# af/0kMzeUepq05T.xml.gz
# nb/0kMzeUepq05T.xml.gz
(src)="1"> ' n Boer plant 531 tamaties en verkoop dan 176 daarvan in drie dae .
(trg)="1"> En gårdbruker dyrker 531 tomater og får solgt 176 av dem i løpet av tre dager .
(src)="2"> Sy voorraad tamaties verminder dus met 176 , hoeveel tamaties het hy na drie dae oor ?
(trg)="2"> Gitt at hans beholdning med tomater synker med 176 , hvor mange tomater har han igjen etter tre dager ?
(src)="3"> Hy begin met 531 tamaties ,
(trg)="3"> Han starter med 531 tomater .
(src)="4"> laat ek net ´n bietjie meer werkspasie skep , hy begin met 531 tamaties en kan 176 verkoop .
(trg)="4"> La meg få litt mer plass her
(trg)="5"> -- han starter med 531 tomater og han selger 176 .
(src)="5"> In wese gaan hy die 176 wat hy verkoop , aftrek .
(trg)="6"> Han skal i bunn og grunn trekke fra de 176 som han selger .
(src)="6"> As ons wil uitwerk hoeveel hy oorhou , dan moet ons 176 aftrek .
(trg)="7"> Hvis vi vil finne ut hvor mange han ahr igjen , så skal vi trekke fra 176 .
(src)="7"> Dit is hoeveel hy in drie dae verkoop .
(trg)="8"> Som er det han selger på tre dager .
(src)="8"> Hulle vra van ons : hoeveel het hy aan die einde van drie dae oor ?
(trg)="9"> De spør oss :
(trg)="10"> Hvor mange har han igjen etter tre dager ?
(src)="9"> Ons moet bloot die 176 aftrek van die totaal wat hy geplant het .
(trg)="11"> Vi må trekke fra de 176 fra det antallet han dyrket .
(src)="10"> Dit verander in ´n hierdie eenvoudige minus- som .
(trg)="12"> Det ble dette subtraksjonsstykket .
(src)="11"> Kom ons kyk of ons dit kan doen .
(trg)="13"> La oss prøve å løse det .
(src)="12"> As ons direk na die ene se plek gaan , net hierso , wag , laat ek dit gelyktydig doen want dit mag dalk interessant wees hier .
(trg)="14"> Vi går rett til enerplassen som er her .
(trg)="15"> La meg gjøre dette samtidig her , fordi jeg tror det kan være interessant .
(src)="13"> Ek sal dit op die tradisionele manier hier aan die linkerkant doen en dan wys ek jou wat gebeur hier aan die regterkant .
(trg)="16"> Jeg skal gjøre det på den vanlig måten her på venstre side og så skal jeg vise deg hva som foregår her til høyre .
(src)="14"> Goed , 531 is dieselfde as 500 + 30 + 1 en as jy dan 176 aftrek is dit dieselfde as om ´n 100 af te trek en nog ´n 70 af te trek en dan ´n 6 af te trek .
(trg)="17"> Så 531 er det samme som 500 + 30 + 1 og hvis du trekker fra 176 så er det det samme om å treke fra 100 og 70 og 6 .
(src)="15"> Ek het dit op hierdie manier geskryf omdat die 5 in 531 dieselfde is as 500 .
(src)="16"> Die 3 in 531 staan in die tiene se plek so dit verteenwoordig eintlik 30
(trg)="18"> Jeg skrev det på denne måten fordi 5- ern i 500 er det samme som 500 , 3- ern er på 10- erplassen så den representerer 30 , og 1 i 531 er på 1- erplassen , så den representerer 1 .
(src)="17"> Die 1 in 531 is in die ene se plek en stel dus een voor en nou sal dit so bietjie duideliker wees wat ons doen wanneer ons leen en hergroepeer op hierdie probleem hier
(trg)="19"> Og nå blir det litt tydligere hva vi gjør . når vi låner eller omgrupperer denne oppgaven her så la oss starte med 1- erplassen .
(src)="18"> Laat ons dus begin met die ene se plek een is minder as 6 , sal gaaf wees as ons sommige van die waardes kan leen van die ander plekke af dus gaan ons na die tiene se plek toe by die tiene se plek kan ons tien
(trg)="20"> 1 er mindre enn 6 .
(trg)="21"> Det hadde vært fint om vi kunne lånt fra noen av de andre her .
