# da/B13008325/B13008325.xml.gz
# mt/B13008325/B13008325.xml.gz
(src)="s17.1"> Øjenvidneberetninger fra Europa-Parlamentets tidligere formænd
(trg)="s17.1"> Xhieda minn ex Presidenti talParlament Ewropew
(src)="s41.1"> Mellem den 19. marts 1958 og den 19. marts 2008 ligger der 50 år , som for Europa-Parlamentet har været en periode præget af en lang række historiske begivenheder og en udvikling , der har ha stor betydning for borgerne i Europa .
(trg)="s41.1"> Għall-Parlament Ewropew , il-ħamsin sena ta ’ bejn id-19 ta ’ Marzu 1958 u d-19 ta ’ Marzu 2008 kienu żmien li fih seħħew għadd ta ’ ġrajjiet storiċi u żviluppi li ħallew impatt sinifikanti fuq il-ħajja taċċittadini ta ’ l-Ewropa .
(src)="s41.2"> I den sammenhæng var det første direkte valg til Europa-Parlamentet i juni 1979 en skelsættende begivenhed .
(trg)="s41.2"> F ’ dan ir-rigward , Ġunju 1979 kien data ewlenija billi saru l-ewwel elezzjonijiet diretti għall-Parlament Ewropew .
(src)="s42.1"> Der gik 21 år fra det første konstituerende møde i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling den 19. marts 1958 i Strasbourg til det første direkte valg til Europa-Parlamentet og til , at borgerne kunne gøre deres indydelse gældende på europæisk plan .
(trg)="s43.1"> Għaddew 21 sena mil-laqgħa kostitwenti ta ’ l- ‘ Assemblea Parlamentari Ewropea ’ li saret Strasburgu d-19 ta ’ Marzu 1958 qabel il-Parlament Ewropew ġie elett direttament għall-ewwel darba u ċ-ċittadini setgħu jkollhom inuwenza fuq livell Ewropew .
(src)="s42.2"> Begrebet » Borgernes Europa « k dermed et indhold .
(trg)="s43.2"> Il-kunċett ta ’ ‘ Ewropa taċ-ċittadini ’ b ’ hekk ħa tifsira ġenwina .
(src)="s43.1"> I 1958 repræsenterede 142 medlemmer de dengang 168 millioner borgere i de seks oprindelige medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab .
(trg)="s44.1"> Fis-sena 1958 , 142 Membru kienu jirrappreżentaw lill-168 miljun ċittadin tas-sitt pajjiżi fundaturi talKomunità Ewropea ta ’ dak iż-żmien .
(src)="s43.2"> Efter det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni 2009 vil 751 medlemmer repræsentere ca. 500 millioner indbyggere i nu 27 medlemsstater !
(trg)="s44.2"> Wara lelezzjonijiet Ewropej li jmiss , f ’ Ġunju 2009 , 751 Membru se jirrappreżenta madwar 500 miljun abitant fis-27 Stat Membru .
(src)="s44.1"> Formålet her er ikke på få linjer at give en fuldstændig beskrivelse af Europa-Parlamentets historie , og dette er heller ikke stedet for en detaljeret gennemgang af udviklingen i Europa-Parlaments beføjelser .
(trg)="s45.1"> Hawn mhux il-lok li wieħed jagħti ħarsa ġenerali lejn l-istorja kollha talParlament Ewropew , u lanqas li jingħataw dettalji dwar l-iżvilupp tal-poteri tiegħu .
(src)="s44.2"> I anledning af 50-året for Europa-Parlamentets beståen vil andre tage sig af den opgave .
(trg)="s45.2"> Fl-okkażjoni tal-ħamsin anniversarju talParlament Ewropew , dawn l-għanijiet se jintlaħqu minn pubblikazzjonijiet oħra .
(src)="s45.1"> I denne publikation vil tidligere formænd for Europa-Parlamentet , hvis vidnesbyrd rækker helt tilbage til 1977 , føre læserne gennem denne institutions historie og gøre dem fortrolige med den ved hjælp af øjenvidneberetninger .
(trg)="s46.1"> L-għan ta ’ din il-pubblikazzjoni huwa li l-Presidenti ta ’ l-imgħoddi talParlament Ewropew , li għandhom esperjenzi li jmorru lura sas-sena 1977 , ikunu jistgħu jgħaddu l-perspettiva tagħhom ta ’ l-istorja ta ’ din
(src)="s46.1"> Som nuværende formand for Europa-Parlamentet bender jeg mig i rækken med mine forgængere . Mit arbejde i dette embede , som jeg tiltrådte den 16. januar 2007 for en periode på to et halvt år , ser jeg som en uafbrudt fortsættelse af deres arbejde .
(trg)="s47.1"> Bħala l-President attwali talParlament Ewropew , jien niorma parti mill-katina ta ’ Presidenti , flimkien ma ’ dawk ta ’ qabli .
(src)="s46.3"> Hver eneste af dem har i sin tid arbejdet for at give Europa-Parlamentet , og dermed de europæiske borgere , mere vægt , mere indydelse , mere medbestemmelsesret i den europæiske beslutningsproces .
