# af/0kMzeUepq05T.xml.gz
# da/0kMzeUepq05T.xml.gz
(src)="1"> ' n Boer plant 531 tamaties en verkoop dan 176 daarvan in drie dae .
(trg)="1"> En bonde dyrker 531 tomater og sælger 176 af dem på 3 dage .
(src)="2"> Sy voorraad tamaties verminder dus met 176 , hoeveel tamaties het hy na drie dae oor ?
(trg)="2"> Han sælger 176 af de 531 tomater på 3 dage .
(trg)="3"> Forudsat at hans forråd af tomater formindskes med 176 , hvor mange tomater har han tilbage efter 3 dage ?
(src)="3"> Hy begin met 531 tamaties ,
(trg)="4"> Han starter altså med 531 tomater .
(src)="4"> laat ek net ´n bietjie meer werkspasie skep , hy begin met 531 tamaties en kan 176 verkoop .
(trg)="5"> Lad os lave lidt mere plads her .
(src)="5"> In wese gaan hy die 176 wat hy verkoop , aftrek .
(src)="6"> As ons wil uitwerk hoeveel hy oorhou , dan moet ons 176 aftrek .
(trg)="6"> Han starter med 531 tomater , og han kan sælge 176 , så vi skal fratrække de 176 , som han har solgt , hvis vi vil finde ud af , hvor mange han har tilbage .
(src)="7"> Dit is hoeveel hy in drie dae verkoop .
(trg)="7"> Vi skal altså fratrække 176 , som er det antal , han sælger over 3 dage .
(src)="8"> Hulle vra van ons : hoeveel het hy aan die einde van drie dae oor ?
(trg)="8"> De spørger os :
(trg)="9"> Hvor mange har han tilbage efter de 3 dage .
(src)="9"> Ons moet bloot die 176 aftrek van die totaal wat hy geplant het .
(trg)="10"> Vi skal bare trække de 176 fra det antal han dyrkede .
(src)="10"> Dit verander in ´n hierdie eenvoudige minus- som .
(trg)="11"> Det er altså en opgave , hvor vi skal trække to tal fra hinanden .
(src)="11"> Kom ons kyk of ons dit kan doen .
(trg)="12"> Lad os se , om vi kan klare det .
(src)="12"> As ons direk na die ene se plek gaan , net hierso , wag , laat ek dit gelyktydig doen want dit mag dalk interessant wees hier .
(trg)="13"> Lad os gøre det på to måder samtidigt , så det er mere tydeligt , hvordan det virker .
(src)="13"> Ek sal dit op die tradisionele manier hier aan die linkerkant doen en dan wys ek jou wat gebeur hier aan die regterkant .
(trg)="14"> Vi gør det på den traditionelle måde her til venstre , og kommer der forklaring på , hvad der sker herovre til højre .
(src)="14"> Goed , 531 is dieselfde as 500 + 30 + 1 en as jy dan 176 aftrek is dit dieselfde as om ´n 100 af te trek en nog ´n 70 af te trek en dan ´n 6 af te trek .
(trg)="15"> 531 er det samme som 500 plus 30 plus 1 ,
(trg)="16"> Hvis vi trækker 176 fra det , er det ligesom at fratrække 100 og fratrække 70 mere og fratrække 6 mere .
(src)="15"> Ek het dit op hierdie manier geskryf omdat die 5 in 531 dieselfde is as 500 .
(trg)="17"> Jeg skrev det på den her måde , fordi 5- tallet i 531 er det samme som 500 .
(src)="16"> Die 3 in 531 staan in die tiene se plek so dit verteenwoordig eintlik 30
(trg)="18"> 3- tallet i 531 er på 10´ernes plads , så det er 30 .
(src)="17"> Die 1 in 531 is in die ene se plek en stel dus een voor en nou sal dit so bietjie duideliker wees wat ons doen wanneer ons leen en hergroepeer op hierdie probleem hier
(trg)="19"> 1- tallet i 531 er på 1´ernes plads , så det er 1 .