(trg)="22"> Vi går rett til 10- erplassen , for fra 10- erplassen kan vi låne 10 i fra .
(src)="20"> So as ons tien hier vat word dit 20
(trg)="23"> Vi tar 10 herfra , og det blir igjen 20 .
(src)="21"> Ons gaan hierdie 10 vat en dit by die 1 tel sodat dit 11 word
(trg)="24"> Vi tar de 10 og legger de til 1- ern her , så dette blir 11 .
(src)="22"> Ons het sopas ´n 10 bygetel wat ons van die tiene se plek na die ene se plek geneem het .
(trg)="25"> Vi bare la til 10 .
(trg)="26"> Vi hentet 10 fra 10- erplassen og la de til 1- erplassen .
(src)="23"> As jy nou sou kyk na hierdie kant kan jy sê :
(trg)="27"> Hvis du ser det her , sier du :
(src)="24"> Kyk !
(src)="25"> Ons het 10 van die 30 gevat wat toe 20 geword het en die een het ´n 11 geword .
(trg)="28"> " Se , vi tar 10 fra disse 30 som blir 20 , og så blir 1 til 11 . "
(src)="26"> Toe ek skool begin het het mense gesê jy leen een by die drie en jy sit die een soortvan hier maar wat jy werklik doen is om 10 van 30 te vat dan word dit 20 en hier kry jy ´n - jy tel die tien by die een en kry dan 11 albei metodes gee vir jou 11 in die ene se plek en nou kan jy minus 11- 6 is 5
(trg)="29"> Slik jeg lærte på skolen sa man at man lånte 1 fra 3- ern også bare satte du den 1- ern her .
(trg)="30"> Men det du egentlig gjør er at du tar 10 fra disse 30 , som da blir 20 , også legger du de 10 til denne 1- ern og får 11 .
(trg)="31"> Du ender uansett opp med 11 på 1- erplassen . nå kan du trekke fra .
(src)="27"> Nou gaan ons weer na die tiene se plek toe
(trg)="33"> Nå går vi til 10- erplassen .
(src)="28"> In die Tiene se plek het ons nou 2- 7 wat eintlik staan vir 20 - 70 wel , ons .... 70 is groter as 20 so ons wil nog meer by die tiene se plek kry wel , ons kan na die honderde se plek toe gaan om meer waarde te kry sodat ons kan hergroepeer ( leen ) so , kom ons kyk of ons dit kan doen
(trg)="34"> På 10- erplassen har vi nå 2 - 7 , som egentlig vil si 20- 70 .
(trg)="35"> Vi vet at 70 er større enn 20 så vi må ha mer på 10- erplassen .
(trg)="36"> Vi kan gå til 100- erplassen og låne derfra , så la oss se om vi kan gjøre det .
(src)="29"> Hier is 500 dus kan ons ´n honderd hier wegvat en word ons gelaat met 400 hier en ons vat die 100 en sit dit by die tiene se plek by so in plaas van 20 het ons nou 120
(trg)="37"> Vi har 500 her , så da tar vi 100 herfra , slik at vi har igjen 400 her , også tar vi de 100 og legger de til på 10- erplassen , så i stedet for 20 har vi nå 120 .
(src)="30"> Wanneer jy na hierdie probleem kyk waar ons die plekke gebruik vat ons 100 van die 500 weg en het 400 dan neem ons die 100 wat ons gevat het en vat dit na die tiene se plek wel , 100 is 10 tiene dus sit ons 10 hier by so hierdie word nou ´n 12
(trg)="38"> Du kan også se på det slik .
(trg)="39"> Siden vi bruker disse plassene her , så tar vi 100 fra disse 500 og får 400 . og så tar de 100 som vi tok og legger de til 10- erplassen .
(trg)="40"> 100 er 10 10- ere så vi legger til 10 her slik at denne blir 12 .
(src)="31"> En weer , die manier
(src)="32"> Die meganiese manier om hieroor te dink is dat ---
(src)="33"> - ag - jy vat een weg van die vier en jy sit daardie een voor die twee
(trg)="41"> Igjen , måten - en mer mekansik måte å tenke på er at du tok vekk 1 fra de 4 og setter den 1- ern foran de disse 2 .
