# cy/NA6304359/NA6304359.xml.gz
# da/NA6304359/NA6304359.xml.gz
(src)="s6.2"> Croeso i Ewrop – ein cartref .
(trg)="s5.2"> Velkommen til Europa — vores hjem .
(src)="s7.1"> Mae ’ n le prydferth ac mae llawer yn digwydd yma.Faint ydych chi ’ n gwybod amdani ?
(trg)="s6.1"> Europa er et dejligt sted , hvor der sker en masse.Hvor meget ved du egentlig om Europa ?
(src)="s8.1"> Dewch gyda ni a gadewch i ni archwilio Ewrop gyda ’ n gilydd !
(trg)="s7.1"> Lad os udforske Europa sammen !
(src)="s8.2"> Bydd yn siwrne antur drwy amser a lle , a chewch chi wybod llawer o bethau diddorol .
(trg)="s7.2"> Følg med i en eventyrrejse i tid og rum , fuld af spændende opdagelser .
(src)="s9.1"> Wrth i ni fynd yn ein blaen , profwch eich hun i weld faint rydych chi wedi ’ i ddysgu.Ewch i ’ n gwefan europa.eu.int / europago / explore / a rhowch gynnig ar y cwis am bob pennod .
(trg)="s8.1"> Undervejs kan du teste dig selv og måle , hvad du har lært .
(trg)="s8.2"> På internettet kan du finde en quiz tilhvert kapitel på adressen : europa.eu.int / europago / explore /
(src)="s10.1"> Gallwch gael hwyl yn chwarae gemau a gweithgareddau hefyd ar wefan “ Europa Go ” europa.eu.int / europago / welcome.jsp
(trg)="s9.1"> Du kan også more dig med de spil , som findes på » Europa Go « -webstedet : europa.eu.int / europago / welcome.jsp
(src)="s11.1"> Barod ?
(trg)="s10.1"> Er du klar ?
(src)="s15.1"> Beth sydd yn y llyfr hwn ?
(trg)="s13.1"> Hvad indeholder denne bog ?
(src)="s17.1"> Cyfandir i ’ w ddarganfod
(trg)="s15.1"> Opdag en verdensdel
(src)="s19.1"> Teithio o gwmpas
(trg)="s17.1"> Rundt i Europa
(src)="s27.1"> Taith drwy amser
(trg)="s25.1"> En rejse gennem tiden
(src)="s29.1"> Pedwar deg o wynebau enwog , A i Z
(trg)="s27.1"> 40 berømte europæere , fra A til Z
(src)="s35.1"> Dod â ’ r teulu ynghyd : hanes yr Undeb Ewropeaidd
(trg)="s33.1"> Familien samles : EU ’ s historie
(src)="s41.1"> Sut mae ’ r UE yn gwneud penderfyniadau
(trg)="s39.1"> Hvordan man træffer beslutninger i EU
(src)="s48.1"> Cyfandir i ’ w ddarganfod
(trg)="s45.1"> Opdag en verdensdel
(src)="s49.1"> Mae Ewrop yn un o saith cyfandir y byd .
(trg)="s46.1"> Europa er en af syv verdensdele .
(src)="s49.2"> Affrica , America , Antarctica , Asia , Awstralia ac Ynysoedd y De yw ’ r lleill .
(trg)="s46.2"> De andre hedder Afrika , Nordamerika , Sydamerika , Antarktis , Asien og Australien / Oceanien .
(src)="s50.1"> Mae Ewrop yn ymestyn yr holl ffordd o ’ r Arctig yn y gogledd i Fôr y Canoldir yn y de , ac o Gefnfor Iwerydd yn y gorllewin i Asia yn y dwyrain .
(trg)="s47.1"> Europa strækker sig fra Ishavet i nord til Middelhavet i syd og fra Atlanterhavet i vest til Asien i øst oghar mange floder , søer og bjergkæder .
(src)="s50.3"> Mae ’ r map ( tudalen 4 ) yn rhoi enwau rhai o ’ r rhai mwyaf i chi .
(trg)="s47.2"> På kortet på side 4 kan du se nogle af de største .
