# ca/AX1097267/AX1097267.xml.gz
# da/AX1097267/AX1097267.xml.gz
(src)="s4.1"> Quin recorregut
(trg)="s3.1"> Hvordan
(src)="s5.1"> S ' han reconegut els drets adquirits ( pensions , subsidis familiars , etc . ) per treballadors migrants en un altre Estat membre .
(trg)="s4.1"> Eksempler på andragender , er rettigheder ( pensioner , familieydelser osv ) , som vandrende arbejdstagere har erhvervet i en anden med lemsstat , blevet anerkendt .
(src)="s7.1"> • transmetre la petició a altres comissions del Parlament Europeu , per tal que aquestes emprenguin una acció ( per exemple : tenir en compte una petició en el marc de les seves activitats , en particular legislatives ) ;
(trg)="s6.1"> udarbejde en udtalelse og anmode Europa-Parlamentets formand om at fremsende den til Ministerrådet og / eller Europa-Kommissionen , således at de kan behandle sagen videre .
(src)="s8.1"> S ' ha pogut influir en la reglamentació comu nitària :
(trg)="s7.1"> har andragender i nogle tilfælde også ført til , at EU-lovgivningen er blevet påvirket :
(src)="s9.1"> • sotmetre al vot del Parlament Europeu un informe sobre l ' assumpte de la petició ;
(trg)="s8.1"> Da Europa-Parlamentet ikke er nogen retsinstans , kan det hverken afsige domme eller annullere medlemsstaternes retsafgørelser .
(src)="s10.1"> Les peticions han permès de delatar pràctiques no conformes a la lletra o a l ' esperit de la legislació comunitària en els Estats membres .
(trg)="s9.1"> Nogle andragender har gjort det muligt at påvise fremgangsmåder i medlemslandene , som ikke har været i overensstemmelse med ånden og bogstavet i EU ' s retsakter .
(src)="s10.2"> En alguns casos , la intervenció de les instàncies comunitàries ha fet que les autoritats nacionals apliquessin més correctament el Dret comunitari .
(trg)="s9.2"> 1 nogle tilfælde har det ført til en mere korrekt håndhævelse af EU ' s retsakter fra de nationale myndigheders side .
(src)="s11.1"> • després de moltes peticions relatives a la protecció dels animals , el Parlament Europeu ha contribuït a fer progressar una reglamentació adequada en aquest àmbit :
(trg)="s10.1"> Formanden for Europa-Parlamentet overgiver andragendet til Udvalget for Andragender , som først vurderer , om det opfylder de ovennævnte krav , og især , om emnet falder ind under EU ' s kompetence .
(src)="s12.1"> El President del Parlament Europeu transmet la seva sol · lici tud a la Comissió de Peticions .
(trg)="s11.1"> Udvalget kan , alt efter indholdet :
(src)="s13.1"> • elaborar una opinió i demanar al President del Parlament que la remeti al Consell i / o a la Comissió de les Comunitats Europees per tal que s ' adoptin mesures .
(trg)="s12.1"> • Efter at have modtaget adskillige andragender om dyrebeskyttelse har Europa-Parlamentet bidraget til , at der blev indført en passende lovgivning på dette område . • Med hensyn til miljøet har Europa-Parlamentets indsats muliggjort en ændring af direktivet om evaluering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet i retning af en bedre kontrol med disse projekter fra EU-institutionernes side .
(src)="s14.1"> Gràcies a les peticions , el Parlament Europeu ha incidit de manera positiva en la vida quotidiana dels ciutadans i ha pogut intervenir per trobar una solució a casos concrets en què qui estava en causa era la com petència comunitària . Per exemple :
(trg)="s13.1"> Blandt andet takket være andragender har Europa-Parlamentet haft en positiv påvirkning på borgernes daglige liv , og det har kunnet gribe ind for at finde en løsning på konkrete spørgsmål , hvor EU ' s kompetence har været ind blandet . Eeks .
(src)="s16.1"> Com que no és una instància judicial , el Parlament Europeu no pot ni dictar sentències ni anul · lar decisions judicials dels Estats membres .
(trg)="s15.1"> Alt efter emnet for det pågældende andragende kan Udvalget for Andragender foreslå afsenderen al rette henvendelse til andre europæiske institutioner , der ikke hører under EU ( f.eks.