(src)="34"> Maar inderwaarheid van jy 100 van die 500 weg en word dit 400
(trg)="42"> Men du tar egentlig 100 fra disse 500 , gjør den om til 400 ,
(src)="35"> En dan tel jy daardie 100 by die 20 en word dit 120 maar wat jy skryf is 12 want dit is 12 tiene omdat jy by die tiene se plek is
(trg)="43"> legger 100 til disse 20 her , som da blir 120 .
(trg)="44"> Men du skriver det som om det er 12 , fordi der er 12 10- ere .
(trg)="45"> Du er på 10- erplassen .
(src)="36"> Dus , laat ek dit neerskryf , hierdie is die ene se plek hierdie is die tiene se plek en hierdie is die honderde se plek
(trg)="46"> La meg skrive det ned .
(trg)="47"> Dette er 1- erplassen , dette er 10- erplassen , og dette er 100- erplassen .
(src)="37"> Wanneer ons syfers , op die tiene se plek , in die boonste getal groter is as die syfers van die onderste getal kan ons aftrek
(trg)="48"> Nå som det øverste tallet på 10- erplassen er større enn tallet under , kan vi trekke i fra .
(src)="38"> Dan kry ons 120 - 70 en dit is 50 of 12 minus 7 is 5 5 is in die tiene se plek
(trg)="49"> Vi får 120- 70 , det er 50 .
(trg)="50"> Eller 12 minus 7 er 5 .
(src)="39"> Dit verteenwoordig eintlik 50
(trg)="51"> 5 er på 10- erplassen , så det er egentlig 50 .
(src)="40"> laat ek dit met dieselfde kleur omkring jy sien dus dat hierdie 5 50 verteenwoordig
(trg)="52"> La meg tegne en ring i den samme fargen slik at du skjønner at denne 5- ern egentlig er 50 .
(src)="41"> Laastens is ons by die honderde se plek en 400 - 100 is 300 4 - 1 is 3 maar hierdie 3 staan vir 300 hierdie 5 staan vir 50 en hierdie 5 staan vir 5 en ons is klaar .
(trg)="53"> Til slutt er vi 100- erplassen .
(trg)="54"> 400 - 100 er lik 300 .
(trg)="55"> 4 - 1 er lik 3 .
(src)="42"> Ons kry 355 die boer het dus 355 tamaties oor na drie dae oftewel 300 + 50 + 5 tamaties .
(trg)="57"> Da er vi ferdige , vi får 355 .
(trg)="58"> Bonden har igjen 355 tomater etter endte 3 dager .
(trg)="59"> Eller 300 + 50 + 5 tomater .
# af/1bsGWDHpDPvc.xml.gz
# nb/1bsGWDHpDPvc.xml.gz
(src)="1"> Jy voel dit al jou hele lewe lank dat daar iets is wat fout is met die wereld .
(trg)="1"> " Du har følt det hele livet "
(src)="2"> Jy weet nie wat dit is nie , maar dit is daar soos n splinter in jou gedagtes wat jou mal maak .
(trg)="2"> " At det er noe galt med verden , du vet ikke hva det er , men noe er det .. "
(trg)="3"> " Som en splint i ditt sinn "
(src)="3"> Weet jy waarvan ek praat ?
(src)="4"> Die Matrix
(trg)="4"> " Vet du hva jeg snakker om ? " " - Matrix ? "
(src)="5"> Die Matrix is orals .
(trg)="5"> " Matrixen er over alt .
(src)="6"> Dit is oral om ons .
(src)="7"> Selfs nou , in hierdie vertrek
(trg)="6"> Til og med her og nå i dette rommet "
(src)="8"> Jy kan dit sien as jy by jou venster uitkyk . of wanneer jy jou televisie aan sit .
(trg)="7"> " Du kan se den når du ser ut av vinduet , når du slår på fjernsynet . "
(src)="9"> Jy kan dit voel wanneer jy werk toe gaan wanneer jy kerk toe gaan wanneer jy jou tax betaal .
(trg)="8"> " Du kan føle den når du går på arbeid , går i kirker eller når du betaler skatten "
(src)="10"> Dit is die wereld wat vir jou geskep is om jou te verblind van die waarheid .
(trg)="9"> " Det er et verdensbilde som blir dratt over hodet på deg , for å hindre deg i å oppdage sannheten "
(src)="11"> Watter waarheid ?
(trg)="10"> " - Hvilken sannhet ? "
(src)="12"> Dat jy n slaaf is Neo .