(src)="s51.1"> Y mynydd uchaf yn Ewrop yw Mynydd Elbrus , ym mynyddoedd y Cawcasws , ar y ffin rhwng Rwsiaa Georgia .
(trg)="s48.1"> Det højeste bjerg i Europa hedder Elbrus .
(src)="s52.1"> Y mynydd uchaf yng ngorllewin Ewrop yw Mont Blanc , yn yr Alpau , ar y ffin rhwng Ffrainca ’ r Eidal .
(trg)="s48.2"> Det liggeri Kaukasus-bjergene , på grænsen mellem Rusland og Georgien .
(src)="s52.2"> Mae ei gopa ’ n cyrraedd 4,800 metr uwchlaw lefel y môr .
(trg)="s48.3"> Dets højeste punkt er 5 642 meter ( m ) over havets overflade .
(src)="s60.1"> ynydd uchaf yn Ewr
(trg)="s58.1"> opas højes
(src)="s63.1"> ˇ mwyaf yng ngorllewin Ewrop .
(trg)="s61.1"> Det er også i Alperne , man finder Genève-søen , den størsteferskvandssø i Vesteuropa .
(src)="s63.2"> Mae ’ n gorwedd rhwng Ffrainc a ’ r Swistir , yn cyrraedd dyfnder o 310 metr ac yn cynnwys tua 89 triliwn litr o ddwr .
(trg)="s61.2"> Den ligger på grænsen mellem Frankrig og Schweiz , er 310 m dyb på det dybeste sted ogrummer ca. 89 trillioner liter vand .
(src)="s71.1"> Y llyn mwyaf yng nghanolbarth Ewrop yw Balaton , yn Hwngari .
(trg)="s72.2"> I Nordeuropa findes der endnustørre søer , bl.a. Saimaasøen i Finland ( 1 147 km2 ) og
(src)="s86.1"> MÔR NORWY do
(trg)="s85.1"> Skanderne
(src)="s100.1"> Gorllewin Dvina
(trg)="s97.1"> Vestlige Dvina
(src)="s122.1"> Y MÔR DU
(trg)="s112.1"> SORTEHAVET
(src)="s130.1"> Afon Donwy yw un o afonydd hiraf Ewrop.Mae ’ n tarddu yn ardal y Fforest Ddu ac ynllifo tua ’ r dwyrain trwy 10 gwlad ( yr Almaen , Awstria , Slofacia , Hwngari , Croatia , Serbia , Bwlgaria , Rwmania , Moldofa ac Ukrain ) i Rwmania , lle mae ’ n ffurfio delta ar arfordiry Môr Du .
(trg)="s124.1"> Donau er en af de længste floder i Europa.Den har udspring i Schwarzwald og flyderøstpå gennem 10 lande ( Tyskland , Østrig , Slovakiet , Ungarn , Kroatien , Serbien og Montenegro , Bulgarien , Rumænien , Moldovaog Ukraine ) til Rumænien , hvor den løber udi Sortehavet gennem et stort delta . Den erca . 2 850 km lang .
(src)="s140.2"> Allwch chi ddod o hyd iddyn nhw ar y map ?
(trg)="s131.3"> Kan du finde dem på kortet ?
(src)="s142.1"> Mae Dyf an PV fryn Loir e yn bwysig am ei g
(trg)="s136.1"> Loire-dalen er berømt for sine smukk a V
(src)="s144.2"> Mae pob math o nwyddauyn cael eu rhoi ar gychod sy ’ n eu cludoifyny ac i lawr yr afonydd , rhwngporthladdoedd arfordirol Ewropadinasoedd ymhell o ’ r arfordir .
(trg)="s138.2"> Alle mulige ting kan læsses på flodpramme , som så kan fragte godset op ogned ad floderne , mellem havne ved havet ogbyer langt inde i landet .
(src)="s156.1"> Teithio o gwmpas
(trg)="s150.1"> Rundt i Europa
(src)="s157.1"> I deithio o gwmpas Ewrop , mae ffyrdd a rheilffyrdd hyd yn oed yn fwydefnyddiol nag afonydd .
(trg)="s151.1"> Når man selv skal rejse rundt , er det dog mere praktisk at køre med bilog tog end at sejle .
