# da/CA1598221/CA1598221.xml.gz
# is/CA1598221/CA1598221.xml.gz
(src)="s7.1"> EUROSTAT ÅRBOG - ET HURTIGT OVERBLIK
(trg)="s3.1"> ÁRBÓK HAGSTOFU ESB i HNOTSKURN c ?
(src)="s16.1"> Indhold
(trg)="s8.1"> Efnisyfirlit
(src)="s17.1"> Indhold
(trg)="s9.1"> EfnisyfirIJt
(src)="s18.1"> Forkortelser
(trg)="s10.1"> Skammstafanir
(src)="s26.1"> Uddannelse Beskæftigelse Levevilkår
(trg)="s16.1"> FólkiO Almennt efni Menntamál Atvinna Lífskjör
(src)="s29.1"> Geografi og miljø Generelt
(trg)="s19.1"> Land og umhverfi Almennt efni
(src)="s32.1"> Nationalindkomst Generelt Social sikring Arbejdsmarkedet
(trg)="s22.1"> Þjóðhagsstærðir Almennt efni Félags- og heilbrigðismál Vinnumarkaður í Evrópu
(src)="s54.1"> Generelt
(trg)="s45.1"> Almennt efni
(src)="s74.1"> 1998 Befolkning i alt pr. 1. januari ( 1 000 ) heraf 1997 mænd ( % ) 1997 kvinder ( % ) 1997 børn og unge under 15 år ( % ) 1997 personer på 65 år eller derover ( % )
(trg)="s81.1"> 1997 Mannfjöldi 1. januar , í þúsunum þar af 1997 karlar , % 1997 ko n ur , % 1997 undir 15 åra aldri , % 1997 65 åra og eldri , %
(src)="s90.1"> 1996 Middellevetid ved fødslen : piger 1996 Middellevetid ved fødslen : drenge
(trg)="s99.1"> 1996 Lífslíkur við fæðingu : stúlkur 1996 Lífslíkur við fæðingu : drengir
(src)="s99.1"> 1996 Gennemsnitligt antal fødsler pr. kvinde
(trg)="s106.1"> 1996 Meðalfjöldi barna á hverja konu
(src)="s124.1"> 1996 Levendefødte født uden for ægteskab i % af alle levendefødte
(trg)="s134.1"> 1996 Lifandi fæddir utan hjónabands sem % af öllum lifandi fæddum
(src)="s130.1"> 1996 Erhvervelse af statsborgerskab
(trg)="s139.1"> 1996 Nýir ríkisborgarar
(src)="s448.1"> 1996 Procentdel af 25 59 årige med mindst gymnasial uddannelse
(trg)="s434.1"> 1996 Fjöldi 25-59 ára sem lokið hefur a.m.k. námi á framhaldskólastigi , %
(src)="s463.1"> 1996 Procentdel af kvindelige studerende på de videregående uddannelser
(trg)="s451.1"> 1996 Hlutfallsleg skólasókn í árgöngum 16-18 ára
(src)="s488.1"> 1996 Det gennemsnitlige antal fremmedsprog , der under vises i pr. elev på andet undervisningsniveau
(trg)="s475.1"> 1996 Meðalfjöldi erlendra tungumála sem framhaldsskólanemar læra
(src)="s558.1"> 1997 Normal arbejdstid : fuldtidsbeskæftigede
(trg)="s534.1"> 1997 Meðalvinnutími á viku í fullu starfi
(src)="s577.1"> 1995 Antal hospitalssenge pr. 100 000 indbyggere 1996 Antal læger pr. 100 000 indbyggere
(trg)="s552.1"> 1995 Fjöldi sjúkrahúsrúma á hverja 100 000 ( búa 1996 Fjöldi lækna á hverja 100 000 íbúa
(src)="s596.1"> 1994 Beboere i lejligheder som % af alle beboere i private husstande
(trg)="s569.1"> 1994 Fjöldi íbúa í fjöleignarhúsum sem % allra sem búa á einkaheimilum
(src)="s597.1"> 1994 Forbrydelser pr. 100 000 personer
