# ca/01fktUkl0vx8.xml.gz
# da/01fktUkl0vx8.xml.gz
(src)="1"> Ens demanen que multipliquem 65 per 1 .
(trg)="2"> Vi skal gange 65 med 1 . .
(src)="2"> Així , només hem de multiplicar 65 , i ho podem escriure amb el signe " per " com aquest o amb un punt volat com aquest , però això vol dir 65 per 1 .
(trg)="3"> Vi kan skrive det som et gangetegn ligesom her , eller vi kan skrive det som en prik ligesom her .
(trg)="4"> Begge dele betyder 65 gange 1 .
(src)="3"> Hi ha dues maneres d' interpretar- ho .
(trg)="5"> Der er 2 måder at se det på .
(src)="4"> Ho podem veure com el nombre 65 un sol cop o com el nombre 1 sumat 65 cops .
(trg)="6"> Vi kan betragte det som 65 1 gang , eller vi kan betragte det som tallet 1 65 gange . .
(src)="5"> De qualsevol manera , si tenim un 65 , el resultat és 65 .
(trg)="7"> Uanset hvordan vi gør , ender det med at blive 65 , når vi har 1 af dem .
(src)="6"> Qualsevol cosa per 1 serà la cosa , valgui el que valgui .
(trg)="8"> Hvilken som helst værdi ganget med 1 vil stadig have samme værdi .
(src)="7"> Valgui el que valgui , això per 1 serà això de nou .
(trg)="9"> Et hvilket som helst tal ganget med 1 vil altid give det samme som tallet .
(src)="8"> Si tenim , si tenim ... podeu pensar ... si tenim un marcador de posició multiplicat per 1 , i ho escric amb el signe " per " , per 1 , el resultat és el mateix marcador de posició .
(trg)="10"> Lad os sige , at vi har en plads her , og vi ganger med 1 .
(trg)="11"> Vi kan skrive det som gange 1 med gangesymbolet , og resultatet bliver det , som står på vores plads . .
(src)="9"> Si tenim 3 per 1 , el resultat serà 3 .
(trg)="12"> Hvis vi har 3 gange 1 , bliver det 3 .
(src)="10"> Si tenim 5 per 1 , el resultat serà 5 , perquè literalment això és tenir el 5 un sol cop .
(trg)="13"> Hvis vi har 5 gange 1 , bliver det 5 , fordi det svarer til at sige 5 1 gang .
(src)="11"> Si escrivís , no ho sé , 157 per 1 , el resultat seria 157 .
(trg)="14"> Hvis jeg nu skriver 157 på pladsen og ganger med 1 , så bliver det 157 .
(src)="12"> Diria que ja ho heu entès .
(trg)="15"> Vi burde forstå det nu . .
# ca/0Iu4qGiSFvRK.xml.gz
# da/0Iu4qGiSFvRK.xml.gz
(src)="3"> límits indefinits .
(trg)="1"> to it .
(trg)="2"> 4 00 : 00 : 09, 130 -- & gt ; 00 : 00 : 13, 080For det frste , medlemsstaterne i EU er , fra landet med flest indbyggere , til landet med frrest :
(src)="5"> * Alemanya * França
(trg)="3"> * Tyskland * Frankrig
(src)="6"> * El Regne Unit * Itàlia
(trg)="4"> * Storbritannien * Italien
(src)="7"> * Espanya * Polònia
(trg)="5"> * Spanien * Polen
(src)="8"> * Romania * El Regne dels Països Baixos
(trg)="6"> * Rumnien * Holland
(src)="9"> * Grècia * Bèlgica
(trg)="7"> * Grkenland * Belgien
(src)="10"> * Portugal * La República Xeca
(trg)="8"> * Portugal * Den Czechiske Republik11 00 : 00 : 18, 980 -- & gt ; 00 : 00 : 19, 720 * Ungarn * Sverige
(src)="12"> * Àustria * Bulgària
(trg)="9"> * strig * Bulgarien
(src)="13"> * Dinamarca * Eslovàquia
(trg)="10"> * Danmark * Slovakiet
(src)="14"> * Finlàndia * Irlanda
(trg)="11"> * Finland * Irland
(src)="15"> * Croàcia * Lituània
(trg)="12"> * Kroatien * Litaunia
(src)="16"> * Letònia * Slovènia
(trg)="13"> * Letland * Slovenien
(src)="17"> * Estònia * Xipre
(trg)="14"> * Estland * Cypern
(src)="18"> * Luxemburg * Malta
(trg)="15"> * Luxemborg * Malta
(src)="19"> Els límits de la UE probablement es continuaran expandint tenint en compte que hi ha diversos estats en el procés d' esdevenir- ne membre .