(src)="s158.1"> Oeddech chi ’ n gwybod bod rheilffyrdd wedi caeleu dyfeisio yn Ewrop ?
(trg)="s152.1"> Vidste du , at toget blev opfundet i Europa ?
(src)="s158.2"> Cyflwynodd George Stephenson y trên cyntaf i deithwyr ym 1825 .
(trg)="s152.2"> Detførste passagertog blev taget i brug i 1825 , ogdet var bygget af George Stephenson .
(src)="s158.3"> Yr enw arno oedd ‘ y Roced ’ a chyrhaeddoddgyflymder o 25 cilomedr yr awr ( km / h ) – aoedd yn gyflym iawn yn y dyddiau hynny .
(trg)="s152.3"> Hans mestberømte lokomotiv hed » Raketten « ( » the Rocket « ) og havde en tophastighed på mere end 40 km itimen .
(trg)="s152.4"> Det var skam meget på den tid .
(src)="s167.1"> Erbyn hyn , mae trenau trydan cyflym Ewrop yn wahanol iawn i ’ r injanau stêm cyntaf hynny .
(trg)="s161.1"> De moderne elektriske højhastighedstog , som man nu rejser rundt med i Europa , er meget forskellige frade første tog , som var damptog .
(src)="s167.2"> Maen nhw ’ ngyfforddus iawn ac yn teithio ar gyflymder hyd at 330 km yr awr ar gledrau a gafodd eu hadeiladu ’ narbennig .
(trg)="s161.2"> De nye tog er meget komfortable , og de kører på specialbyggede spormed hastigheder på helt op til 330 km i timen .
(src)="s167.3"> Mae mwy o gledrau ’ n cael eu hadeiladu drwy ’ r amser , i ganiatáu i bobl deithio mor gyflym agybo modd rhwng dinasoedd mawr Ewrop .
(trg)="s161.3"> Der bliver hele tiden anlagt nye jernbanelinjer mellem Europas storbyer .
(src)="s168.1"> Weithiau , mae ’ n rhaid i ffyrdd a rheilffyrdd groesi cadwyni o fynyddoedd , afonydd llydan neu hyd yn oedy môr .
(trg)="s162.1"> Nogle gange er det nødvendigt at føre veje og jernbaner over bjergkæder , floder og havet . Ingeniører harderfor lært at bygge meget lange broer og tunneler .
(src)="s168.3"> Y twnnel ffordd hiraf yn Ewrop yw twnnel Laerdal yn Norwy , rhwng Bergen ac Oslo .
(trg)="s162.3"> Europas længste vejtunnel er Lærdal-tunnelen i Norge , mellem Bergen og Oslo .
(src)="s168.4"> Mae ’ n fwy na 24 cilomedr ( km ) o hyd ac fegafodd ei agor ym mis Tachwedd 2000 .
(trg)="s162.4"> Den er mere end 24 km lang og blev indviet i november 2000 .
(src)="s169.1"> Y twnnel rheilffordd hiraf yn Ewrop yw Twnnely Sianel .
(trg)="s163.1"> Den længste jernbanetunnel i Europa gårunder Kanalen , fra Calais i Frankrig til Folkestone i England .
(src)="s169.2"> Mae ’ n cludo trenau cyflym Eurostarodan y môr rhwng Calais yn Ffrainc a Folkestone yn Lloegr , ac mae ’ n fwy na50km o hyd .
(trg)="s163.2"> Den er mere end 50 kmlang og bruges til højhastighedstoget Eurostar .
(src)="s176.1"> Y bont uchaf yn y byd ( 245 metr o uchder ) yw Traphont Millau yn Ffrainc , a agorwyd ym mis Rhagfyr 2004 .
(trg)="s173.1"> Verdens højeste bro ( 245 m ) er Millau-vejbroen i Frankrig , som blev indviet i december 2004 .
(src)="s177.1"> Dwy o ’ r pontydd hiraf yn Ewrop yw pont heolarheilffordd Oresund ( 16 km o hyd ) rhwng Denmarc a Sweden a phont heol Vasco da Gama ( mwy na 17km o hyd ) ar draws afon Tagus ym Mhortiwgal .