(trg)="s571.1"> 1994 Fjöldi afbrota á hverja 100 000 íbúa
(src)="s809.1"> Ægteskaber og skilsmisser pr. 1 000 personer , 1996
(trg)="s773.1"> Hjónavígslur og lögskilnaðir á hverja 1000 íbúa , 1996
(src)="s810.1"> Aids-tilfælde pr. mio. mennesker , 1997
(trg)="s774.1"> AlnæmJstilfelli á hverja milljón íbúa , 1997
(src)="s850.1"> Arbejdsløshed , 1997
(trg)="s804.1"> Atvinnuleysi , % , 1997
(src)="s851.1"> Arbejdsløshedsprocent for unge under 25 år , 1997
(trg)="s805.1"> Atvinnuleysi folks undir 25 ára aldri , 1997
(src)="s877.1"> ãt £ j Arbejdsløshedsprocent for personer under 25 år , 1996
(trg)="s812.1"> y Atvinnuleysi folks undir 25 ára aldri , % , 1996
(src)="s884.1"> Privatbiler pr. 1 000 indbyggere , 1995 ro ( D
(trg)="s820.1"> Einkabílar á hverja 1000 íbúa , 1995
(src)="s890.1"> ñ Dræbte i færdselsuheld , pr. mio. indbyggere , 1995
(trg)="s824.1"> lu îhvl Umferðaröryggi : dánir af völdum umferðarslysa á hverja milljón íbúa , 1995
(src)="s897.1"> « □ Geografi og miljø
(trg)="s830.1"> Land og umhverfi
(src)="s947.1"> 1997 Skovareal i % af landets samlede areal 1997 Udnyttet landbrugsareal i % af landets samlede areal
(trg)="s877.1"> 1997 Skóglendi sem % af heildarflatarmálí landsins 1997 Landbúnaôarland sem % af heildarflatarmálí landsins
(src)="s964.1"> 1996 Samlet motorvejsnet i km 1996 Samlet jernbanenet i km
(trg)="s884.1"> 1996 Lengd hraðbrauta í km 1996 Lengd járnbrautarteína í km
(src)="s1010.1"> 1995 Forbrug af handelsgødning , kg pr. ha af det samlede landbrugsareal
(trg)="s931.1"> 1995 Notkun tilbúins áburôar , kg á hektara alls landbún aôarlands
(src)="s1025.1"> ( 0 ) 1997 ; ( 1 ) 1996 ; ( 2 ) 1995 : ( 3 ) 1994 ; ( 4 ) 1993 ; ( 5 ) 1992 ; ( 8 ) Ekskl. lokale motorveje ; ( 9 ) Ku , ] SBB
(trg)="s946.1"> ( O ) 1997 ; ( I ) 1996 ; ( 2 ) 1995 : ( 3 ) 1994 ; ( 4 ) 1993 ; ( 5 ) 1992 ; ( 8 ) Hraobrautir ínnanlands ekki meôtaldar ; ( 9 ) Aðeins SBB
(src)="s1029.1"> Geografi og miljø
(trg)="s950.1"> Land og umhverfi
(src)="s1208.1"> Geografi og miljø
(trg)="s1137.1"> Land og umhverfi
(src)="s1222.1"> Skovarealer 32 %
(trg)="s1142.1"> Skóg- og kjarrlendi 32 %
(src)="s1224.1"> Udviklingen af motorvejsnet og jernbanenet , EU-15 , 1 000 km
(trg)="s1144.1"> Lengd hraðbrauta og járnbrautarteina . EU 15 , 1000 km
(src)="s1234.1"> Befolkningstæthed , 1995
(trg)="s1168.1"> ÌÌSi Þettleiki byggðar , 1995
(src)="s1249.1"> Generelt
(trg)="s1181.1"> Almennt efni
(src)="s1370.1"> 1996 beklædning og fodtøj ( % ) 1996 bolig , husleje , olie , gas og el ( % ) 1996 lægehjælp og sundhedspleje ( % ) 1996 transport og kommunikation ( % ) 1996 kultur og fritid ( % ) 1996 andet ( % )
(trg)="s1298.1"> 1996 ýmsar vörur og þjónusta , %
(src)="s1379.1"> 1997 Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter , mia.