(trg)="16"> EUs grnser vil sikkert ekspandere yderligere , idet der er flere andre lande 20 00 : 00 : 29, 880 -- & gt ; 00 : 00 : 32, 590som er p forskellige trin i optagelsesprocessen .
(src)="20"> Com la UE funciona exactament és terriblement complicat i és una història per un altre dia . però per aquest video només has de saber tres coses :
(trg)="17"> Prcist hvordan EU fungerer er forfrdeligt indviklet og det gemmer vi til en anden god gang , 22 00 : 00 : 36, 410 -- & gt ; 00 : 00 : 39, 210men i denne video behver vi kun at vide tre ting :
(trg)="18"> 1 .
(src)="24"> Els ciutadants dels estats membres són automàticament ciutadants europeus també .
(trg)="20"> Stemmer om love som de allesammen skal overholde og 3 .
(trg)="21"> Borgere i et medlemsland er ogs automatisk borgere i den europiske union 26 00 : 00 : 47, 920 -- & gt ; 00 : 00 : 51, 720Det sidste punkt betyder at hvis du er borge i et af medlemslandende kan du frit bo
(src)="25"> Això últim vol dir que si ets ciutadà de qualsevol d' aquests països ets lliure de viure i treballar o retirar- te en tots els altres .
(trg)="22"> og arbejde eller g p pension i ethert af de andre .
(src)="26"> El que és bonic sobretot si el teu país és massa gran o massa petit , massa calurós o massa fred .
(trg)="23"> Hvilket er rart , specielt hvis du synes at dit land 28 00 : 00 : 55, 829 -- & gt ; 00 : 01 : 00, 130er for stort eller smt eller for varmt eller koldt .
(trg)="24"> Den europiske union giver dig valgmuligheder .
(src)="28"> Per cert , t' has adonat de que aquests punts tenen asterics que porten a aquest peu de pàgina ?
(trg)="25"> Forresten , bemrkede du at alle tre regler havde henvisninger til 30 00 : 01 : 03, 620 -- & gt ; 00 : 01 : 08, 240denne ubehjlpsomme fodnote ?
(trg)="26"> Vend dig til det :
(trg)="27"> Europa elsker henvisninger til fodnoter om undtagelser
(src)="29"> Bé , acostuma 't- hi : a Europa li encanten els asteriscs que afegeixen excepcions a acords complicats .
(trg)="28"> fra komplicerede aftaler .
(src)="30"> Aquests tres , per exemple , ens porten al primer tros d' indefinició fronterera amb Noruega ,
(trg)="29"> Disse tre for eksempel , peger os i retning af den frste uklarhed i EUs grnser med Norge ,
(src)="31"> Islàndia i el petit Liechtenstein .
(trg)="30"> Island og lille Liechtenstein .
(src)="32"> Cap dels quals estan a la EU , però si ets un ciutadà europeu pots viure en aquests països i els noruegs , islandesos o
(trg)="31"> Ingen af dem er i EU men hvis du er borger i EU kan du bo og arbejde i disse lande , og nordmnd , islndinge og Liechtensteinere/ inder 35 00 : 01 : 21, 950 -- & gt ; 00 : 01 : 22, 950kan bo i dit land .
(trg)="32"> 36 00 : 01 : 22, 950 -- & gt ; 00 : 01 : 26, 710Hvorfor ?
(trg)="33"> I bytte for bevgelsesfrihed for deres befolkninger betaler disse lande medlemsbidrag
(src)="35"> A canvi de la lliure circulació de persones han de pagar cuota de membre a la UE ... tot i que no en són part i , per tant no tenen ni veu ni vot en les seves lleis ( de la UE ) que sí que han de complir .
(trg)="34"> til den europiske union -- selvom de ikke er del af unionen og derfor ikke har stemmeret om unionens love , som de alligevel skal flge .