(trg)="s174.1"> To af de længste broer i Europa er vej- og jernbanebroen over Øresund ( 16 km ) , mellem Danmark og Sverige , og Vasco da Gama-broen ( mere end 17 km ) over Tejo-floden i Portugal .
(src)="s177.2"> Mae pont Vasco da Gama wedi eihenwi ar ôl arloeswr enwog , a gallwch chiddarllen amdano fe yn y bennod ‘ Taith drwyamser ’ .
(trg)="s174.2"> Vasco da Gama-broen eropkaldt efter en kendt opdagelsesrejsende , som dukan læse om i kapitlet » En rejse gennem tiden « .
(src)="s184.1"> Pont uchaf y byd – Traphont Millau ( Ffr
(trg)="s182.1"> Verdens højeste is b
(src)="s185.1"> Mae pobl yn teithio o gwmpas Ewrop mewn awyrennauhefyd , am fod teithio drwy ’ r awyr yn gyflym .
(trg)="s183.1"> Når man skal rejse rundt i Europa , går det endnu hurtigeremed fly .
(src)="s185.2"> Caiff rhaioawyrennau gorau ’ r byd eu hadeiladu yn Ewrop – erenghraifft , yr Airbus .
(trg)="s183.2"> Nogle af de bedste fly i verden , f.eks. Airbus , lavesi Europa .
(src)="s185.3"> Mae gwahanol wledydd yn Ewrop ynadeiladu rhannau gwahanol o Airbus , ac yna mae tîmobeirianwyr yn rhoi ’ r awyren gyfan at ei gilydd .
(trg)="s183.4"> De forskellige dele til Airbus-flyene laves rundtom i forskellige europæiske lande og samles så til sidst afet hold ingeniører .
(src)="s185.4"> Yrawyren teithwyr mwyaf yn y byd yw ’ r Airbus A380 , agynlluniwyd i gario hyd at 840 o deithwyr .
(trg)="s183.5"> Verdens største passagerfly er Airbus A380 , som kan transportere op til 840 passagerer .
(src)="s185.5"> Hedfanoddgyntaf ym mis Ebrill 2005 .
(trg)="s183.6"> Detfløj første gang i april 2005 .
(src)="s187.1"> Awyren teithwyr mwy
(trg)="s189.1"> V tørste passag
(src)="s189.2"> Roedd Concorde yn gallu hedfan ar gyflymder o 2,160 km yr awr – dwywaith cyflymder sain – a gallai groesi Cefnfor Iwerydd mewnllai na thair awr !
(src)="s189.3"> ( Mae ’ r mwyafrif o awyrennau ’ n cymryd rhywwyth awr ) .
(trg)="s191.2"> Det kunne flyvemed en hastighed af 2 160 km i timen — to gange hurtigere endlydens hastighed — og kunne flyve tværs over Atlanterhavet påunder tre timer ( de fleste fly har brug for mere end otte timer ) .
(src)="s194.1"> Mae rocedi gofod , fel Ariane – prosiect ar y cyd rhwng sawlgwlad Ewropeaidd – yn gyflymach nag unrhyw awyren .
(trg)="s194.1"> Raketter er endnu hurtigere end fly : Ariane-raketten er bygget i fællesskab af forskellige europæiske lande .
(src)="s194.2"> Nidpobl sy ’ n teithio yn roced Ariane ; mae ’ n cael ei defnyddioilansio lloerenni , y mae eu hangen ar gyfer rhwydweithiauteledu a ffonau symudol , er ymchwil wyddonol ac ati .
(trg)="s194.2"> Den er ikke beregnet til passagerer , men til opsendelse af satellitter , som bruges til fjernsyns- og mobiltelefonnet , videnskabelig forskning og den slags .
(src)="s194.3"> Erbynhyn , caiff y mwyafrif o loerenni ’ r byd eu lansio ganddefnyddio ’ r rocedi Ewropeaidd hyn .
(trg)="s194.3"> De fleste af verdens satellitter opsendes nu med europæiske raketter .
(src)="s195.1"> Mae roced Ariane 5 yn rhoi lloerenni yn y gofod
(trg)="s197.1"> Ariane 5-r ud i rummet .