(trg)="s1307.1"> 1997 Viðskipta-og fjármagnsjöfnuður , í milljörðum ekna9
(src)="s1389.1"> ( 0 ) 1997 ; ( I ) 1996 ; ( 2 ) 1995 ; ( 3 ) 1994 ; ( 4 ) 1993 ; ( 5 ) 1992 ; ( 8 ) Industri og tjenester ; ( 9 ) Partner : Verden
(trg)="s1317.1"> ( il ) 1997 ; ( 1 ) 1996 ; ( 8 ) Iðnaður og þjónusta ; ( 9 ) Gagnvart útlöndum ι ι > ι Page 17
(src)="s1677.1"> 1995 Samlede udgifter til social sikring i markedspriser i % af BNP 1995 Sociale ydelser pr. person i KKS Ydelseskategorier i % af samlede ydelser 1995 sygdom / sundhedspleje ( % ) 1995 invaliditet ( % ) 1995 alderdom ( % ) 1995 efterladte ( % ) 1995 familie og børn ( % ) 1995 arbejdsløshed ( % ) 1995 bolig ( % ) 1995 social udelukkelse ( % )
(trg)="s1648.1"> 1995 örorka , % 1995 aldraðir , % 1995 eftirlifendur , % 1995 fjölskyldur og börn , % 1995 atvinnuleysi , % 1995 húsnæði , % 1995 félagshjálp , %
(src)="s1680.1"> Arbejdsmarkedet
(trg)="s1657.1"> Vinnumarkaður
(src)="s1703.1"> 1997 Beskæftigede . Mio .
(trg)="s1682.1"> 1997 Starfandi folk .
(src)="s1879.1"> Levestandard : BNP pr. indbygger i KKS , 1996
(trg)="s1883.1"> Lífskjör : Verg landsframleiðsla á mann , í PPS , 1996
(src)="s1880.1"> Privatforbrug pr. indbygger i KKS : 91 i forhold til 96
(trg)="s1884.1"> Einkaneysla á mann í PPS : 91 og 96
(src)="s1883.1"> Udgifter til social sikring i % af BNP , 1995
(trg)="s1907.1"> Ütgjöld til félags- og heilbrigðismála sem % af vif , 1995
(src)="s1884.1"> Leveomkostninger : prisindeks for BNP , 1996
(trg)="s1908.1"> Framfærslukostnaður : verðvísitala vif 1996
(src)="s1895.1"> Bruttonationalprodukt i markedspriser i købekraftsstandarder pr. person . EU = 100 , 1995
(trg)="s1912.1"> Verg landsframleiðsla á markaðsvirði í PPP á mann , , EU = 100,1995
(src)="s1908.1"> Virksomheder og erhverv i Europa
(trg)="s1921.1"> Fyrirtæki og atvinnulíf í Evrópu
(src)="s1920.1"> 1995 Landbrugsbedrifter , 1 000
(trg)="s1941.1"> 1995 Sveitabýli , 1000
(src)="s1928.1"> 1997 Nettoindkomst for medhjælpende familiemedlemmer ved landbrugsvirksomhed pr. årsværk
(trg)="s1949.1"> 1997 Hreinar tekjur af eigin vinnu fjölskyldu við landbúnað á hvert årsverk
(src)="s1976.1"> 1997 Animalsk produktion , mio. ECU 1997 Produktion af okse- og kalvekød i % af samlet produktion 1997 Produktion af svinekød i % af samlet produktion 1997 Produktion af fjerkrækød i % af samlet produktion 1997 Produktion af mælk i % af samlet produktion
(trg)="s1990.1"> 1997 Heildarframleiðsla í búfjárrækt , milljón ekur 1997 Nautgriparækt , % 1997 Svina rækt , % 1997 Alífuglarækt , % 1997 Mjólkurframleíðsla , %
(src)="s1977.1"> 1997 Subsidier i % af bruttoværditilvækst i markedspriser
(trg)="s1991.1"> 1997 Niðurgreiðslur , % af vergu vinnsluvirði á markaðsvirði