(trg)="s47.3"> Kull wieħed minnhom żmienu pprova jagħti lill-Parlament Ewropew , u b ’ hekk liċ-ċittadini Ewropej , inuwenza akbar u aktar drittijiet l-proċess tat-teħid tad-
(src)="s49.2"> De seks oprindelige medlemsstater1 skabte nogle institutioner til at gennemføre plan , men også i international sammenhæng .
(trg)="s51.2"> Hawnhekk nixtieq nipprova nindika t-temi ewlenin li dejjem irrepetew irwieħhom matul l-iżvilupp talParlament u niddeskrivi l-karatteristiċi li jagħmlu lil din l-istituzzjoni tant unika u tant dierenti , mhux biss fl-Ewropa iżda wkoll fuq livell internazzjonali .
(src)="s49.3"> Men lad os nu først foretage et tilbageblik .
(trg)="s51.3"> Iżda tajjeb li l-ewwel inħarsu lura .
(src)="s50.1"> Hvad skal vi egentlig med et Europa-Parlament ?
(trg)="s52.1"> Liema passi ttieħdu ?
(src)="s51.1"> traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ( EKSF ) , som de undertegnede den 18. april 1951 .
(trg)="s52.2"> Is-sitt membri fundaturi1ħolqu istituzzjonijiet biex jimplimentaw it-Trattat dwar il-Komunità Ewropea tal-Faħam u ta ’ l-Azzar ( ECSC ) , li kienu ffirmaw fit-18 ta ’ April 1951 .
(src)="s51.2"> Den udøvende myndighed blev tillagt Den Høje Myndighed .
(trg)="s52.3"> Il-poter eżekuttiv ingħata lil “ Awtorità Għolja ” .
(src)="s51.3"> Denne hørte EKSF ’ s Fælles Forsamling , som bestod af repræsentanter for medlemsstaternes parlamenter .
(trg)="s52.4"> Din kienet tikkonsulta lill-Assemblea Komuni ta ’ l-ECSC , li kienet tinkludi rappreżentanti mill-Parlamenti ta ’ l-Istati Membri .
(src)="s52.1"> Meget hurtigt erkendte parlamentsmedlemmerne , at enhver stilstand ville tilføje det europæiske projekt betydelig skade , og at vejen til en politisk union i Europa skulle være bredere og betrædes hurtigere .
(trg)="s53.1"> X ’ inhu l-għan ta ’ Parlament Ewropew ?
(trg)="s53.2"> Il-Parlament jirrappreżenta ċ-ċittadini li jgħixu flimkien taħt is-saqaf komuni ta ’ darna , jiġieri ta ’ l-Unjoni Ewropea tal-lum , u jiżgura li l-vuċi tagħhom tinstema ’ fl-Ewropa u jkollha inuwenza .
(src)="s52.2"> Dermed forudså de den senere udvikling , og selv om det ikke lykkedes dem at virkeliggøre deres mål , satte de trods alt reformbevægelsen i gang .
(trg)="s54.2"> B ’ dan il-mod huma kienu qed jantiċipaw żviluppi sussegwenti u , għalkemm ma rnexxilhomx jilħqu l-għan tagħhom , irnexxielhom jibdew iċ-ċaqliq lejn ir-riforma .
(src)="s53.1"> Også selv om de mål , som grundlæggerne af den Europæiske Union havde , måske i dag synes noget erne for den unge generation , bør vi ikke glemme dem .
(trg)="s56.1"> Għall-ġenerazzjoni żagħżugħa tal-lum , l-għanijiet tal-fundaturi ta ’ l-Unjoni Ewropea jistgħu jidhru remoti , iżda xorta għandna niftakru fihom .
(src)="s53.2"> Disse mål er stadig lige så aktuelle som dengang .
(trg)="s56.2"> Għadhom importanti daqs kemm kienu qabel .
(src)="s53.3"> Efter anden verdenskrig besluttede nogle visionære personligheder at sætte en stopper for alle nabokrigene med deres rædsler , som havde skabt et klima af indbyrdes had og styrtet vores kontinent ud i en katastrofe . » Aldrig mere ! « lød det derfor fra dem .
(trg)="s56.3"> Wara t-Tieni Gwerra Dinjija , persuni b ’ viżjoni kbira ddeċidew li darba għal dejjem itemmu l-gwerer bejn l-aħwa li kienu ħolqu klima ta ’ mibegħda reċiproka u wasslu biex il-kontinent tagħna jsofri diżastri kbar .
(src)="s53.4"> Men det var nødvendigt at drage den rigtige lære af historien .
(trg)="s56.4"> Għalhekk l-għajta tagħhom kienet , “ Qatt iżjed ! ” .
(src)="s54.2"> I den forbindelse måtte man dog ikke glemme nabofolkene i Central- og Østeuropa , som levede i ufrihed .
(trg)="s56.5"> Sabiex jiksbu dan l-għan , madankollu , kien hemm il-ħtieġa li wieħed jieħu t-tagħlimiet it-tajbin mill-istorja .
(src)="s55.1"> Hvordan kunne dette blive virkelighed ?
(trg)="s57.1"> Dan kif seta ’ jitwettaq ?