(trg)="35"> 39 00 : 01 : 32, 479 -- & gt ; 00 : 01 : 36, 350Denne konstruktion hedder det europiske konomiske samarbejde og lydder som en rigtig drlig ide , hvis
(src)="36"> Aquest acord s' anomena Àrea Econòmica Europea i seria un acord terrible si no fós per l' asterisc que permet als membres de l' AEE però no als de l' EU saltar- se algunes
(src)="37"> lleis , sobre tot d' agricultura i pesca - un tema el qual a un país com Islàndia potser li agradaria bastant portar- ho a la seva manera .
(trg)="36"> det ikke var for fodnoten , som asterisk fritager ES medlemmer , men ikke EU medlemmer , fra nogle lovgivningsfelter specielt landbrug og fiskeri -- noget som et land som Island muligvis bekymrer sig 42 00 : 01 : 45, 659 -- & gt ; 00 : 01 : 47, 520 ret kraftigt om at beholde magten over .
(src)="38"> Entre la UE i la AEE el continent es veu majoritàriament abastat , amb la destacable excepció de Suïssa que es manté neutral i feroçment independent , a excepció de la seva participació en l' Espai Shengen .
(trg)="37"> Med den europiske union og det europiske konomiske samarbejde ser kontinentet ud til at vre mere eller mindre dkket ,
(trg)="38"> lige bortset fra Schweitz som er neutralt og holder p dets uafhngighed , bortset fra deres deltagelse i Schengen .
(src)="39"> Si ets d' un país que manté les seves fronteres ben clares i/ o ben vigilades
(trg)="39"> Hvis du kommer fra et land , som vogter dets grnser ekstremt nidkrt 47 00 : 02 : 01, 249 -- & gt ; 00 : 02 : 04, 920virker Schengen temmeligt vanvittigt :
(trg)="40"> Det er en aftale imellem medlemslandene om at
(src)="40"> l' Espai Schengen és una xic impresionant perquè és un acord entre països per abordar amb un ´meh´ l' assumpte de les fronteres .
(trg)="41"> en ´tjabom´ holdning til grnser .
(src)="41"> A l' Espai Shengen les fronteres inter - nacionals són així : cap vigilant ni cap mena de control .
(trg)="42"> Inden for Schengen omrdet ser internationale grnser sledes ud :
(trg)="43"> Ingen grnsebetjente eller paskontrol 50 00 : 02 : 10, 940 -- & gt ; 00 : 02 : 15, 450eller check af nogen art. Man kan g fra Lissabon til Tallinn uden papirer og uden at
(src)="42"> Pots anar de Lisba fins a Tallin sense indetificació ni haver de contestar la pregunta :
(src)="43"> " Per negocis o per plaer ? "
(trg)="44"> svare p sprgsmlet " arbejde eller ferie ? " .
(src)="44"> Per a Suïssa , ser part de l 'E .
(trg)="45"> For Schweitz betyder det , at vre medlem af Schengen men ikke EU at 53 00 : 02 : 21, 490 -- & gt ; 00 : 02 : 25, 710ikke- schweitzere kan checke ind nr de har lyst , men de kan aldrig blive .
(src)="46"> Aquesta visió hippie de les fronteres no és compartida per tothom a la UE , sobretot per part del R . U . i d' Irlanda , que diuen que les illes són diferents .
(trg)="46"> Det er ikke alle i EU som kan lide denne tilbagelnede tilgang til grnser : mest hjlydt protesterer Storbritanien og Irland , som mener at " er er noget andet " .
(trg)="47"> S for at f lov til at komme over p disse er skal du bruge et pas og en gyldig grund .
(src)="47"> De manera que per entrar aquestes illes necessitaràs un passaport i un bon motiu .
(trg)="48"> 57 00 : 02 : 37, 420 -- & gt ; 00 : 02 : 41, 940Storbritaniens modvilge mod at indvolvere sig fuldt og helt i EU bringer os videre til det nste emne : penge .
(src)="49"> La UE la seva pròpia i sofisticada moneda :
(src)="50"> l' Euro , en ús per la majoria ( però no tots ) dels membres de la UE .
(trg)="49"> Den europiske union har sin egen smarte valuta , euroen , som strstedelen af landene , men ikke alle , bruger
(src)="51"> Aquesta unió monetària s' anomena Eurozona i per unir- s' hi el país ha de complir certs objectius financers ... i mentir sobre tals objectius és , sens dubte , quelcom que ningú faria .