(src)="s2037.1"> 1996 Indenlandsk bruttoforbrug pr. person , t.o.e. pr. indbygger
(trg)="s2042.1"> 1996 Heildarnotkun innanlands á mann , t.o.e. / á mann
(src)="s2051.1"> Virksomheder og erhverv i Europa
(trg)="s2055.1"> Fyrirtæki og atvinnulíf í Evrópu
(src)="s2204.1"> Virksomheder og erhverv i Europa
(trg)="s2192.1"> Fyrirtæki og atvinnulíf í Evrópu
(src)="s2222.1"> 1996 Antal beskæftigede inden for fremstillingsvirksomhed , 1 000 " heraf
(trg)="s2211.1"> 22 7 þar af : 1996 matvæla- , drykkja- og tóbaksiðnaður , %
(src)="s2240.1"> 1996 tekstiler , tekstilvarer , læder og lædervarer ( % )
(trg)="s2229.1"> 1996 efnaiðnaður , %
(src)="s2275.1"> 1996 Samlet national transport af varer , 1 000 mio. tkmheraf 1996 ad landevej ( % ) 1996 med jernbane ( % ) 1996 ad indre vandveje ( % ) 1996 gennem rørledning ( % )
(trg)="s2261.1"> 1996 Heildarvöruflutningar á landi , milljarðar tonnkm ' " þar af 1996 á vegum , % 1996 með lestum , % 1996 eftir vatnaleiðum , % 1996 eftír leíðslum , %
(src)="s2350.1"> Virksomheder og erhverv i Europa
(trg)="s2311.1"> Fyrirtæki og atvinnulíf í Evrópu
(src)="s2522.3"> Pkm : passagerkilometer , 1 passager transporteret 1 km ; ( 9 ) Skon foretaget af Eurostat
(trg)="s2480.3"> Farbegakííómetri : einn farþegi fluttur einn kilométra ; { 9 ) Áætlaðar tölur frá Eurostat
(src)="s2526.1"> Virksomheder og erhverv i Europa
(trg)="s2484.1"> Fyrirtæki og atvinnulíf í Evrópu
(src)="s2527.1"> Samlet fiskeriproduktion : udviklingen 1986-1995
(trg)="s2485.1"> Heildarf ¡ skafli : þrcun 1986-1995
(src)="s2529.1"> Levende vægt i tons ( 1 000 )
(trg)="s2487.1"> Þúsund tonn af fisk upp úr sjó
(src)="s2566.1"> Overnatninger i hoteller og lignende pr. 100 000 indbyggere , 1996
(trg)="s2514.1"> Gistinætur a hótelum og gistiheimilum a hverja 100 000 íbúa , 1996
(src)="s2572.1"> Den Europæiske Union
(trg)="s2524.1"> 1 Evrópusambandið
(src)="s2634.1"> 1997 Vekselkurser for ECU 1997 ECU kurser . 1990 = 100
(trg)="s2590.1"> 1997 Gengisvisitala ekunnar , 1990 = 100
(src)="s2656.1"> 1996 Eksport ( fob ) i løbende priser , i % af BNP 1996 Import ( cif ) i løbende priser , i % af BNP
(trg)="s2611.1"> 1996 Útflutningur ( fob ) á verðlagi ársins . % af vlf ' 1996 Innflutningur ( cif ) á verðlagi ársins . % af vlf '
(src)="s2666.1"> 1996 Eksport pr. indbygger , ECU ' ε 5 389
(trg)="s2621.1"> 1996 Utflutningur á íbúa , ECU
(src)="s2675.1"> 1996 Import pr. indbygger , ECU '
(trg)="s2629.1"> 1996 Innflutningur á íbúa , ECU '
(src)="s2688.1"> Den Europæiske Union
(trg)="s2642.1"> Evrópusambandið
(src)="s2846.1"> Den Europæiske Union
(trg)="s2801.1"> Evrópusambandið
(src)="s2882.1"> Underskud på det offentlige budget i % af BNP , 1997
