajusti 8/ 22 , me va menar a ... , anam veire 16 + 8 , me mena a 24/ 22 .
(src)="6"> Vi lægger 1/ 22 til og får nu 25/ 22 .
(trg)="8"> 16/ 22 + 8/ 22 me va menar a 24/ 22 .
(trg)="9"> Doncas se preni un de mai ( 1/ 22 de mai ) , me mena a 25/ 22 .
(src)="7"> Vi smider de brøker , vi ikke brugte , ned i skraldespanden her .
(trg)="10"> E pòdi botar las fraccions pas utilizadas a l' escobilièr .
(src)="8"> Lad os tjekke svaret .
(trg)="11"> Vau doncas botar las fraccions pas utilizadas aquí .
(src)="9"> Det var rigtigt .
(trg)="12"> Verificam nòstra responsa .
(trg)="13"> Es plan !
(src)="10"> Er der flere måder at løse opgaven på ?
(trg)="14"> I a mantun biais d' aver la bona responsa .
(trg)="15"> Pas segur que i aja mantun biais d' obténer aquò .
(src)="11"> Vi kan lægge 2/ 22 , 4/ 22 og 8/ 22 sammen .
(trg)="16"> Anam veire , i a un autre biais ?
(src)="12"> Det giver 2 plus 4 plus 8 , som er 14/ 22 .
(trg)="17"> Òc , perque quitament s' aviam pres lo 2 e lo 4 aquí , arribariam a ... anam veire ... 8 nos menariá a ... aquò 's 2/ 22 + 4/ 22 , fa 6/ 22 + 8/ 22 va far 14/ 22 .
(src)="13"> Hvis vi også tager 16/ 22 , bliver det for mange .
(trg)="18"> E se ajustas 16/ 22 , fa va tròp .
(trg)="19"> Doncas çò qu' avèm fach èra lo sol biais per capitar .
(src)="14"> Vi gjorde det altså på den eneste rigtige måde .
(trg)="20"> Lo 2 e lo 4 , los vau botar dins l' escobilièr .
(src)="15"> 16 plus 1 plus 8 giver 25 .
(src)="16"> Det er altså vores svar .
(trg)="21"> E 16 de quicòm + 1 de quicòm mai + 8 de quicòm va far 25 d' aquel quicòm .

# da/7chKngEvF7Zc.xml.gz
# oc/7chKngEvF7Zc.xml.gz

(src)="1"> Vi bliver spurgt , hvor 30 er på tallinjen .
(trg)="1"> Problèma : ont es 30 sus la benda numerica ?
(src)="2"> Det her er tallinjen .
(src)="3"> Vi kan se , at vi starter i 0 , og så er det første hak 3 .
(trg)="2"> Sus la benda numerica aquí , vesèm que partissèm de 0 e que la primièra graduacion es pas 0 : es 3 .
(src)="4"> Hvert hak er altså 3 mere end det før .
(trg)="3"> Doncas cada graduacion nos fa avançar de 3 .
(src)="5"> Lad os se , om vi kan finde 30 .
(trg)="4"> Anam veire si trobam ont es 30 .
(src)="6"> Det her er 3 .
(trg)="5"> Sus aquesta graduacion , i a 3 .
(src)="7"> 3 mere giver 6 .
(trg)="6"> Aquò va doncas èsser 3 de mai :
(trg)="7"> 6 .
(src)="8"> 9 , 12 , 15 , 18 , 21 , 24 , 27 og 30 .
(trg)="8"> Puèi 9 , 12 , 15 , 18 , 21 , 24 , 27 e 30 .
(src)="9"> Vi kan se på det som om , at hvert hak er 3 , så for at komme til 30 , skal vi gå 10 hak .
(trg)="9"> Un autre biais de trobar : coma cada graduacion val 3 , nos cal comptar 10 graduacions .
(src)="10"> 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 .
(trg)="10"> I anam :
(trg)="11"> 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 .
(src)="11"> Lad os prøve en ny opgave .
(trg)="12"> Ne fasèm d' autres .
(src)="12"> Hvor er 24 på tallinjen ?
(trg)="13"> Problèma : ont es 24 sus la benda numerica ?
(src)="13"> Igen er hvert hak 3 .
(trg)="14"> Un còp de mai , cada graduacion val 3 .
(src)="14"> 3 , 6 , 9 , 12 , 15 , 18 , 21 , 24 .
(trg)="15"> Va èsser , 3 , 6 , 9 , 12 , 15 , 18 , 21 e 24 .
(src)="15"> Lad os lave en mere .
(trg)="16"> Un autre ...
(src)="16"> Her er hvert hak 4 .
(trg)="17"> Dins aqueste problèma , cada graduacion val 4 .
(src)="17"> 4 , 8 , 12 , 16 , 20 .
(trg)="18"> Va far 4 , 8 , 12 , 16 e 20 .
(src)="18"> Hvis hvert hak er 4 , skal vi gå 5 hak for at komme til 20 . . 1 , 2 , 3 , 4 , 5 .
(trg)="19"> Un autre biais de capitar es : una graduacion = 4 , ne cal doncas comptar 5 per anar a 20 .
(trg)="20"> 1 , 2 , 3 , 4 , 5 .
(src)="19"> Vores svar er rigtige .
(trg)="21"> Cada còp , nos mena a la bona responsa .