(src)="s55.2"> I første omgang ved , at deres landes kul- og stålindustrier blev lagt sammen , eller , udtrykt på en anden måde , ved , at man lærte at forvalte de økonomiske ressourcer i fællesskab , at leve sammen og ved midt i den kolde krig at udvikle en fælles fremtid .
(trg)="s57.2"> L-ewwelnett billi l-industriji tal-faħam u ta ’ l-azzar talpajjiżi tagħhom jitpoġġew
(src)="s59.1"> Frihed er fundamentet for vores fælles værdier , som Europa-Parlamentet altid har haft og stadigvæk altid har for øje i sit politiske arbejde .
(trg)="s62.2"> F ’ dan il-proċess m ’ għandniex ninsew il-popli ġirien fl-Ewropa Ċentrali u fl-Ewropa tal-Lvant , li għexu n-nuqqas ta ’ libertà .
(src)="s60.1"> Den første formand for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling var Robert Schuman .
(trg)="s63.1"> L-ewwel President ta ’ l-Assemblea Parlamentari Ewropea kien Robert Schuman .
(src)="s60.2"> I en tale bekræftede han Europa-Parlamentets vilje til at udvikle en kultur med fælles tankegang , hvilket han beskrev som følger : » Dannelsen af politiske grupper har sat Den Fælles Forsamling i stand til allerede fra de første møder at udvikle en europæisk samhørighedsfølelse , som står over nationale interesser . «
(trg)="s63.2"> F ’ wieħed mid-diskorsi tiegħu , huwa aerma r-rieda talParlament Ewropew li jiżviluppa kultura ta ’ “ ħsieb komuni ” , li ddeskriva hekk : “ Il-formazzjoni ta ’ gruppi politiċi tat iċ-ċans lill-Assemblea Komuni biex , anke sa miż-żmien ta ’ l-ewwel seduti tagħha , tiżviluppa sens ta ’ koeżjoni Ewropea li tieħu preċedenza fuq l-interessi nazzjonali . ”
(src)="s61.2"> Således erklærede han den 12. september 1952 : » Parlamentet udmærker sig især ved sin stærke dynamik .
(trg)="s64.2"> Fit-12 ta ’ Settembru 1952 huwa qal : “ Karatteristika b ’ saħħitha ħafna talParlament hija d-dinamiżmu qawwi tiegħu .
(src)="s61.3"> I dets forsamling er der — og det er kendetegnende for parlamentarisk arbejde — bestræbelser på modigt at betræde vejen frem .
(trg)="s64.3"> Fi ħdan l-assemblea tagħkom – u din hija ħaġa normali l-ħidma parlamentari – hemm persuni li b ’ ħafna kuraġġ ittxu li jimxu ’ l quddiem .
(src)="s61.4"> Vi er af den opfattelse , at parlamentets dynamik er uundværlig . « Disse ord fra en stor europæer er den dag i dag stadig lige aktuelle .
(trg)="s64.4"> Aħna nemmnu li d-dinamiżmu talParlament huwa essenzjali . ”
(trg)="s64.5"> Il-kliem ta ’ dan iċ-ċittadin kbir Ewropew għadu rilevanti llum daqs kemm kien dak iż-żmien .
(src)="s62.1"> De politiske grupper2er de vigtigste aktører i institutionen og i dens udvikling .
(trg)="s65.1"> Il-gruppi politiċi2huma l-forza ewlenija ta ’ l-istituzzjoni u ta ’ l-iżvilupp tagħha .
(src)="s62.2"> Det forhold , at der ikke var nogen nationale delegationer repræsenteret i forsamlingen , bidrog væsentligt til , at der opstod en europæisk ånd , at debatten var saglig uden nationale uoverensstemmelser og til , at man bestræbte sig på at nå kompromiser , der skulle være en syntese af nationale og europæiske interesser .
(trg)="s65.2"> Il-fatt li ma kienx hemm delegazzjonijiet nazzjonali fl-Assemblea għen ħafna biex jikber l-ispirtu Ewropew , biex ikun hemm promozzjoni ta ’ dibattitu oġġettiv li jkun kapaċi jmur lil hinn mid-dierenzi ta ’ interess nazzjonali u biex jgħin fl-isforzi biex jintlaħqu kompromessi maħsuba biex joħolqu sintesi bejn l-interessi nazzjonali u dawk Ewropej .
(src)="s63.1"> Georges Spénale , som var parlamentets formand fra 1975 til 1977 , har på bemærkelsesværdig vis sammenfattet denne udvikling .
(trg)="s66.1"> Georges Spénale , President talParlament bejn l-1975 u l-1977 , iddeskriva dan l-iżvilupp b ’ mod tajjeb ħafna .
(src)="s64.1"> Det viste sig hurtigt , at mulighederne for EKSF var for begrænsede i forhold til den nye tids udfordringer .
(trg)="s67.1"> Malajr deher ċar li l-possibilitajiet ta ’ l-ECSC kienu limitati wisq biex jilqgħu l-isdi tal-perjodu l-ġdid fl-istorja .