(trg)="50"> Denne konomiske union kaldes eurozonen og for at komme med skal et land frst opfylde visse konomiske kriterier -- og der er bestemt aldrig nogen , som ville lyve 61 00 : 02 : 54, 410 -- & gt ; 00 : 02 : 57, 540for at f lov til at komme med ind i eurozonen .
(trg)="51"> De fleste ikke- eurozone lande som vil , nr de opfylder kriterierne , skippe deres gamle valuta 63 00 : 03 : 00, 650 -- & gt ; 00 : 03 : 04, 890og indfre euroen , men tre af dem , Danmark , Sverige og selvflgeligt Storbritanien ,
(src)="53"> Dinamarca , Suècia i , sobretot , el R . U . tenen asterics posats a les seccions del tractat de l' Euro que els deixa fora .
(trg)="52"> har fodnoter sat p euro traktaten som giver dem ret til at st udenfor .
(src)="54"> I extranyament , quatre països europeus , Andorra , San Marino , Mònaco i el Vaticà tenen un asterisc que els dóna el contrari : el dret d' imprimir i usar l' Euro com a moneda , encara que no formin part de la UE de cap manera .
(trg)="53"> Og mrkvrdigt nog , fire miniput lande i europa , Andorra , San Marino , Monaco & amp ; Vatican staten har den omvendte fodnote :
(trg)="54"> Ret til at trykke og anvende euro som deres valuta , selvom de slet ikke er i EU .
(src)="55"> Aquesta és la imatge : hi ha la UE , que fa totes les normes , l' Eurozona dins seu amb una moneda comuna , l' AEE fora en el qual les persones circulen lliurement i el Shengen selectiu , per a països que pensen que les seves fronteres no mereixen
(trg)="55"> S en gang til :
(trg)="56"> Der er EU , som laver alle reglernes , eurozonen inden i EU med en flles valuta , det europiske konomiske samarbejde udenom EU , som folk frit kan flytte rundt i og Schengen , for land som ikke synes at grnser er besvret vrd .
(src)="57"> Com veus , hi ha algunes sobre - posicions estranyes a les fronteres , però encara no hem acabat amb les complicacions , i un altre cop a causa de :
(trg)="57"> Som man kan se , er der nogle mrkelige overlap i disse grnser , men komplikationerne er72 00 : 03 : 36, 790 -- & gt ; 00 : 03 : 40, 490langt fra slut fordi , igen , kolonier .
(src)="59"> Portugal i Espanya tenen illes del seu temps colonial amb les quals encara no han trencat :
(trg)="58"> Portugal og Spanien har er fra deres tid som kolonimagter som aldrig er blevet selvstndigeh :
(src)="60"> Madeira i les Canàries es troben prop de la costa de l' Àfrica i a les Azores ben dins l' Atlàntic .
(trg)="59"> Madeira og de Canariske er ud for afrikas kyst og Azorerne et godt stykke ude i atlaterhavet .
(src)="61"> A casa de que aquestes illes són Espanyoles i Portugueses també són part de la Unió Europea .
(trg)="60"> Idet disse er er spanske og portugisiske er de med i den76 00 : 03 : 51, 180 -- & gt ; 00 : 03 : 52, 760 europiske union .
(trg)="61"> At lgge et par er til EU 's omrde betyder ikke s meget indtil vi nr til Frankrig :
(src)="62"> Afegir un parell d' illes a les fronteres europees no és problema fins que tens en compte a FR , la reina del ´no deixar anar ' .
(trg)="62"> 78 00 : 03 : 56, 530 -- & gt ; 00 : 04 : 01, 110Kongen af at holde p kolonierne .
(trg)="63"> Frankrig har stadigvk et bundt er i det caribiske hav , Reunion
(src)="63"> Encara conserva algunes illes al Carib , Reunió a la costa de Madagascar i la Guiana Francesa a sud- Amèrica .
(trg)="64"> ud for Madagascar og Fransk Guinea i sydamerika .
(src)="64"> Segons França , tot això també és FR , el que fa extendre de punta a punta la distància de la UE a través de tres quarts de la circumferència de la Terra .
(trg)="65"> For s vidt angr Frankrig , er alt dette fransk , hvilket med et slag udvider EUs strrelse til81 00 : 04 : 10, 530 -- & gt ; 00 : 04 : 13, 400 en tredjedel af jordens omkreds .