(trg)="s2829.1"> 1997 Flatarmál landsins ( km2
(src)="s2930.1"> 1996 Befolkningstæthed ( indbyggere pr. km2
(trg)="s2885.1"> 1997 Meðalfjöldi starfandi folks ( í þúsundum ) 1997 Atvinnuleysi , %
(src)="s3030.1"> 1997 Bruttoværditilvækst i løbende priser og KKS heraf : 1997 landbrug ( % ) 1997 industri , energi , bygge og anlæg ( % ) 1997 tjenester ( % )
(trg)="s2975.1"> 1997 Vergt vinnsluvirði á verðlagi ársins og í PPS þar af : 1997 landbúnaður og fiskveiðar , % 1997 iðnaður , orka , byggingastarfsemi o.fl. , % 1997 Þjónusta , %
(src)="s3064.1"> 1997 ECU kurser ( gennemsnitskurser )
(trg)="s3019.1"> 1997 Gengi ekunnar
(src)="s3078.1"> Forkortelser
(trg)="s3034.1"> Skammstafanir
(src)="s3080.1"> EU-15 De 15 medlemsstater pr. 1. januar 1995 EUR-11 ØMU ( Β , D , E , F , IRL , I , L , NL , A , Ρ , FIN )
(trg)="s3036.1"> EU 15 ( ESB ) Hin 15 aðildarríki Evrópursambandsins 1 janúar1995 EUR-11 ( EB ) Rikin 11 i Myntbandalagi Evrópu , EMU , ( Β , D , E , F , IRL , 1 , L , NL , A , R FIN )
(src)="s3085.1"> Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
(trg)="s3041.1"> Sviss Bandaríki Norður-Ameriku Kanada Japan Bulgaria Tékkland Eistland Ungverjaland Litáen Lettland Pólland
(src)="s3109.1"> Mindre end V2 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Oplysning foreligger ikke Foreløbige tal Anslåede tal
(trg)="s3061.1"> Talan er minni en helmingur þeirrar einingar sem notuõ er Tala á ekk ¡ að koma eòli málsins samkvæmt Upplýsingar vantar Bráðabirgðatölur Áætluð tala
(src)="s3110.1"> Ikke farvede områder pá kortene angiver enten " Oplysning foreligger ikke " eller " Fortrolige oplysninger " .
(trg)="s3062.1"> Ólitað svæði á kortum merkir annaðhvort " upplýsingar vantar " eða " trúnaðarupplýsingar "
# da/GH0397806/GH0397806.xml.gz
# is/GH0397806/GH0397806.xml.gz
(src)="s7.1"> Ovenstående billede forestiller EEA-emblemet med logoet for » bæredygtighed « ( halvt blomst / halvt tandhjul ) , der symboliserer målsætningen : et harmonisk samspil mellem industri og miljø .
(trg)="s6.1"> Myndiri hér fyrir ofan sýnir fána EEA meö tákninu fyrir „ sjálfbærni " ( samsetnmg af plöntu og tannhjóli ) sem táknar það markmið að samræma efnahag og umhverfi .
(src)="s20.1"> DET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR
(trg)="s22.1"> UMHVERFISSTOFNUN EVRÓPU
(src)="s23.1"> Dei Europæiske Råd efterlyste i december 1988 EEA ' s administrerende direktør blev udnævnt i i Rhodos-erklæringen en større indsats i miljø juni 1994.1 august blev hovedsædet på Kongens spørgsmål , og Kommissionen reagerede øjeblik Nytorv indviet , og Agentur-arbejdsgruppen blev kelig . Kommissionens formand Jacques Delors , opløst .