(src)="s64.2"> Derfor undertegnede de seks oprindelige medlemsstater den 25. marts 1957 traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ( EØF ) og Det Europæiske Atomenergifællesskab ( Euratom ) .
(trg)="s67.2"> Għalhekk , fil-25 ta ’ Marzu 1957 , is-sitt membri fundaturi ffirmaw it-Trattati li waqqfu l-Komunità Ekonomika Ewropea ( KEE ) u l-Komunità Ewropea ta ’ l-Enerġija Atomika ( EAEC jew Euratom ) .
(src)="s64.4"> Den afholdt sit første møde den 19. marts 1958 og havde udelukkende rådgivende funktion .
(trg)="s67.3"> L-Assemblea Komuni saret l-Assemblea Parlamentari Ewropea u
(src)="s68.2"> Efter min opfattelse forener arbejdet i Europas tjeneste disse to tænkemåder , da det indebærer at tjene menneskene og fædrelandet på samme tid . «
(trg)="s71.2"> Il-Parlament appoġġja wkoll bis-sħiħ il-movimenti demokratiċi Spanja , fil-Portugall u l-Greċja u tahom il-kuraġġ .
(src)="s69.1"> Parlamentet støttede ligeledes folkene i Central- og Østeuropa i deres kamp for frihed og i forbindelse med de dramatiske begivenheder i landene i det sovjetiske indydelsesområde indtil murens fald i 1989 .
(trg)="s72.1"> Rigward l-integrazzjoni Ewropea huwa qal : “ Mod ta ’ kif wieħed jista ’ jifhimha huwa li wieħed għandu l-ewwel jaqdi lin-nies , qabel ma jaħdem għall-ġid ta ’ pajjiżu .
(trg)="s72.2"> Iżda hemm ukoll il-fehma l-oħra , li l-qadi talpajjiż għandu jkun il-prijorità , aktar milli l-qadi tannies .
(src)="s69.2"> Parlamentet valgte også side helt og holdent til fordel for de demokratiske bevægelser i Spanien , Portugal og Grækenland og gav dem håb .
(trg)="s72.3"> Filfehma tiegħi , il-qadi ta ’ l-Ewropa jgħaqqad dawn iż-żewġ fehmiet , għax jinvolvi l-qadi tan-nies u talpajjiż b ’ mod indaqs . ”
(src)="s70.1"> Bestræbelserne på at finde en holdbar balance har altid været en central og vigtig del af vores parlaments arbejde .
(trg)="s73.1"> L-isforzi lejn kompromessi vijabbli minn dejjem kienu l-qofol tal-ħidma talParlament Ewropew .
(src)="s70.2"> Dette gælder frem for alt med hensyn til at forsvare de europæiske værdier3 , lige som det gælder ligevægten mellem intern konsolidering og ekstern opbakning .
(trg)="s73.2"> Dan jgħodd b ’ mod partikulari fir-rigward tad-diża talvaluri Ewropej3 u tal-bilanċ bejn il-konsolidazzjoni interna u l-appoġġ minn barra .
(src)="s71.1"> Siden 1988 har Europa-Parlamentet uddelt Sakharovprisen for tankefrihed . Alle prismodtagere , som f.eks.
(trg)="s74.1"> Mill-1988 il-Parlament Ewropew beda jagħti l-Premju Sakharov għal-Libertà tal-Ħsieb .
(src)="s72.1"> Allerede i 1958 bekræftede Parlamentet , at kampen for menneskerettigheder er universel , og det foregreb dermed EU ’ s fremtidige politiske holdning , gav det vigtige impulser og bevægede sig ud over Fælles skabernes udelukkende økonomisk orienterede ramme .
(trg)="s75.1"> Sa mill-1958 il-Parlament aerma n-natura universali tad-diża tad-drittijiet tal-bniedem , u b ’ hekk antiċipa d-direzzjoni politika tal-ġejjieni ta ’ l-Unjoni , ta impulsi importanti u b ’ hekk mar lil hinn mill-qafas purament ekonomiku tal-Komunitajiet .
(src)="s73.1"> Det er også Europa-Parlamentet , som gennem en lang årrække igen og igen har udtalt , at der i alle samarbejdsaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab , senere Den Europæiske Union , og tredjelande bør være en menneskerettighedsklausul .
(trg)="s76.1"> Kien ukoll il-Parlament Ewropew li , tul ħafna snin , bosta drabi insista li l-ftehimiet kollha ta ’ koperazzjoni ffirmati ma ’ pajjiżi terzi mill-Komunità Ewropea , u wara mill-Unjoni Ewropea , għandhom jinkudu klawżola dwar id-drittijiet tal-bniedem .
(src)="s74.2"> Således fordømte det opførelsen af Berlinmuren i august 1961 .
(trg)="s77.2"> F ’ Awissu 1961 , pereżempju , il-Parlament ikkundanna l-bini talĦajt ta ’ Berlin .
(src)="s75.1"> Også indadtil har Parlamentet været aktiv på mange områder .
(trg)="s78.1"> Anki fuq il-livell intern , il-Parlament kien attiv f ’ bosta oqsma .