(trg)="20"> Nu bliver det lidt klarere , hvad det er vi gør , når vi " låner " i udregningen herovre .
(src)="18"> Laat ons dus begin met die ene se plek een is minder as 6 , sal gaaf wees as ons sommige van die waardes kan leen van die ander plekke af dus gaan ons na die tiene se plek toe by die tiene se plek kan ons tien
(trg)="21"> Lad os starte med 1´ernes plads .
(trg)="22"> 1 er mindre end 6 .
(trg)="23"> Vi skal altså " låne " .
(src)="19"> leen of hergroepeer .
(trg)="25"> Vi kan låne fra 10´ernes plads
(src)="20"> So as ons tien hier vat word dit 20
(trg)="26"> Hvis vi tager 10 herfra , så bliver det her 20 .
(src)="21"> Ons gaan hierdie 10 vat en dit by die 1 tel sodat dit 11 word
(trg)="27"> Vi tager denne 10´er og lægger den til denne 1´er , så det her bliver 11 .
(src)="22"> Ons het sopas ´n 10 bygetel wat ons van die tiene se plek na die ene se plek geneem het .
(trg)="28"> Vi har lige lagt en 10´er til , som vi flyttede fra 10´ernes plads til 1´ernes plads
(src)="23"> As jy nou sou kyk na hierdie kant kan jy sê :
(trg)="29"> Hvis vi ser på det herovre , kunne vi sige :
(src)="24"> Kyk !
(src)="25"> Ons het 10 van die 30 gevat wat toe 20 geword het en die een het ´n 11 geword .
(trg)="30"> Vi tager de 10 fra de 30 , det bliver 20 , og så bliver 1´eren til 11 .
(src)="26"> Toe ek skool begin het het mense gesê jy leen een by die drie en jy sit die een soortvan hier maar wat jy werklik doen is om 10 van 30 te vat dan word dit 20 en hier kry jy ´n - jy tel die tien by die een en kry dan 11 albei metodes gee vir jou 11 in die ene se plek en nou kan jy minus 11- 6 is 5
(trg)="31"> Man kan også sige , at man låner 1 fra de 3 , og så sætter man 1- tallet herover , men vi tager faktisk en 10´er fra de 30 , og gør det til 20´er .
(trg)="32"> Derefter lægger vi 10´eren til 1´eren og får 11 , men uanset hvad ender vi med at få 11 på 1´erens plads .
(trg)="33"> Vi kan nu trække fra .
(src)="27"> Nou gaan ons weer na die tiene se plek toe
(trg)="35"> Nu går vi over til 10´ernes plads .
(src)="28"> In die Tiene se plek het ons nou 2- 7 wat eintlik staan vir 20 - 70 wel , ons .... 70 is groter as 20 so ons wil nog meer by die tiene se plek kry wel , ons kan na die honderde se plek toe gaan om meer waarde te kry sodat ons kan hergroepeer ( leen ) so , kom ons kyk of ons dit kan doen
(trg)="36"> På 10´ernes plads har vi nu 2 minus 7 , hvilket i virkeligheden er 20 minus 70 70 er større end 20 , så vi vil gerne lægge noget til på 10´ernes plads .
(trg)="37"> Vi kan låne fra 100´ernes plads .
(trg)="38"> Lad os gøre det .
(src)="29"> Hier is 500 dus kan ons ´n honderd hier wegvat en word ons gelaat met 400 hier en ons vat die 100 en sit dit by die tiene se plek by so in plaas van 20 het ons nou 120
(trg)="39"> Vi har 500 her , så hvad sker der , hvis vi tager 100 fra det .
(trg)="40"> Så vi kun har 400 tilbage herfra , og vi tager de 100 her og sætter dem ind på 10´ernes plads .
(trg)="41"> I stedet for 20 har vi nu 120 .
(src)="30"> Wanneer jy na hierdie probleem kyk waar ons die plekke gebruik vat ons 100 van die 500 weg en het 400 dan neem ons die 100 wat ons gevat het en vat dit na die tiene se plek wel , 100 is 10 tiene dus sit ons 10 hier by so hierdie word nou ´n 12
(trg)="42"> Hvis vi ser på udregningen her .