(trg)="11"> " At du er en slaver , Neo !
(src)="13"> Soos al die ander is jy gebore in slawerny gebore in n tronk wat jy nie kan ruik of proe of voel . n tronk vir jou gedagtes .
(trg)="12"> " Som alle andre , er du er født i fangenskap .
(trg)="13"> Født i et fengsel du ikke kan lukte , smake eller føle .
(src)="14"> Diep binne jou het jy altyd geweet .
(trg)="17"> ADLY - KONSUMER - SE PÅ FJERNSYN - SOV
(trg)="18"> Inners inne har du alltid visst sannheten
(src)="15"> Dat dit nie so hoef te wees nie .
(src)="16"> Dat die lewe oor meer gaan as wat daar vir ons vertel is .
(trg)="19"> At det egentlig ikke trenger å være slik
(src)="17"> Dat jy n groter doel het in die lewe .
(trg)="20"> Livet er så mye mer en det vi har blitt fortalt
(src)="18"> Jy is hier om wakker te word .
(trg)="22"> Du er her for å vokne
# af/1w7mpRMs9jvO.xml.gz
# nb/1w7mpRMs9jvO.xml.gz
(src)="1"> HOOFSTUK 12 Brute Bure
(trg)="1"> KAPITTEL 12 Brute Neighbors
(src)="2"> Soms het ek het ´n metgesel in my visvang , wat deur die dorp gekom het na my huis van die ander kant van die dorp , en die vang van die dinee is soveel ´n sosiale oefening as die eet daarvan .
(trg)="2"> Noen ganger hadde jeg en følgesvenn i fiske mitt , som kom gjennom landsbyen til huset mitt fra den andre siden av byen , og fangst av middagen var like mye en sosial trening som å spise av det .
(src)="3"> Kluisenaar .
(trg)="3"> Hermit .
(src)="4"> Ek wonder wat die wêreld nou te doen .
(trg)="4"> Jeg lurer på hva verden gjør nå .
(src)="5"> Ek het nie gehoor het nie soveel as ´n sprinkaan oor die soet- varing hierdie drie uur .
(trg)="5"> Jeg har ikke hørt så mye som en gresshoppe over sweet- bregne disse tre timer .
(src)="6"> Die duiwe is almal aan die slaap op hul slaapplekke - geen fladder van hulle .
(trg)="6"> Duene er alle sover på sine roosts - ingen flutter fra dem .
(src)="7"> Was dit ´n boer se middag horing wat van buite die bos klink nou net ?
(trg)="7"> Var at en bonde er middagstid horn som hørtes fra bortenfor skogen akkurat nå ?
(src)="8"> Die hande kom in gekook sout beesvleis en ´n cider en Indiese brood .
(trg)="8"> Hendene kommer inn til kokt salt kjøtt og cider og indisk brød .
(src)="9"> Hoekom sal mense bekommer hulself so ?
(trg)="9"> Hvorfor vil menn bekymre seg slik ?
(src)="10"> Hy wat eet nie nodig het nie werk nie .
(trg)="10"> Han som ikke spiser trenger ikke fungerer .
(src)="11"> Ek wonder hoeveel hulle gemaai het .
(trg)="11"> Jeg lurer på hvor mye de har høstet .
(src)="12"> Wie sou daar woon waar ´n liggaam vir die geblaf van die Bose kan nooit dink ?
(trg)="12"> Hvem ville leve der hvor en kropp kan aldri tenke for barking av Bose ?
(src)="13"> En ag , die huishouding ! helder die duiwel se deurknoppen te hou , en sy tubs skure hierdie helder dag !
(trg)="13"> Og oh , den housekeeping ! å holde lyse djevelens dør- knotter , og skure hans kar
(trg)="14"> Dette lyse dagen !
(src)="14"> Beter om nie hou ´n huis .
(trg)="15"> Bedre ikke holde et hus .
(src)="15"> Sê , ´n hol boom , en dan vir die oggend oproepe en aandete- partye !
(trg)="16"> Si noen hule trær , og deretter for morgen samtaler og middag- fester !
(src)="16"> Slegs ´n speg afluister .
(trg)="17"> Bare en hakkespett tappe .
(src)="17"> O , hulle swerm , die son is te warm daar , hulle is te ver in die lewe vir my gebore .