(src)="s17.1"> • pel que fa al medi ambient , l ' acció del Parlament Europeu ha permès la modificació de la directiva sobre l ' evaluació de la incidència en el medi abient de determinats projectes públics i privats , en el sentit d ' un control més important d ' aquests projectes per part de les autoritats comunitàries .
(trg)="s15.2"> Den Europæiske Menneskerettighedskommission ) eller nationale institutioner ( f.eks. medlemsstaternes nationale ombudsmænd eller nationale parlamenters udvalg for andragender ) .
(src)="s20.1"> Alguns Estats membres han modificat la seva legislació per tal d ' adequar-la al Dret comunitari com a conseqüència d ' un procediment d ' infracció iniciat per la Comissió de les Comunitats Europees :
(trg)="s16.1"> • opfordre Europa-Kommissionen til at give oplysninger om overholdelse af den gældende EU-ret på området ( f.eks. andragender om anerkendelsen i én medlemsstat af eksamensbeviser , der er udstedt i en anden , eller om anerkendelse af vandrende arbejdstageres sociale rettigheder osv. ) har nogle medlemsstater måttet ændre deres lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med EU-ret-ten , efter at Europa-Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer : sesprocedurer :
(src)="s21.1"> S ' ha d ' assenyalar que també es poden dirigir queixes a un altre òrgan de la Unió diferent del Parlament Europeu : el Defensor del Poble europeu .
(trg)="s17.1"> Der er også mulighed for at klage til EU ' s Ombudsmand .
(src)="s21.2"> Aquestes queixes s ' han de referir exclusivament a casos de mala administració en l ' acció de les institucions o dels òrgans comunitaris .
(trg)="s17.2"> Hertil kan man kun klage vedrørende fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af EU ' s institutioner eller organer .
(src)="s22.1"> • França ha modificat els textos que estableixen el reconeixement dels diplomes d ' ergoterapeutes i de cinesiterapeutes obtinguts en un altre Estat membre ;
(trg)="s17.3"> Derfor vil alle andragender , som vedrører sådanne tilfælde straks af Udvalget for Andragender blive videresendt til EU ' s Ombudsmand .
(src)="s23.1"> Segons l ' assumpte de la seva petició , la Comissió de Peticions pot suggerir-li que es dirigeixi a una altra instància europea no comunitària ( per exemple , la Commissió Europea de Drets Humans ) o nacional ( per exemple , els defensors del poble nacionals o les comissions responsables del tractament de les peticions en els Parlaments dels Estats membres ) .
(trg)="s18.1"> • Frankrig har ændret sine bestemmelser om anerkendelse af eksamener for ergoterapeuter og kinesiologer aflagt i andre medlemslande .
(src)="s24.1"> En conseqüència , la Comissió de Peticions transmetrà immediatament al Defensor del Poble Europeu totes les peticions que es refereixin a aquests casos .
(trg)="s19.1"> • fremsende andragendet til andre af Europa-Parlamentets udvalg .
(src)="s25.1"> • Bèlgica ha modificat la legislació relativa a la imposició de l ' IVA a trameses petites que continguin mostres sense valor enviades des d ' altres Estats membres ;
(trg)="s19.2"> Det kan være i tilfælde , hvor et udvalg måske kan tage hensyn til andragendet i deres videre arbejde , specielt ved lovgivningsarbejdet
(src)="s26.1"> • demanar a la Comissió de les Comunitats Europees que li faciliti informació sobre el respecte de la legislació comunitària en la matèria ( per exemple : peticions sobre el reconeixement dels diplomes obtinguts en un Estat membre per part d ' un altre Estat membre o sobre el reconeixement dels drets socials dels treballadors migrants , etc . ) ;
(trg)="s20.1"> • Belgien har ændret sin lovgivning om opkrævning af moms på småforsendelser indeholdende prøver uden værdi med oprindelse i andre medlemslande .
(src)="s37.1"> • De quina manera ?
(trg)="s29.1"> betingelser skal et andragende opfylde ?
(src)="s38.1"> La petició ha de fer referència , en qualsevol cas , a l ' àmbit d ' activitats de la Unió Europea .
(trg)="s30.1"> Det gælder særligt EU ' s grundlæggende mål og principper .