(trg)="43"> Trækker vi 100 fra 500 , og vi ender med at have 400 , og så tager vi de 100 og lægger dem til 10´ernes plads .
(trg)="44"> 100 er ti 10´ere , så vi lægger 10 til .
(src)="31"> En weer , die manier
(src)="32"> Die meganiese manier om hieroor te dink is dat ---
(trg)="46"> På den mere metodiske måde siger vi :
(src)="33"> - ag - jy vat een weg van die vier en jy sit daardie een voor die twee
(src)="34"> Maar inderwaarheid van jy 100 van die 500 weg en word dit 400
(src)="35"> En dan tel jy daardie 100 by die 20 en word dit 120 maar wat jy skryf is 12 want dit is 12 tiene omdat jy by die tiene se plek is
(trg)="47"> Vi tog 1 fra de 5 , og vi sætter den ener foran 2´eren , men i virkeligheden tager vi 100 fra de 500 , hvilket giver 400 , og så lægger vi de 100 til de 20 her , og det bliver til 120 .
(src)="36"> Dus , laat ek dit neerskryf , hierdie is die ene se plek hierdie is die tiene se plek en hierdie is die honderde se plek
(trg)="50"> Lad os skrive det ned .
(trg)="51"> Det her er 1´ernes plads .
(trg)="52"> Det er 10´ernes plads .
(src)="37"> Wanneer ons syfers , op die tiene se plek , in die boonste getal groter is as die syfers van die onderste getal kan ons aftrek
(trg)="54"> Nu hvor tallet øverst på 10´ernes plads er større end tallene nederst , kan vi trække fra .
(src)="38"> Dan kry ons 120 - 70 en dit is 50 of 12 minus 7 is 5 5 is in die tiene se plek
(trg)="55"> Vi får 120 minus 70 er 50 .
(trg)="56"> Eller 12 minus 7 er 5 5 er på 10´ernes plads , så det betyder 50 .
(src)="40"> laat ek dit met dieselfde kleur omkring jy sien dus dat hierdie 5 50 verteenwoordig
(trg)="57"> Lad os tegne en cirkel om det med samme farve , så vi kan genkende det .
(trg)="58"> Denne 5´er betyder 50 .
(src)="41"> Laastens is ons by die honderde se plek en 400 - 100 is 300 4 - 1 is 3 maar hierdie 3 staan vir 300 hierdie 5 staan vir 50 en hierdie 5 staan vir 5 en ons is klaar .
(trg)="59"> Til sidst har vi 100´ernes plads .
(trg)="60"> 400 minus 100 er 300 .
(trg)="61"> 4 minus 1 er 3 .
(src)="42"> Ons kry 355 die boer het dus 355 tamaties oor na drie dae oftewel 300 + 50 + 5 tamaties .
(trg)="66"> Vi får 355 .
(trg)="67"> Bonden har 355 tomater tilbage efter 3 dage .
(trg)="68"> Eller 300 plus 50 plus 5 tomater .
# af/1YWCVAJUiqNn.xml.gz
# da/1YWCVAJUiqNn.xml.gz
(src)="1"> DIE avonture van Sherlock Holmes deur
(trg)="1"> The Adventures of Sherlock Holmes , som
(src)="2"> Sir Arthur Conan Doyle
(trg)="2"> Sir Arthur Conan Doyle
(src)="3"> ADVENTURE I .
(trg)="3"> ADVENTURE I.
(src)="4"> ' N skandaal in Bohemië
(trg)="4"> En skandale i Bøhmen
(src)="5"> I .
(trg)="5"> I.
(src)="6"> Te Sherlock Holmes sy is altyd die vrou .
(trg)="6"> Til Sherlock Holmes hun er altid kvinden .
(src)="7"> Ek het selde hom hoor praat van haar onder enige ander naam .
(trg)="7"> Jeg har sjældent hørt ham nævne hende under et andet navn .