(trg)="s25.1"> Med Rhodos-yfirlýsingunni í desember 1988 óskaði Evrópuráðid efiir pví ad meiri háttar átak yrdi gert í umhverfismálum .
(src)="s23.3"> Man startede med en medarbejderstab meddelte i en tale i Europa-Parlamentet i janu på kun seks personer , og ansættelsen af flere ar 1989 , » at der ville blive oprettet et europæisk medarbejdere indledtes i andet halvår af 1994. målings- og overvågningsnetværk bestående af Den åbne og brede ansættelsesprocedure frem offentlige eller private , regionale eller nationale kaldte en stor respons , og man modtog mere end faciliteter « .
(trg)="s25.3"> Delors forseti lýsti sjálfur í ræðu sinni á Evrópuþinginu í janúar 1989 yfir „ uppsetningu evrópsks mœlinga og eflirlitskerfis sem samanstendur af opinberum eòa einkareknum , svœdisbundnum eòa landsbundnum einingum " .
(trg)="s25.4"> Med pessari yfirlýsingu var Jacúes Delors ad gera råd fyrir pörfinni fyrir sérstaka stofnun sem sœi einkum um umhverfisupplýsingar sem fyrst og fremst væru traustar og trúverdugar .
(src)="s23.4"> Hermed udtrykte Jacques Delors be 7 000 ansøgninger til de første 26 ledige stillinhovet for et særskilt organ , der hovedsagelig ger , som blev slået op .
(trg)="s26.1"> Framkvcemdastjóri EEA var skipadur í júní 1994. í ágúst 1994 varflutt inn í húsnœðið á Kongens Nytorv og vinnuhópurinn leystur upp .
(src)="s23.5"> De første af disse medarskulle beskæftige sig med miljøinformation , og bejdere begyndte i andet halvår af 1995 , og in som skulle sætte troværdighed og pålidelighed i den udgangen af 1996 var 50 medarbejdere be højsædet. skæftiget på EEA ' s hovedsæde , der er centralt be liggende i København . Agenturets 1996-budgct androg 14,5 mio. ECU .
(trg)="s26.3"> Hin opnå og vtdtæka ráòningarstarfsemi sem fram fór vakti mikla athygli og metra en 7000 umsóknir bárust um pau 26 störf sem upphafiega voru auglýst .
(trg)="s26.4"> Fyrstu starfsmenn komu til starfa á síòara helmingi ársins 1995 og í árslok 1996 unnu 50 manns í húsnœði EEA sem er t midborg Kaupmannahafnar .
(src)="s24.1"> Det Europæiske Miljøagentur har til formål at skaffe objektive , pålidelige og sammenlignelige oplysninger til de , der udformer og gennemfører europæisk og national miljøpolitik , samt offentligheden .
(src)="s24.2"> Dette sker under anvendelse af eksisterende data og oplysninger , idet man samtidig bygger på og forbedrer den eksisterende kapaci
(trg)="s27.1"> Þegar Ripe di Meena ( framkvœmdastjórinn sem pá sá um umhverfismal ) lagdi fram tillögu um stofnun Umhverfisstofnunar Evrópu sagdi hann : „ .. .adaltilgangur stofnunarinnar er ad adstoda adildarrikin vid ad uppfylla marktnidin um verndun og endurheimt umhverfis eins og pau eru skilgreind í sáttmálanum og hinum ýmsu ýmsu umhverfisâœtlunum bandalagsins " .
(src)="s25.1"> Da den daværende miljøkommissær Ripa di Meana i juli 1989 fremlagde forslaget om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur ( European Environment Agency / EEA ) , er klærede han , at » ...
(trg)="s28.1"> Markmid Umhverfisstofnunar Evrópu er ad låta í té hlutlausar , áreidanlegar og sambœrilegar upplýsingar handa peim sem fást vid ad mòta og framkvæma evrópska og landsbundna umhverfisstefnu og handa almenningi .
(src)="s25.2"> Agentu rets hovedsigte er at bistå medlemsstaterne med at opfylde målsætningerne om miljøbeskyttelse og mil tet i medlemsstaterne og i de europæiske institu tioner .