(src)="s38.2"> En aquest sentit , convé recordar que els grans principis i objectius de la Unió Europea són , en particular :
(trg)="s30.2"> Det kan eksempelvis være en klage over , at EU ikke lever op til sin målsætning , eller det kan være en mere generel hen vendelse om : o
(src)="s39.1"> El Parlament Europeu està compost per 626 diputats , elegits per sufragi universal directe , que representen els 370 milions de ciutadans dels 15 Estats membres de la Unió Europea .
(trg)="s33.1"> Europa Parlamentet består af 626 medlemmer valgt ved almindelige direkte valg , som repræsenterer 370 millioner borgere i EU ' s 15 medlemslande .
(src)="s39.2"> El Parlament Europeu és la institució de diàleg per excel · lència i , com a tal , la seva vocació és defensar els drets dels ciutadans , especialment mitjançant la seva intervenció davant d ' altres instàncies comunitàries i nacionals .
(trg)="s33.2"> Det er den eneste internationale institu tion , som er direkte valgt af borgerne .
(src)="s42.1"> Dins del propi Parlament Europeu , la Comissió de Peticions s ' encarrega d ' examinar les sol · licituds presentades pels ciutadans i de tramitar-les de la manera més eficaç .
(trg)="s37.1"> Der kan desuden fås oplysninger ved henven delse til et medlem af Europa Parlamentet eller ved at kontakte :
(src)="s45.1"> • la no discriminació per raons de nacionalitat ,
(trg)="s40.2"> Det er således Europa Parlamentets rolle at kontrollere EU lovgivningen , så den er i ove rensstemmelse med borgernes ønsker og krav .
(src)="s48.1"> • la igualtat de tracte entre homes i dones , presentar una petició ?
(trg)="s41.1"> Man kan skrive sit andragen de i den form , man finder mest hensigtsmæssig .
(src)="s49.1"> Isevol ciutadà la Unió Europea I enviar al lament Europeu ; demanda o i queixa , ' aquesta manera , exerceix el seu dret -petició .
(trg)="s41.2"> Der findes ikke nogen faste formularer eller krav til udfoim ning , men for at blive behandlet skal et andragende opfylde følgende :
(src)="s51.1"> Vostè pot presentar una petició si és :
(trg)="s43.1"> DANMARK uropaParlamentet β
(src)="s52.1"> • fer constar el seu nom , nacionalitat , professió i domicili ( en cas d ' una petició col · lectiva , han de mencionar-se el nom , la nacionalitat , la professió i el domicili de la persona que la presenta o , al menys , del primer signatari ) , • estar escrita de manera clara i llegible , • estar signada .
(trg)="s44.1"> I Europa Parlamentet er det Udvalget for Andragender , som behandler de klager / henvendelser , som borgerne indsender .
(trg)="s44.2"> Udvalget har ligeledes til opgave at sikre , at henvendelserne bliver behandlet seriøst og besvaret så godt , som det er muligt .
(src)="s53.1"> • l ' harmonització fiscal .
(trg)="s45.1"> • Det skal indeholde oplysninger om navn , stilling , natio nalitet og bopæl ( hvis der er flere om andragendet , skal disse oplysninger være påført for mindst en af underskri verne ) .
(src)="s58.1"> També pot enviar la seva petició per via electrònica ( http : / / www.europarl.eu.int ) seguint les instruccions de l ' ajuda en línia .
(trg)="s50.1"> Det skal være skrevet klart og læseligt .
(src)="s63.1"> pot tractar la seva petició ?
(trg)="s56.1"> Hvad kan et andragende dreje sig om ?
(src)="s64.1"> La seva petició pot referir-se a : • una sol · licitud motivada per una necessitat general ,
(trg)="s57.1"> Andragender kan være skrevet på ethvert af de officielle arbejdssprog i EU , dvs. spansk , dansk , tysk , græsk , engelsk , fransk , italiensk , nederlandsk , por tugisisk , finsk eller svensk .
(src)="s65.1"> • Aquestes peticions es referien a temes diversos , en particular a qüestions socials relatives als treballadors migrants , a qüestions relatives al medi ambient , a la lliure circulació , al reconeixement de títols i diplomes , etc .