# da/ARIAKj5VlMW3.xml.gz
# oc/ARIAKj5VlMW3.xml.gz

(src)="1"> Esperanto er et sprog som kan bruges til alt .
(trg)="1"> L' Esperanto es una lenga adaptada a tot .
(src)="2"> ESPERANTO
(trg)="2"> ESPERANTO
(src)="3"> ER ET SPROG
(trg)="3"> ES UNA LENGA
(src)="4"> SOM KAN BRUGES TIL :
(trg)="4"> ADAPTADA PER
(src)="5"> INTERNATIONAL KOMMUNIKATION
(trg)="5"> LA COMUNICACION INTERNACIONAU
(src)="6"> REJSER
(trg)="6"> LOS VIATGES
(src)="7"> INTERNET
(trg)="7"> INTERNÈT
(src)="8"> SPROGFESTIVALER
(trg)="8"> LOS FESTENAUS DE LENGA
(src)="9"> INTERKULTUREL LÆRING
(trg)="9"> L' ENSENHAMENT INTER- CULTURAU
(src)="10"> KONCERTER
(trg)="10"> LOS CONCÈRTES
(src)="11"> AT SPILLE OG LEGE
(trg)="11"> JOGAR
(src)="12"> VIDENSKAB
(trg)="12"> LA SCIÉNCIA
(src)="13"> TEATER
(trg)="13"> LO TEATRE
(src)="14"> TIDSKRIFTER
(trg)="14"> LAS REVISTAS
(src)="15"> AT FINDE NYE VENNER
(trg)="15"> TROBAR AMICS NAVÈTHS
(src)="16"> BØGER
(trg)="16"> LOS LIBERS
(src)="17"> SANG
(trg)="17"> LO CANT
(src)="18"> INTERNATIONALE KONGRESSER
(trg)="18"> LOS CONGRESSES INTERNACIONAUS
(src)="19"> FESTER
(trg)="19"> LAS FÈSTAS
(src)="20"> AT FORSTÅ KLART
(trg)="20"> COMPRÉNGUER CLARAMENT
(src)="21"> AT SKÆNDES
(trg)="21"> SE PELEJAR
(src)="22"> RADIOUDSENDELSER
(trg)="22"> EMISSIONS DE RADIO
(src)="23"> AT LAVE SJOV
(trg)="23"> PEGUEJAR
(src)="24"> TURISME
(trg)="24"> LO TORISME
(src)="25"> AT MØDES
(trg)="25"> S' AMASSAR
(src)="26"> INTERNATIONALE FORBINDELSER
(trg)="26"> RELACIONS INTERNACIONAUS
(src)="27"> SEMINARER
(trg)="27"> SEMINARIS