(src)="s196.1"> Mae llwyddiant Concorde , Airbus ac Ariane yn dangos beth sy ’ n gallu cael ei gyflawni pan fyddgwledydd Ewropeaidd yn gweithio gyda ’ i gilydd .
(trg)="s198.1"> Succesen med Concorde , Airbus og Ariane viser , hvor langt europæiske lande kan nå , når de arbejdersammen .
(src)="s201.1"> Mae hinsawdd ‘ dymherus ’ gan y rhan fwyaf o Ewrop – heb fod yn rhy boethnac yn rhy oer .
(trg)="s202.1"> Det meste af Europa har et » tempereret « klima — hverken for varmt eller forkoldt .
(src)="s201.2"> Y gogledd pell ac yn y mynyddoedd uchaf y mae ’ r lleoeddoeraf , lle gall tymheredd y nos yn ystod y gaeaf fod mor isel â – 40ºC .
(src)="s201.3"> Mae ’ rlleoedd cynhesaf yn y de pell a ’ r de-ddwyrain , lle gall tymheredd y dydd yn ystod yr haf fod mor uchelâ + 40ºC .
(trg)="s202.2"> De koldeste steder finder man højt oppe mod nord og i de høje bjerge , hvor nattemperaturen om vinteren kan falde til – 40 ° C. De varmeste stederfinder man i de sydlige og sydøstlige dele af Europa , hvor temperaturerne på sommerdage kan nå oppå over + 40 ° C.
(src)="s202.1"> Mae ’ r tywydd cynhesaf a sychaf yn digwydd yn yr haf ( yn fras , rhwng misoedd Mehefin a Medi ) a ’ rtywydd oeraf yn y gaeaf ( yn fras , rhwng misoedd Rhagfyr a Mawrth ) .
(src)="s202.2"> Fodd bynnag , mae tywydd Ewrop yn gyfnewidiol iawn , ac mewn llawer o leoedd gall lawio bron unrhyw adeg o ’ r flwyddyn .
(trg)="s203.1"> Vejret er varmest og tørrest om sommeren ( juni-september ) og koldest om vinteren ( december-marts ) .Vejret i Europa er imidlertid meget omskifteligt , og mange steder kan det regne på et hvilket somhelst tidspunkt af året .
(src)="s204.1"> Fel arfer , mae gan anifeiliaid gwyllt mewn rhanbarthau oer got ffwr trwchus i ’ w cadw ’ n gynnes , acefallai y bydd eu cotiau ’ n wyn i ’ w cuddliwio yn yr eira .
(trg)="s205.1"> Dyr , der lever i naturen i kolde områder , har som regel en vinterdragt af tyk pels eller fjer , der kanholde dem varme .
(src)="s204.2"> Mae rhai yn treulio ’ r gaeaf yn cysgu i arbedegni .
(trg)="s205.2"> Den er ofte hvid , så dyret falder i ét med sneen .
(src)="s204.3"> Yr enw ar hyn yw gaeafgysgu .
(trg)="s205.4"> Man siger , at de går i hi .
(src)="s211.1"> … a ’ r dylluan eira wedi ’ u cuddliwio ’ n dda .
(trg)="s217.1"> … og sneug len falder i ét med omgiv
(src)="s221.1"> … ac eirth brown Ewropeaidd yn byw yn y mynyddoedd , lle maen nhw ’ n treulio ’ r gaeaf yn cysgu .
(trg)="s230.1"> … og den europæiske brune bjørn lever i bjergene , hv or de går i hi om vint er en .
(src)="s228.1"> Mae llawer o rywogaethau o adar yn byw trwy fwyta pryfed , creaduriaid dwr bach a bwyd arall mae ’ nanodd dod o hyd iddo ’ n hawdd yn ystod misoedd oer y gaeaf .
(trg)="s234.1"> Mange fuglearter lever af insekter , små vanddyr eller anden føde , der kan være svær at finde i de koldevintermåneder .
(src)="s228.2"> Felly , maen nhw ’ n hedfan tua ’ r de yn yrhydref a ddim yn dychwelyd tan y gwanwyn .