(src)="8"> In sy oë het sy verduistering en oorheers die hele van haar geslag .
(trg)="8"> I hans øjne hun formørkelser og dominerer hele hendes køn .
(src)="9"> Dit was nie dat hy voel enige emosie wat verwant is aan
(src)="10"> liefde vir Irene Adler .
(trg)="9"> Det var ikke , at han følte nogen følelser beslægtet med kærlighed til Irene Adler .
(src)="11"> Alle emosies , en dat ´n mens veral was gruwelike na sy koue , akkuraat , maar pragtig gebalanseerde verstand .
(trg)="10"> Alle følelser , og at en særlig , var afskyelige hans kolde , præcis , men beundringsværdigt afbalanceret sind .
(src)="12"> Hy was , ek dit neem , die mees volmaakte redenasie en die waarneming van masjien wat die wêreld het gesien , maar as ´n minnaar hy sou geplaas het homself in ´n valse posisie .
(trg)="11"> Han var , jeg tager det , den mest fuldkomne argumentation og observere maskine at
(trg)="12"> Verden har set , men som en elsker han ville har placeret sig selv i en falsk position .
(src)="13"> Hy het nooit gepraat van die sagter passies , behalwe met ´n Gibe en´ n ginnegappen .
(trg)="13"> Han talte aldrig om de blødere lidenskaber , gemme med en spydighed og en vrængen .
(src)="14"> Hulle was lofwaardige dinge vir die waarnemer - uitstekend vir die tekens van die sluier van die mense se motiewe en aksies .
(trg)="14"> De var beundringsværdig ting til observatør - fremragende til at tegne slør fra mænds motiver og handlinger .
(src)="15"> Maar vir die opgeleide reasoner so te erken indringers in sy eie delikate en fyn aangepas temperament was ´n te voer steurende faktor wat kan gooi ´n twyfel oor al sy geestelike resultate .
(trg)="15"> Men for det trænede Reasoner til at indrømme sådanne indtrængen på hans egen fine og fint justeret temperament var at indføre en distraherende faktor , der kan kaste en tvivl om hele hans mentale resultater .
(src)="16"> Grit in ´n sensitiewe instrument , of´ n kraak in een van sy eie hoë- krag lense , sou nie meer ontstellend as ´n sterk emosie in ´n aard is soos sy .
(trg)="16"> Grus i et følsomt instrument , eller en knæk i en af sine egne high- power linser , ville ikke være mere forstyrrende end en stærk følelser i en karakter som hans .
(src)="17"> En tog is daar was nie , maar ´n vrou na hom en dat die vrou was die einde van die Irene Adler , van twyfelagtige en twyfelagtige geheue .
(trg)="17"> Og alligevel var der , men en kvinde til ham , og at kvinden var den nu afdøde Irene Adler , af tvivlsomme og tvivlsomme hukommelse .
(src)="18"> Ek het gesien hoe min van Holmes lately .
(trg)="18"> Jeg havde set lidt af Holmes sidst .
(src)="19"> My huwelik het drifted ons weg van mekaar ander .
(trg)="19"> Mit ægteskab havde drevet os væk fra de enkelte andre .
(src)="20"> My eie volledige geluk , en die huis - gesentreerde belange wat opstaan om die man wat die eerste keer bevind homself meester van sy eie saak , is genoeg om absorbeer al my aandag , terwyl Holmes , wat afsku elke vorm van die gemeenskap met sy geheel Bohemian siel , bly in ons
(trg)="20"> Min egen komplette lykke , og hjemme - centreret interesser , som stiger op omkring mand , der første fund sig til herre over sin egen virksomhed , var tilstrækkelige til at absorbere alle min opmærksomhed , mens Holmes , der afskyede enhver form for samfund med hans
(trg)="21"> Hele Bohemian sjæl , forblev i vores
(src)="21"> losies in Baker Street , begrawe onder sy ou boeke , en wisselstroom van week tot week tussen kokaïen en ambisie , die
(src)="22"> lomerigheid van die dwelm , en die gloed energie van sy eie gretig natuur .