(trg)="18"> Oh , de sverm , solen er for varmt der , de er født for langt inn i livet for meg .
(src)="18"> Ek het water uit die fontein , en ´n bruinbrood op die rak . -- Hark !
(trg)="19"> Jeg har vann fra vår , og et brød av brunt brød på sokkelen . -- Hark !
(src)="19"> Ek hoor ´n geritsel van die blare .
(trg)="20"> Jeg hører en raslende av bladene .
(src)="20"> Is dit ´n paar swak gevoed dorp hond toe te gee aan die instink van die jag ? of verlore vark wat gesê word in die bos , wie se spore wat ek gesien het na die reën het ?
(trg)="21"> Er det noen sulter landsbyen jakthund gir til instinkt jakten ? eller tapte svin som sies å være i disse skogene , hvis sporene jeg så etter regn ?
(src)="21"> Dit kom nader , my sumachs en sweetbriers bewe . -- Eh , mnr .
(src)="22"> Digter , is dit jy ?
(trg)="22"> Den kommer på raske skritt ; min sumachs and sweetbriers skjelve . -- Eh , Mr .
(src)="23"> Hoe hou jy van die wêreld tot- dag ?
(trg)="23"> Poet , er det du ?
(trg)="24"> Hvordan liker du verden i dag ?
(src)="24"> Digter .
(trg)="25"> Poet .
(src)="26"> Dit is die grootste ding wat ek aan- gesien het dag .
(trg)="26"> Se disse skyene , hvordan de henger !
(trg)="27"> Det er det største jeg har sett til - dag .
(src)="27"> Daar is niks soos dit in ou skilderye , niks soos dit in die vreemde nie - tensy toe ons die kus van Spanje .
(trg)="28"> Det er ingenting som det i gamle malerier , noe som det i fremmede land - med mindre da vi var utenfor kysten av Spania .
(src)="28"> Dit is tog wel waar Middellandse See lug .
(trg)="29"> That 'sa ekte Middelhavet himmelen .
(src)="29"> Ek het gedink , soos ek al my lewe te kry , en nie geëet en tot- dag , dat ek dalk ´n- go visvang .
(trg)="30"> Jeg tenkte , som jeg har mine bor for å få , og har ikke spist i dag , at jeg kan gå en - fiske .
(src)="30"> Dit is die ware bedryf vir digters .
(trg)="31"> Det er den sanne bransjen for poeter .
(src)="31"> Dit is die enigste handelsmerk wat ek geleer het .
(trg)="32"> Det er den eneste handelen jeg har lært .
(src)="32"> Kom , laat ons saam .
(trg)="33"> Kom , la oss sammen .
(src)="33"> Kluisenaar .
(trg)="34"> Hermit .
(src)="34"> Ek kan nie weerstaan nie .
(trg)="35"> Jeg kan ikke motstå .
(src)="35"> My bruinbrood sal binnekort weg wees .
(trg)="36"> Min brunt brød vil snart være borte .
(src)="36"> Ek sal met jou graag gou gaan nie , maar ek is net die sluiting van ´n ernstige meditasie .
(trg)="37"> Jeg vil gå med deg gjerne snart , men jeg er bare inngå en seriøs meditasjon .
(src)="37"> Ek dink dat ek naby die einde van dit .
(trg)="38"> Jeg tror at jeg er nær slutten av det .
(src)="38"> Los my alleen , dan , vir ´n rukkie .
(trg)="39"> La meg være alene , da , for en stund .
(src)="39"> Maar dat ons kan nie vertraag word , moet jy die aas Intussen grawe .
(trg)="40"> Men at vi ikke kan bli forsinket , skal du bli grave agnet i mellomtiden .
(src)="40"> Angleworms is selde voldoen word in dié dele waar die grond was nog nooit vetgemaakte met mis , die wedloop is byna uitgesterf .
(trg)="41"> Angleworms er sjelden å bli møtt med i disse delene , der jorden var aldri fattened med gjødsel , løpet er nesten utdødd .
(src)="41"> Die sport van die grawe van die aas is byna gelyk aan dié van die vang van die vis , wanneer
(src)="42"> ' n mens se aptyt is nie te gretig , en dit kan jy vir jouself vandag .
(trg)="42"> Sporten å grave agnet er nesten lik som fange fisken , når ens appetitt er ikke så ivrig , og dette kan ha for deg selv i dag .