(trg)="s234.2"> Så de flyver sydpå om efteråret og kommer først tilbage , når det bliver forår .
(src)="s228.3"> Mae rhai ohonyn nhw ’ n teithio miloedd o gilometrau , ardraws Môr y Canoldir ac Anialwch y Sahara , i dreulio ’ r gaeaf yn Affrica .
(trg)="s234.3"> Nogle rejsertusinder af kilometer , hen over Middelhavet og Sahara-ørkenen , for at tilbringe vinteren i Afrika .
(src)="s228.4"> Yr enw ar y teithio tymhorol hwnyw mudo .
(trg)="s234.4"> Denneårlige rejse kaldesfugletræk .
(src)="s237.1"> … a hyd yn oed fflamingos yn dod i Ewrgwanwyn.op yn ystod y
(trg)="s245.1"> … og selv flamingoer fl
(src)="s239.1"> Mwynhau ’ r gwanwyn a ’ r haf
(trg)="s249.1"> Forår og sommer
(src)="s240.1"> Pan ddaw ’ r gwanwyn i Ewrop ( rhwng Mawrth a Mai ) , mae ’ r tywydd yn cynhesu .
(trg)="s250.1"> Når foråret kommer til Europa ( i marts-maj ) , bliver vejret varmere .
(src)="s240.2"> Mae eira a ’ r iâ yn toddi.Mae pysgod ifanc a larfae pryfed yn heidio yn y nentydd a ’ r pyllau .
(trg)="s250.2"> Sne og is smelter .
(trg)="s250.3"> Det begynder at vrimle med fiskeyngel og insektlarver i vandløb og søer .
(src)="s240.3"> Mae adar mudol yn dod yn ôliadeiladu nythod a magu teuluoedd .
(trg)="s250.4"> Trækfuglene kommer tilbage for at bygge rede og yngle .
(src)="s240.4"> Mae blodau ’ n blaguro , a gwenyn yn cario paill o ’ r naillblanhigyn i ’ r llall .
(trg)="s250.5"> Blomsterne springer ud , og bierne bringer blomsterstøv fra blomst til blomst .
(src)="s255.1"> Mae ar anifeiliaid gwaed oer , fel ymlusgiad , angengolau ’ r haul i roi egni iddyn nhw hefyd .
(trg)="s262.1"> Koldblodede dyr som f.eks. krybdyr har også brugfor energien fra solens stråler .
(src)="s255.2"> Yn ystodyr haf , yn enwedig yn ne Ewrop , byddwch yn amlyn gweld madfallod yn torheulo yn yr haul ac ynclywed trydar ceiliogod rhedyn neu sicadâu .
(trg)="s262.2"> Om sommeren kanman især i Sydeuropa se firben , der soler sig , oghøre græshoppernes og cikadernes sang .
(src)="s258.1"> Mae madfallod yn hof
(trg)="s267.1"> Firben elsker varmt vejr .
(src)="s263.1"> Mae cacwn yn hof f o ffrwyth hefyd !
(trg)="s276.1"> Hvepse kan også lide frugt .
(src)="s264.1"> Mae llawer o goed yn colli eu dail yn yr hydref amnad oes digon o heulwen mwyach i ’ r dail fod ynddefnyddiol .
(trg)="s278.1"> Mange træer taber bladene om efteråret , fordi derikke længere er nok solskin til , at bladene kan danneenergi .
(src)="s264.2"> Yn raddol , maen nhw ’ n newid o wyrddi arlliwiau melyn , coch , aur a brown .
(trg)="s278.2"> Bladene mister deres grønne farve og blivergule , røde , gyldne og brune .
(src)="s264.3"> Yna , maennhw ’ n cwympo , gan orchuddio ’ r ddaear â lliw.Mae ’ r dail ar lawr yn pydru , gan gyfoethogi ’ r pridda darparu bwyd i genhedloedd o blanhigion ynydyfodol .
(trg)="s278.3"> Så falder de af og danner et broget tæppe på jorden .
(trg)="s278.4"> De visne blade går iforrådnelse og giver derved næring til jorden og tilfremtidige generationer af planter .