(trg)="22"> logi i Baker Street , begravet blandt sine gamle bøger , og skiftevis fra uge til uge mellem kokain og ambitioner , døsighed af lægemidlet , og den intense energien i hans egen ivrige natur .
(src)="23"> Hy was nog steeds , soos altyd , diep gelok deur die studie van misdaad , en beset sy groot fakulteite en buitengewone magte van waarneming in die volgende uit dié
(src)="24"> leidrade en die skoonmaak van die verborgenhede wat in die steek gelaat as hopeloos deur die amptelike polisie .
(trg)="23"> Han var stadig , som altid , dybt tiltrukket af studiet af kriminalitet , og besatte hans enorme fakulteter og ekstraordinære kræfter for observation i følgende udføre disse spor , og oprydning disse mysterier som var blevet opgivet som håbløs , som officielle politiet .
(src)="25"> Van tyd tot tyd hoor ek ´n vae grond van sy handelinge ; van sy dagvaarding
(trg)="24"> Fra tid til anden , jeg hørte nogle vage grund af hans gerninger : hans indkaldelse til
(src)="26"> Odessa in die geval van die Trepoff moord , van sy uitklaar van die enkelvoud tragedie van die Atkinson broers op Trincomalee , en uiteindelik van die sending wat hy gehad het vervul so delikaat en suksesvol vir die huidige geslag van Holland .
(trg)="25"> Odessa i tilfælde af Trepoff mord , af hans rydde op på ental tragedie af Atkinson brødrene på Trincomalee , og endelig af missionen , som han havde gennemført så fint og med succes for den regerende familie i Holland .
(src)="27"> Buite hierdie tekens van sy aktiwiteit ,
(trg)="26"> Ud over disse tegn på hans virksomhed ,
(src)="28"> Maar , wat ek net gedeel met al die
(trg)="27"> Men , som jeg blot deles med alle de
(src)="29"> lesers van die daaglikse pers , het ek geweet bietjie van my voormalige vriend en metgesel .
(trg)="28"> læsere af dagspressen , vidste jeg lidt af mine tidligere ven og kammerat .
(src)="30"> Een nag - dit was op die twintigste van
(trg)="29"> En nat - det var den tyvende
(src)="31"> Maart , 1888 - ek was op pad terug van ´n reis tot ´n pasiënt ( want ek het nou teruggekeer na siviele praktyk ) , wanneer my pad my deur gelei
(trg)="30"> Marts , 1888 - jeg var vendt tilbage fra en rejse til en patient ( for jeg nu var vendt tilbage til civil praksis ) , da min vej førte mig gennem
(src)="32"> Baker Street .
(trg)="31"> Baker Street .
(src)="33"> As ek verby die goed onthou deur wat moet altyd verband hou in my gedagtes met my wooing , en met die donker voorvalle van die Study in Scarlet , was ek in beslag geneem met ´n gretig wil Holmes weer te sien , en om weet hoe hy was sy buitengewone diens magte .
(trg)="32"> Da jeg passerede vel huskede dør , som skal altid være forbundet i mit sind med min bejlen , og med mørke tilfælde af
(trg)="33"> Study in Scarlet , var jeg grebet af en ivrige ønske om at se Holmes igen , og at vide , hvordan han var ansat hans ekstraordinære beføjelser .
(src)="34"> Sy kamers was briljant verlig , en selfs as ek opkyk , sien ek sy hoë , spaar figuur slaag twee keer in ´n donker silhoeët teen die blind .
(trg)="34"> Hans Værelserne var glimrende oplyst , og selv da jeg kiggede op , jeg så hans høje , reservedele
(trg)="35"> Tallet passere to gange i en mørk silhuet mod de blinde .
(src)="35"> Hy was pacing die kamer vinnig , gretig met sy kop op sy bors gesink en sy hande vasgedruk agter hom .
(trg)="36"> Han var pacing rummet hurtigt , ivrigt , med hovedet sænket på hans bryst og hans hænderne foldede bag ham .