(src)="65"> Junts , aquests trossos de FR , ESP i POR s' anomemen Regions Exteriors . i són el resultat de la simple resposta a l' imperialisme : queda 't- ho .
(trg)="66"> Sammenlagt kaldes disse dele af Frankrig , Spainien og Portugal EU 's yderste periferi
(trg)="67"> -- og de er resultatet af den simpleste lsning p imperier :
(trg)="68"> Behold dem .
(src)="66"> Per altra banda , hi ha el R .
(src)="67"> Unit , el mestre en mantenir relacions complicades amb les seves casi ex- terres i el R . U . no està sol en aquest continent imperi- chachi .
(trg)="69"> P den anden side er der Storbritannien , mesteren i at have komplicerede forhold til dets tidligere kolonier -- og de str p ingen mde alene med dette imperie- glade kontinent .
(src)="68"> Els Països Baizos , Dinamarca i FR ( de nou ) tenen el que la UE anomena territoris d' ultramar : no són part de la UE , sinó que són una pila d' asteriscs a causa de les seves complicades relacions amb la UE i amb els seus països associats , el que fa difícil dir res amb contingut sobre ells com a grup però ... en general la llei europea no s' aplica a aquests llocs , encara que en general la gent que hi viu són ciutadants de la UE perquè en general tenen la nacionalitat del seu país associat , per tant , en general poden viure on vulguin de la UE però en general els altres ciutadans de la UE no poden anar lliurement a aquests territoris .
(trg)="70"> Holland , Danmark og Frankrig ( igen ) har alle det , som den europiske union kalder oversiske 88 00 : 04 : 34, 570 -- & gt ; 00 : 04 : 39, 240besidelser : de er ikke en del af den europiske union , men er istedet en uudtmmelig kilde til
(trg)="71"> fodnoter pga. deres komplicerede forhold til bde den europiske union og deres moderlande , hvilket gr det svrt at udtrykke sig om dem som en gruppe men ... generelt glder den europiske unions love ikke disse steder , selvom befolkningerne mest en dels er europiske borgere fordi de mest en dels har borgerskab i deres moderlande , s generelt set kan de bo hvor de har lyst i EU men generelt kan andre EU borgere ikke frit flytte til disse territorier .
(src)="69"> El que fa aquests llocs són una semipermeable membrana de la UE en sí i la part final de la qual parlarem en detall , encara que hi ha molt més asteriscs que t' aniràs trobant , com : l' Illa de l' Home o aquestes ciutats espanyoles al nord de l' Àfrica o Gibraltar , que fa veure que és part del sud- est d' Anglaterra tot sovint o aquesta regió a Grècia on és perfectament legal prohibir les dones , o Saba i companyia que són part dels Països Baixos i haurien de ser de la UE , però no o les illes
(trg)="72"> Hvilket gr dem til en mrkelig , halvgennemtrngelig membran p den europiske union og den sidste ting som vi vil tale om i detalje selvom der stadig er mange flere
(trg)="73"> " en gangs " fodnoter at falde over i EU systemet , s som :
(trg)="74"> Isle of Man eller disse Spanske byer i nordafrika eller Gibraltar , som foregiver at vre en del af det sydvestlige England engang imellem , 100 00 : 05 : 21, 940 -- & gt ; 00 : 05 : 25, 340eller den region i Grkenland hvor de er totalt lovligt at forbyde kvinder , eller Saba & amp ; venner som
(src)="71"> Aquests asteriscs quasi mai acaben , però aquest video potser sí .
(trg)="76"> Disse fodnoter er nrmest endelse , men det er denne video ikke .
# ca/0Ri6knbcAylb.xml.gz
# da/0Ri6knbcAylb.xml.gz
(src)="1"> Quan tens 21 minuts per parlar ,
(src)="2"> Dos milions d' anys semblen molt de temps .
(trg)="1"> Når man har 21 minuter til at tale , virker to millioner år som rigtig lang tid .
(src)="3"> Però evolutivament , dos milions d' anys no són res .
(trg)="2"> Men evolutionært er to millioner år ingenting .
(src)="4"> De fet , en dos milions d' anys la massa del cervell humà gairebé s' ha triplicat
(src)="5"> Anant dels aproximats 600 grams del nostre antecessor , Homo habilis , al gairebé kilogram i mig de carn que tots tenim entre les orelles .