(trg)="s28.2"> Petta verdur ad gera med pví ad nota tiltœk gögn og upplýsingar og med pví ad byggja upp og beeta pá getu sem fyrir er í adildarríkjunum og í evrópskum stofnunum .
(src)="s26.1"> jøgenopretning , således som de er defineret i trakta ten og i Fællesskabets forskellige miljøprogrammer « .
(trg)="s29.1"> Starf EEA byggist á starfsemi evrópska upplýsinganetsins á svidi umhverfismála
(src)="s27.1"> På det tidspunkt gav Kommissionen efter for pressetfra Europa-Parlamentets Miljøudvalg og for kravet om en for bedret information , som også blev fremsat af
(trg)="s30.1"> Pegar petta gerdist var framkvæmdastjórnin ad bregdast vid prýstingi fra umhverfìsnefnd Evrópupingsins og vidurkenndri pörf umhverfisrádherra ESB fyrir bœttar upplýsingar til ad mœta vaxandi ogflókinni ábyrgd peir-
(src)="s29.2"> Agenturet og fang det er nødvendigt. det tilknyttede Europæiske Miljøoplysnings- og Overvågningsnet ( EIONET ) blev udformet med Med støtte fra EIONET skal Agenturet også det formål at tilvejebringe bedre miljøinformati skaffe de nødvendige retningslinjer og tekniske oner og bidrage til en større viden som grundlag for miljøpolitiske beslutninger .
(trg)="s31.3"> Stofnuninni og evrópska upplýsinganetinu á ( med 65 pátttakendum ) , 18 landsmidstòdvar og svidi umhverfismála ( Etonet ) sem tengist henni var ætlad ad láta í té bœttar upplýsingar um umhverfiò og studia ad betri gagnasófnum til notkunar vid stefnumótun í umhverfismálum .
(src)="s30.1"> specifikationer , således at den fremtidige information er pålidelig , konsekvent , sammenlignelig og effektiv .
(src)="s30.2"> Produkterne bør sigte mod at blive anvendt direkte samt vedrøre prioriterede spørgsmål , og produktionsprocessen bør være effektiv. fektiv .
(trg)="s32.1"> 512 megineiningar [ Main Component Elements ] ( par af eru 131 sérfrœdimiðstödvar [ National Reference Centres ] ) Stofnunin kaupir einnig sérfrædiadstod hvarvetna i Evrópu pegar pörfkrefur. krefur .
(src)="s31.1"> Miljøagenturet og EIONET blev oprettet på grundlag af Rådets forordning ( EØF ) nr. 1210 / 90 , som blev vedtaget i maj 1990 og trådte i kraft den 30. oktober 1993 , efter at der var truffet endelig afgørelse om Agenturets hjemsted .
(trg)="s33.1"> Stofnuninni og Eionet var komid áfótá grundvelli EBE-reglugerdar 1210 / 90 sem sampykkt var í mai 1990 og tók gildi 30. október 1993 pegar adsetur stofnunarinnar var endanlega ákvedid .
(src)="s32.1"> Grundlaget for EEA ' s arbejde blev i realiteten allerede udformet i perioden 1985-1990 gen nem CORINE-informationssystemet .
(trg)="s34.1"> Grundvöllurinn ad starfsemi EEA var i raun pegar lagdur á tímabilinu 1985-1990 med Corine-upplýsingakerfinu .
(trg)="s34.2"> Gagnasafn pess var
(src)="s32.2"> CORINE-systemets databaser blev overført til Agentur arbejdsgruppen , som var blevet oprettet af GD-XI i 1990 , og havde til opgave at forberede EEA ' s aktiviteter i en overgangsperiode fra 1990 til 1994 .
(trg)="s35.1"> Med studningi Eionet veräur stofnunin einnig ad veita naudsynlegar leidbeiningar og tæknilýsingar pannig ad upplýsingar verdi traustar , samkvœmar , sambœrilegar og skilvirkar .