(src)="s75.2"> Blandt dem er kampen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme , kampen mod terrorisme uden at krænke de personlige frihedsrettigheder og kampen for ligestilling mellem kønnene .
(trg)="s78.2"> Dawn jinkludu l-ġlieda kontra r-razziżmu , il-ksenofobija u l-antisemitiżmu , il-ġlieda kontra t-terroriżmu filwaqt li jitħarsu l-libertajiet personali , u l-kampanja favur l-ugwaljanza bejn is-sessi .
(src)="s75.3"> Formålet med alle disse bestræbelser har været at beskytte og styrke de grundlæggende rettigheder .
(src)="s75.4"> Takket være
(trg)="s78.3"> Dawn l-isforzi kollha kellhom l-għan li jissalvagwardjaw u
(src)="s76.2"> Se brochuren om værdier .
(trg)="s79.2"> Ara l-fuljett “ Valuri ” .
(src)="s79.1"> opmærksom på et » demokratisk underskud « , da medlemsstaterne vedtog det europæiske budget uden i den forbindelse at inddrage de nationale parlamenter .
(trg)="s82.1"> ġibed l-attenzjoni għad- “ deċit demokratiku ” f ’ dan il-qasam , billi l-Istati Membri ddeċidew dwar il-baġit Ewropew mingħajr l-involviment tal-parlamenti nazzjonali .
(src)="s80.1"> Europa-Parlamentets vedholdenhed er der opnået store resultater på disse områder .
(trg)="s83.2"> Bissaħħa tal-pressjoni talParlament Ewropew saru passi kbar ’ il quddiem f ’ dawn l-oqsma .
(src)="s80.2"> Således lykkedes det i oktober 2007 at få et charter om grundlæggende rettigheder , som sikrer vore borgere beskyttelse , forankret i Lissabon-traktaten .
(trg)="s83.3"> Pereżempju f ’ Ottubru 2007 , permezz tatTrattat ta ’ Liżbona , il-Karta tad-Drittijiet Fundamentali saret torbot legalment , fattur li se jiggarantixxi l-ħarsien taċċittadini tagħna .
(src)="s80.3"> Det er bindende for såvel medlemsstaterne som de europæiske institutioner , med undtagelse af Storbritannien og Polen .
(trg)="s83.4"> Il-Karta għandha natura li torbot legalment lill-Istati Membri u lill-Istituzzjonijiet Ewropej , bl-eċċezzjoni tar-Renju Unit u tal-Polonja .
(src)="s80.4"> Dette charter blev højtideligt proklameret og undertegnet af formændene for hhv. Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union den 12. december 2007 .
(trg)="s83.5"> Din il-Karta tħabbret b ’ mod solenni u ġiet irmata Strasburgu fit-12 ta ’ Diċembru 2007 mill-Presidenti talParlament Ewropew , talKummissjoni Ewropea u tal-Kunsill Ewropew .
(src)="s80.5"> Med Lissabon-traktaten får det retskraft .
(trg)="s83.6"> It-Trattat ta ’ Liżbona se jagħtiha s-saħħa ta ’ liġi .
(src)="s81.1"> Efter en lang og sej kamp blev Europa-Parlamentet i midten af 1970 ’ erne budgetmyndighed sammen med Ministerrådet .
(trg)="s84.1"> Wara ġlidiet twal u ibsin , il-Parlament Ewropew f ’ nofs is-snin sebgħin beda jiorma parti mill-awtorità baġitarja flimkien malKunsill tal-Ministri .
(src)="s81.2"> Urokkeligt har det fastholdt sit princip om , at Den Europæiske Union skal råde over tilstrækkelige midler til at virkeliggøre sine mål .
(trg)="s84.2"> Il-Parlament dejjem żamm sod mal-prinċipju tiegħu li l-Unjoni Ewropea għandu jkollha fondi biżżejjed biex tilħaq l-għanijiet tagħha .
(src)="s81.3"> Med det for øje har Parlamentet udnyttet alle sine muligheder og forkastede således i 1980 for første gang Fællesskabets budget .
(trg)="s84.3"> Sabiex dan jinkiseb , il-Parlament uża l-possibiltajiet tiegħu kollha : pereżempju fl-1980 huwa rriuta l-baġit talKomunità għall-ewwel darba .
(src)="s82.1"> Bestræbelserne på at finde en balance ses også i Europa-Parlamentets indsats for at få udvidet sit kompetenceområde .
(trg)="s85.1"> L-isforzi biex jintlaħaq kunsens jidhru wkoll mill-mod li bih il-Parlament Ewropew ipprova jżid il-poteri tiegħu .
(src)="s82.2"> Det er dog ikke et mål i sig selv , men skal tjene borgernes tarv .
(trg)="s85.2"> Madankollu , dan mhuwiex skop h innifsu iżda għandu jservi għall-ġid taċ-ċittadini .
(src)="s83.1"> Som det allerede var tilfældet med menneskerettighederne , har Europa-Parlamentet også på dette område været forudseende og har erkendt begivenhedernes gang og bestræbt sig på at opnå en balance mellem nationale og europæiske synspunkter .