(src)="36"> Vir my , wat sy elke sin en gewoonte geweet het , sy houding en die wyse vertel hul eie storie .
(trg)="37"> For mig , der vidste alle hans humør og vane , hans attitude og måde fortalt deres egne historie .
(src)="37"> Hy was by die werk weer .
(trg)="38"> Han var på arbejde igen .
(src)="38"> Hy het opgestaan uit sy dwelm- geskape drome en was warm op die reuk van ´n paar nuwe probleem .
(trg)="39"> Han var steget ud af sin narkotikarelaterede lavet drømme og var varmt , når duften af nogle nye problem .
(src)="39"> Ek lui die klokkie en was getoon aan die kamer wat vroeër is in deel my eie .
(trg)="40"> Jeg ringede og blev vist op til kammer , der tidligere havde været i en del min egne .
(src)="40"> Volgens sy gewoonte het nie oordrewe .
(trg)="41"> Hans Væsen var ikke overstrømmende .
(src)="41"> Dit selde was , maar hy was bly , dink ek , te
(src)="42"> My sien .
(trg)="42"> Det sjældent var , men han var glad , jeg tror , at se mig .
(src)="43"> Met skaars ´n woord nie , maar met´ n vriendelik oë , hy beweeg my na ´n leunstoel , gegooi oor sy geval van sigare , en aangedui ´n gees geval en´ n gasogene in die hoek .
(trg)="43"> Med næsten en spoken word , men med en venligt blik , han vinkede mig til en lænestol , kastede over hans tilfælde af cigarer , og indikerede en ånd sag og en gasogene i hjørnet .
(src)="44"> Daarna het hy gaan staan voor die vuur en kyk my oor in sy enkelvoud introspektiewe mode .
(trg)="44"> Så han stod før branden og kiggede mig over i hans besynderlige introspektive mode .
(src)="45"> " Wedlock by jou pas , " het hy opgemerk .
(trg)="45"> " Ægteskab passer dig , " sagde han .
(src)="46"> " Ek dink , Watson , wat jy op gesit het sewe en ´n half pond sedert ek jou gesien . "
(trg)="46"> " Jeg tror , Watson , at du har sat på syv og en halv pounds siden jeg så dig . "
(src)="47"> " Seven ! "
(trg)="47"> " Syv ! "
(src)="48"> Ek beantwoord .
(trg)="48"> Svarede jeg .
(src)="49"> " Inderdaad , moet ek gedink het ´n bietjie meer .
(trg)="49"> " Ja , jeg burde have tænkt lidt mere .
(src)="50"> Net ´n kleinigheid meer nie , ek fancy , Watson .
(trg)="50"> Bare en bagatel mere , jeg tror , Watson .
(src)="51"> En in die praktyk weer , ek waarneem .
(trg)="51"> Og i praksis igen , observere jeg .
(src)="52"> Jy het nie vir my sê dat jy bedoel om te gaan in benut . "
(trg)="52"> Du har ikke fortælle mig , at du ville gå i sele . "
(src)="53"> " Dan , hoe kan jy weet ? "
(trg)="53"> " Så , hvordan kan du vide det ? "
(src)="54"> " Ek sien dit , ek aflei dit .
(trg)="54"> " Jeg ser det , jeg udlede det .
(src)="55"> Hoe kan ek weet dat jy gewees het om jouself baie nat afgelope tyd , en dat jy
(src)="56"> ' n baie lomp en sorgelose kneg meisie ? "
(trg)="55"> Hvordan kan jeg vide , at du har været at få selv meget våde sidst , og at du har en meget klodset og skødesløs pigen ? "
(src)="57"> " My liewe Holmes , " sê ek , " dit is te veel nie .
(trg)="56"> " Min kære Holmes , " sagde jeg , " det er for meget .
(src)="58"> Jy sou seker gewees het verbrand , het jy het ´n paar eeue gelede .
(trg)="57"> Du ville sikkert have været brændt , havde du har levet et par århundreder siden .