(src)="s270.1"> Mae gwiwerod yn cadw cnau am eu bwyd yn y gaeaf
(trg)="s286.1"> stemmer nødder til vint
(src)="s274.1"> Mae ’ r hydref yn gor chuddio lla wr y goedwig â lliw
(trg)="s295.1"> Efteråret giver skovene et broget dække .
(src)="s280.1"> Ar fynyddoedd uchel ac yng ngogledd pell Ewrop , maeffermio ’ n amhosibl am ei bod yn rhy oer i gnydaudyfu .
(trg)="s299.1"> Oppe i bjergene og højt mod nord i Europa kan manikke drive landbrug , fordi det er for koldt til at dyrkeafgrøder .
(src)="s280.2"> Ond mae coed bythwyrdd fel coed pînaphinwydd yn gallu goroesi gaeafau oer .
(trg)="s299.2"> Men stedsegrønne træer som f.eks. gran og fyrkan godt klare de kolde vintre .
(src)="s280.3"> Dyma pamy mae ’ r lleoedd oeraf yn Ewrop wedi ’ u gorchuddioâfforestydd pinwydd .
(src)="s280.4"> Mae pobl yn defnyddio ’ r coedo ’ r fforestydd hyn i wneud llawer o bethau – o daiadodrefn i bapur a phecynnau cardfwrdd .
(trg)="s299.3"> Derfor er Europaskoldeste områder tæt dækket med stedsegrønne skove.Træet fra sådanne skove bruges til at fremstille mangeforskellige ting , bl.a. huse , møbler , pap og papir .
(src)="s288.1"> Ymhellach tua ’ r de , mae ’ r mwyafrif o ’ r tir yn dda ar gyfer ffermio.Mae ’ n cynhyrchu ystod eang o gnydau , gan gynnwys gwenith , india-corn , betys siwgr , tatws a phob math o ffrwythau a llysiau .
(trg)="s309.1"> Længere mod syd egner det meste af jorden sig til landbrug .
(trg)="s309.2"> Herdyrkes der mange forskellige afgrøder , f.eks. hvede , majs , sukkerroer , kartofler og alle mulige slags frugt og grøntsager .
(src)="s295.1"> Lle mae digonedd o heulwen ac ychydig iawn o rew ( yng nghyffiniau Môr y Canoldir , er enghraifft ) , maeffermwyr yn gallu tyfu ffrwythau fel orennaualemonau , grawnwin ac olewydd .
(trg)="s323.1"> De steder , hvor der er masser af sol og næsten ingenfrost ( f.eks. ved Middelhavet ) , kan der dyrkes frugt somf.eks. appelsiner og citroner , druer og oliven .
(src)="s295.3"> Caiff grawnwin eugwasgu i gael y sudd , a all gael ei droi ’ n win .
(trg)="s323.2"> Olivenindeholder olie , som kan presses ud og bruges tilmadlavning .
(src)="s295.4"> Mae Ewrop yn enwog am ei gwinoedd da , sy ’ n cael eugwerthu ym mhob rhan o ’ r byd .
(trg)="s323.3"> Af druer presses der saft , som bruges tilat lave vin med. Europa er berømt for gode vine , somsælges overalt i verden .
(src)="s316.1"> Caiff y grawnwin hyn eu troi ’ n win coch .
(trg)="s345.1"> Disse druer bliver til rødvin .
(src)="s319.1"> Mae ffermwyr ger Môr y Canoldir yn tyfu llaweroffrwythau a llysiau eraill hefyd .
(trg)="s348.1"> Landmændene omkring Middelhavet dyrker også mangeandre frugter og grøntsager , f.eks. tomater , som modnersærligt godt i sydens sol .
(src)="s319.2"> Er enghraifft , mae tomatos yn aeddfedu ’ n dda yn heulwen y de .
(src)="s319.3"> Ond mae
(trg)="s348.2"> Men grøntsager har brug formeget vand , så landmændene i de varme , tørre regionerer tit nødt til at bruge kunstvanding . Vandet hentes ifloder eller fra undergrunden .
(src)="s329.1"> Mae ’ n rhaid dyfrhau cn
(trg)="s356.1"> I tørre regioner må man kuns