(trg)="3"> Og alligevel har den menneskelige hjerne i løbet af to millioner år næsten tredoblet sin masse , og er gået fra at have en hjerne på cirka et halvt kilo som vores forfader her , Habilis , til en næsten halvandet kilo kødfars som alle her har mellem ørerne .
(src)="6"> Què li passa a aquest gran cervell perquè la natura insistís en que tots en tinguéssim un ?
(trg)="4"> Hvad er det ved en stor hjerne , der gør , at naturen er så ivrig efter , at vi alle skal have én ?
(src)="7"> Bé , sembla que quan els cervells tripliquen de mida , no es limiten a ser tres cops més grans , sinó que adquireixen noves estructures .
(trg)="5"> Det viser sig at når hjerner tredobles i størrelse , bliver de ikke kun tre gange større , de opbygger nye strukturer .
(src)="8"> I una de les raons fonamentals de que sigui tant gran és perquè se li va incorporar una nova part , anomenada lòbul frontal .
(trg)="6"> Og en af de vigtigste årsager til at vores hjerne blev så stor er , at den fik en ny del , kaldet " frontal lapperne " .
(src)="9"> I en particular , una part anomenada còrtex pre- frontal .
(trg)="7"> Og især en del kaldet den " præ- frontale cortex . "
(src)="10"> I què fa el cortex pre- frontal per tu que justifiqui
(src)="11"> la reestructuració sencera del crani humà en un instant de l' evolució ?
(trg)="8"> Så hvad gør en præ- frontal cortex for dig , der retfærdiggører hele den arkitektoniske overhaling af det menneskelige kranie i løbet af kort evolutionær tid .
(src)="12"> Bé , sembla que el còrtex pre- frontal fa un munt de coses , i una de les més importants es que és un simulador de l' experiència .
(trg)="9"> Det viser sig , at den præ- frontale cortex gør en masse ting , men én af de vigtigste ting , den gør , er , at den er en oplevelses- simulator .
(src)="13"> Pilots d' avió practiquen en simuladors aeris per tal de no cometre errors reals als avions .
(trg)="10"> Piloter øver sig i fly- simulatorer , så de ikke begår rigtige fejl i fly .
(src)="14"> Els essers humans tenen aquesta meravellosa adaptació mitjançant la qual poden tenir experiències en el interior dels seus caps abans de provar- les en la vida real .
(trg)="11"> Mennesker har denne fantastiske tilpasning , at de kan have oplevelser i deres hoveder , før de prøver dem af i virkeligheden .
(src)="15"> Aquest és un truc que cap dels nostres avantpassats podia fer i que cap altre animal pot fer igual que nosaltres .
(trg)="12"> Dette er et trick , som ingen af vores forfædre kunne , og som ingen andre pattedyr kan gøre helt ligeså godt , som vi kan .
(src)="16"> És una adaptació meravellosa .
(trg)="13"> Det er en fantastisk tilpasning .
(src)="17"> Està allà , junt als polzes oposats i caminar dret i el llenguatge com una de les coses que va fer baixar la nostra espècie dels arbres i la va portar als centres comercials .
(trg)="14"> Den er på højde med modsatrettede tommelfingre og at stå oprejst og sprog som én af de ting , der har fået vores race ned fra træerne og ind i indkøbscentret .
(src)="18"> Ara ... ( Rialles ) , tots vostès ho han fet .
(trg)="15"> Nuvel -- ( Latter ) -- I har alle gjort dette .
(src)="19"> Em refereixo a , vostès saben ,
(trg)="16"> Jeg mener , I ved ,
(src)="20"> Ben & amp ; Jerry 's no té un gelat de fetge i ceba .
(src)="21"> No perquè en provessin una mica i diguessin " ecs " .
(trg)="17"> Ben and Jerry 's laver ikke lever- og- løg is , og det er ikke fordi de lavede noget , smagte på det og sagde " ad . "
(src)="22"> És perquè , sense deixar els seus seients , poden simular el sabor i dir " ecs " abans de fer- ho .
(trg)="18"> Det er fordi , uden at forlade din lænestol , kan du simulere den smagsvariant og sige " ad " før du laver den .
(src)="23"> Anem a veure com estan funcionant els seus simuladors d' experiència .
(trg)="19"> Lad os se hvordan jeres oplevelses- simulatorer fungerer .