(trg)="s86.1"> Bħal fil-każ tad-drittijiet tal-bniedem , il-Parlament Ewropew hawnhekk ukoll wera l-ħila li jħares fil-ġejjieni u fittex kompromess bejn perspettivi nazzjonali u dawk Ewropej .
(src)="s84.1"> Oprindeligt finansierede budgettet først og fremmest den fælles landbrugspolitik .
(trg)="s87.1"> Rigward il-baġit , il-Parlament kellu l-ħila jespandi l-poteri tiegħu pass pass . Sa mill-1958 il-Parlament
(src)="s84.2"> På denne måde søgte man at sikre selvstændighed og uafhængighed for landbruget i De Europæiske Fællesskaber .
(trg)="s88.1"> Oriġinarjament il-baġit kellu l-għan ewlieni li jinanzja l-Politika Agrikola Komuni .
(src)="s84.3"> Gradvist har Europa-Parlamentet arbejdet for , at midlerne til andre områder skulle fordeles på de enkelte lande og regioner efter solidaritetsprincippet .
(trg)="s88.2"> L-għan kien li jiggarantixxi l-indipendenza u l-awtonomija talbiedja fil-Komunitajiet Ewropej .
(trg)="s88.3"> Bilmod il-mod il-Parlament Ewropew irnexxielu jikseb kunsens sabiex il-fondi għal oqsma oħra jitqassmu fost il-pajjiżi u r-reġjuni fuq il-bażi tal-prinċipju tassolidarjetà .
(src)="s84.4"> Dette princip forsvarede Parlamentet også under forhandlingerne med de ti stater , som blev medlemmer af Den Europæiske Union i maj 2004 .
(trg)="s88.4"> Il-Parlament Ewropew iddefenda dan il-prinċipju anke n-negozjati ma ’ l-għaxar Stati Membri li ssieħbu fl-Unjoni Ewropea f ’ Mejju 2004 .
(src)="s84.5"> Den Europæiske Union skulle udstyres med de nødvendige midler til , at udvidelsen kunne blive en succes .
(trg)="s88.5"> Kien neċessarju li l-Unjoni Ewropea tirċievi l-fondi meħtieġa sabiex it-tkabbir ikun suċċess .
(src)="s84.6"> Uden økono-
(trg)="s88.6"> Mingħajr
(src)="s88.1"> misk solidaritet er det ikke muligt at sikre en positiv udvikling og overvinde eksisterende forskelle .
(trg)="s91.1"> Ittieħdu għadd ta ’ deċiżjonijiet b ’ dan il-għan .
(trg)="s91.2"> Fost dawn nixtieq insemmi biss dawk li għandhom l-akbar valur simboliku .
(src)="s89.1"> I dag sørger Europa-Parlamentet for , at EU ’ s budget4er sammensat således , at det modsvarer de aktu- talrige afgørelser .
(trg)="s92.1"> solidarjetà finanzjarja ma jistax ikun hemm żvilupp b ’ suċċess u d-dierenzi eżistenti ma jkunux jistgħu jingħelbu .
(src)="s89.2"> Her vil jeg gerne nævne nogle af dem , der har størst symbolindhold .
(trg)="s93.1"> Illum il-Parlament jiżgura li l-baġit ta ’ l-Unjoni4jkun imfassal b ’ mod li jistgħu jiġu indirizzati l-isdi attwali .
(src)="s89.3"> Det gælder f.eks. nedsættelsen af taksterne for mobiltelefoni i udlandet , udarbejdelse af en » sort liste « over flyselskaber , der ikke opfylder de nødvendige sikkerhedsstandarder og derfor ikke må beyve luftrummet over EU , og forbuddet mod kræftfremkaldende stoer i legetøj .
(trg)="s93.2"> Il-ħarsien ta ’ l-ambjent , u b ’ mod partikulari l-ġlieda kontra l-bidla fil-klima , l-iżvilupp ta ’ teknoloġiji ġodda u l-għajnuna biex jiġi żgurat aċċess wiesa ’ għallgħerf jagħtu l-possibilità lill-UE li twettaq l-obbligi internazzjonali tagħha .
(src)="s90.1"> elle udfordringer .
(src)="s90.2"> Beskyttelse af miljøet og navnlig kampen mod klimaændringerne , udvikling af nye teknologier og indsatsen for at sikre bred adgang til viden gør , at EU kan opfylde sine internationale forpligtelser .
(trg)="s94.1"> Dawn jinkludu t-tnaqqis fil-prezz tat-telefonati ċellolari barra mill-pajjiż , kemm meta wieħed iċempel kif ukoll meta wieħed jirċievi telefonata , it-tfassil ta ’ “ lista sewda ” ta ’ kumpaniji ta ’ l-ajru li ma jilħqux l-istandards ta ’ sikurezza meħtieġa u għalhekk ma jistgħux jidħlu fl-ispazju ta ’ l-ajru ta ’ l-UE , jew il-projbizzjoni ta ’ sustanzi fil-ġugarelli li jqabbdu l-kanser .
(src)="s91.1"> Efter udvidelsen i 2004 har EU ’ s situation ændret sig grundlæggende , også hvad angår lovgivningsarbejdet .
(trg)="s96.1"> Wara t-tkabbir ta ’ l 2004 , l-UE tinsab f ’ qagħda dierenti ħafna wkoll fir-rigward tal-leġiżlazzjoni .
(src)="s91.2"> I EU ’ s Ministerråd bliver det stadig vanskeligere at opnå kompromiser med 27 medlemsstater .
(trg)="s96.2"> Qed ikun dejjem aktar diċli li jintlaħqu kompromessi ma ’ 27 Stat Membru fil-Kunsill .
(src)="s92.1"> Europa-Parlamentet har brugt sine budgetbeføjelser som løftestang til lidt efter lidt at udvide sine lovgivningsbeføjelser i de forskellige traktater .
(trg)="s97.1"> Filwaqt li fl-1958 il-Parlament kien purament assemblea konsultattiva , malli t-Trattat ta ’ Liżbona jidħol fis-seħħ is-setgħat leġiżlattivi tiegħu se jkunu daqs dawk tal-Kunsill prattikament fil-każijiet kollha .
(src)="s93.1"> Dette oplevede man især i forbindelse med to lovgivningsprojekter af vidtrækkende betydning : tje-nesteydelsesdirektivet5og kemikalieforordningen
(trg)="s98.1"> Dan ġara b ’ mod partikulari fil-każ ta ’ żewġ proposti b ’ implikazzjonijiet serji : id-Direttiva dwar is-Servizzi6 u r-Regolament dwar is-Sustanzi Kimiċi ( REACH ) 7 .
(src)="s94.1"> Hvor Parlamentet i 1958 kun var en rådgivende forsamling , bliver det med Lissabontraktatens ikrafttrædelse lovgiver på lige fod med Rådet i næsten 100 % af lovgivningen .
(trg)="s99.1"> Il-Parlament Ewropew juża s-setgħat leġiżlattivi tiegħu biex jissimplika l-ħajja ta ’ kuljum taċ-ċittadini .
(src)="s96.1"> Europa-Parlament udnytter sine beføjelser inden for lovgivningsområdet til at gøre hverdagen lettere for borgerne .
(src)="s96.2"> Med dette mål for øje er der blevet truet
(trg)="s100.2"> Il-liberalizzazzjoni tas-servizzi mogħtija minn fornitur ta ’ servizz minn Stat Membru ieħor filwaqt li tiġi rrispettata l-liġi tax-xogħol ta ’ l-Istat Membru fejn qed jingħata s-servizz .
(src)="s98.2"> I 2008 beløber budgettet sig til 129 mia. EUR , hvilket svarer til 1,03 % af bruttonationalindkomsten i EU .
(trg)="s101.2"> Fis-sena 2008 il-baġit talKomunità huwa ta ’ € 129 biljun , li huwa ekwivalenti għal 1.03 % tad-Dħul Gross Nazzjonali ta ’ l-Unjoni .
(src)="s99.2"> Strengere kontrol af kemiske stoer med henblik på eventuelle risici for menneskers sundhed .
(trg)="s102.2"> Kontrolli aktar stretti tar-riskji possibbli għas-saħħa tal-bniedem mis-sustanzi kimiċi .
(src)="s103.3"> De blev integreret i de politiske grupper og gjorde sig fortrolige med Parlamentets arbejdsmetoder .
(trg)="s108.3"> Huma ngħataw l-opportunità li jissieħbu fil-gruppi politiċi u jsiru midħla tal-metodi li bihom jaħdem il-Parlament .
(src)="s103.4"> Vore nye kolleger var således allerede fuldt integreret i Parlamentets arbejde fra udvidelsens første dag .
(trg)="s108.4"> Il-kollegi ġodda tagħna għalhekk diġà kienu integrati bis-sħiħ l-ħidma talParlament sa mill-ewwel jum tat-tkabbir .
(src)="s104.1"> Europa-Parlamentet kunne yde dette vigtige bidrag , fordi det havde taget højde for udvidelsen af Europa-Parlamentet og havde forberedt sig på den nye situation .
(trg)="s109.1"> Il-Parlament Ewropew seta ’ jagħti dan il-kontribut importanti għax kien antiċipa t-tkabbir l-Parlament Ewropew u ħejja ruħu għall-qagħda l-ġdida .
(src)="s104.2"> Parlamentet kan med føje være stolt af sin indsats på dette område .
(trg)="s109.2"> Il-Parlament għandu kull dritt li jkun kburi bil-ħidma tiegħu f ’ dan il-qasam .
(src)="s105.1"> Ikke mindst var denne kultur med indbyrdes forståelse grundlaget for , at det lykkedes at nå frem til de politisk nødvendige kompromiser i Europa-Parla-mentet , bl.a. som allerede nævnt om tjenesteydelsesdirektivet og kemikalieforordningen .
(trg)="s110.1"> Kien ukoll permezz ta ’ din il-kultura ta ’ fehim reċiproku li l-Parlament Ewropew irnexxielu jilħaq kompromessi li kienu neċessarji fuq livell politiku , pereżempju , kif diġà semmejna , rigward id-Direttiva dwar is-Servizzi u r-Regolament dwar is-Sustanzi Kimiċi .
(src)="s106.1"> Det fælles daglige samarbejde i Parlamentet mellem mennesker med forskellig politisk og kulturel baggrund og den stadige udveksling af erfaringer har siden 1958 været et særligt kendetegn ved Europa-Parlamentet og er et udtryk for dets rigdom .
(trg)="s111.1"> Mill-1958 , il-koperazzjoni ta ’ kuljum l-Parlament Ewropew bejn nies minn sfondi politiċi u kulturali dierenti u l-iskambju kostanti ta ’ esperjenzi kienu karatteristika speċika talParlament Ewropew u l-għajn tal-vitalità tiegħu .
(src)="s107.1"> Efter Berlinmurens fald inviterede Europa-Parlamen-tet allerede i 1991 iagttagere , udnævnt af den tyske Forbundsdag , fra de nye forbundslande på besøg hos sig for at fremme integrationen af borgerne fra det tidligere DDR i EU .
(trg)="s112.1"> Wara l-waqgħa talĦajt ta ’ Berlin , sa mill-1991 il-Parlament Ewropew stieden osservaturi mil-Länder il-ġodda Ġermaniżi , magħżulin mill-Bundestag , biex jiġu l-Parlament sabiex jippromwovu l-integrazzjoni taċċittadini ta ’ l-ex-DDR fl-Unjoni .
(src)="s107.2"> Disse iagttagere deltog i det parlamentariske arbejde , dog uden at have medlemsstatus .
(trg)="s112.2"> Huma kienu involuti l-ħidma talParlament mingħajr ma kellhom l-istejtus ta ’ Membri .
(src)="s107.3"> Dette var en stor succes , da de på den måde hurtigere kunne gøre sig fortrolige med institutionens arbejdsform og med EU som sådan .
(trg)="s112.3"> Dan kien suċċess kbir billi tahom iċ-ċans li , stadju bikri , isiru midħla tal-proċeduri ta ’ l-istituzzjoni tagħna u ta ’ l-Unjoni Ewropea kollha kemm hi .
(src)="s108.2"> Formændene ansporer til debat , er formidlere internt i Parlamentet , repræsenterer Parlamentet inden for og uden for Den Europæiske Union og kommer i kontakt med borgerne .
(trg)="s113.1"> Aktar tard din l-esperjenza pożittiva ġiet ripetuta darbtejn oħra : l-ewwel , bħala tħejjija għall-adeżjoni ta ’ l-għaxar Stati Membri l-ġodda , l-osservaturi ġew
(src)="s112.1"> En vigtig prioritet i min formandsperiode er for mig fremme af Den Europæiske Unions værdier indadtil og udadtil samt den interkulturelle dialog , navnlig med vore samarbejdspartnere i den arabiskislamiske verden .
(trg)="s119.1"> Nemmen li l-prijoritajiet għal matul il-kariga tiegħi huma l-promozzjoni talvaluri ta ’ l-Unjoni Ewropea , kemm fl-Ewropa kif ukoll lil hinn minnha , u l-promozzjoni tad-djalogu interkulturali , b ’ mod partikulari mas-sħab tagħna d-dinja Għarbija / Islamika .
(src)="s112.2"> I en tid med globalisering , som på samme tid vækker håb og bekymringer , er det nødvendigt , at vi på det kraftigste imødegår enhver form for intolerance og bygger broer af indbyrdes forståelse .
(trg)="s119.2"> F ’ dan iż-żmien ta ’ globalizzazzjoni , li jispira kemm it-tama kif ukoll il-biża ’ , jeħtieġ li niġġieldu kontra kull forma ta ’ intolleranza u li nibnu l-pontijiet tal-ftehim .
(src)="s112.3"> For virkeliggørelsen af vore fælles værdier — frihed , demokrati , menneskerettigheder , retsstatsprincippet og navnlig også varig sikring af fred — er kun mulig i en dialog mellem kulturerne .
(trg)="s119.3"> Għax il-valuri komuni tagħna , jiġieri l-libertà , id-demokrazija , id-drittijiet tal-bniedem u l-istat tad-dritt , kif ukoll il-paċi dejjiema , nistgħu niksbuhom biss permezz tad-djalogu bejn il-kulturi .
(src)="s114.1"> Europa-Parlamentets øgede indydelse afspejles også i formandens betydning og opgaver .
(trg)="s121.1"> L-inuwenza akbar talParlament hija riessa wkoll fl-importanza u fl-obbligi tal-President .
(src)="s114.2"> Således har der i årenes løb udviklet sig en praksis , som i dag er veletableret , og som indebærer , at Parlamentets formand regelmæssigt indbydes til i begyndelsen af Det Europæiske Råds møder i en tale til stats- og regeringscheferne at redegøre for Parlamentets holdning til de emner , som er på mødets dagsorden .
(trg)="s121.2"> Matul is-snin ġiet stabbilita l-prattika li l-President regolarment jiġi mistieden jindirizza lill-Kapijiet ta ’ l-Istat u talGvern l-bidu ta ’ kull laqgħa tal-Kunsill Ewropew sabiex jippreżenta l-pożizzjoni talParlament fuq il-kwistjonijiet li jkunu fuq l-aġenda .