(trg)="s58.1"> Andragenderne vedrørte en lang række spørgs mål , men hovedvægten har især ligget på sociale spørgsmål om fri bevægelighed for arbejdstage re , miljøspørgsmål , fri bevægelighed generelt , samt anerkendelse af eksamensbeviser .
(src)="s66.1"> Pot redactar la seva petició en qualsevol llengua oficial i de treball de la Unió Europea ( espanyol , danès , alemany , grec , anglès , francès , italià , neerlandès , portuguès , finès i suec ) .
(trg)="s60.1"> Et andragende skal altid handle om et emne , som er inden for EU ' s kompetence .
# ca/AX1097275/AX1097275.xml.gz
# da/AX1097275/AX1097275.xml.gz
(src)="s16.1"> Què és la Unió Europea ? Un Parlament per a Europa
(trg)="s14.1"> Hvad er Den Europæiske Union ?
(src)="s17.1"> Un llarg camí
(trg)="s17.1"> Den lange vej
(src)="s19.1"> Sumari
(trg)="s19.1"> Indhold
(src)="s22.2"> L ' activitat de l ' eurodiputat
(trg)="s22.1"> Opbygning og arbejdsgang
(src)="s23.1"> El Parlament Europeu : la vostra veu a Europa
(trg)="s23.1"> Formand , præsidium og formandskonferencen Udvalgene De politiske grupper Europa-Parlamentets arbejdsgang EU-regeringskonferencen i 1996-1997
(src)="s25.1"> Què és la Unió Eu
(trg)="s25.1"> Hvad er Den Euri
(src)="s28.1"> Bèlgica , Dinamarca , Alemanya , Grècia , Espanya , França , Irlanda , Itàlia , Luxemburg , els Països Baixos , Àustria , Portugal , Finlàndia , Suècia i el Regne Unit .
(trg)="s27.1"> Den Europæiske Union har flere delmål : • at fremme afbalancerede og varige økonomiske og sociale fremskridt • at styrke sin identitet på den internationale scene gennem en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og på lang sigt også en fælles forsvarspolitik
(src)="s29.1"> • La legislació comunitària , aplicable en els quinze països . • El pressupost . • Les institucions i els òrgans de la Unió .
(trg)="s28.1"> • at styrke borgernes rettigheder gennem indførelsen af et såkaldt unionsborgerskab • at udvikle et samarbejde om retspolitik .
(src)="s30.1"> Els seus objectius
(trg)="s29.1"> Man taler om , at Den Europæiske Union hviler på tre søjler .
(src)="s31.1"> Les seves institucions i els seus òrgans
(trg)="s29.2"> Den første søjle kan vi kalde » EF-søjlen « , idet den består af » det gamle « EF-samarbejde . » EF-søjlen « er langt den mest omfattende af de tre søjler , og den dækker måske 95-98 % af alt , hvad der foregår inden for Den Europæiske Union .
(src)="s32.1"> • Establir una unió cada cop més estreta entre els pobles euro peus .
(trg)="s30.1"> Institutionerne i Den Europæiske Union
(src)="s33.1"> • Promoure un progrés econòmic i social equilibrat i durador , principalment mitjançant la creació d ' un espai sense fronteres interiors , el reforçament de la cohesió econòmica i social i l ' establiment d ' una unió econòmica i monetària que comporti , al seu moment , una moneda única .
(trg)="s31.1"> Den anden søjle består af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er et mellemstatsligt samarbejde , hvor beslutninger træffes med enstemmighed .
(trg)="s31.2"> Samarbejdet på dette område er ret nyt .
(src)="s34.2"> Els 626 parlamentaris exerceixen el control democràtic a escala europea .
(trg)="s32.2"> De 626 medlemmer af Europa-Parlamentet vælges ved direkte valg for en periode på 5 år ad gangen .
(src)="s34.4"> Es constitueix defensor dels drets humans i manté relacions amb tots els parlaments elegits democràticament .
(trg)="s32.3"> Det sidste Europa-valg fandt sted i juni 1994 , og det næste finder sted i juni 1999 .
(src)="s35.1"> • Refermar la seva identitat en l ' àmbit internacional , en especial aplicant una política exterior i de seguretat comuna , incloenthi , en el futur , la definició d ' una política de defensa comuna .
(trg)="s33.1"> Den tredje søjle består af det retslige samarbejde , som bla. dækker asylpolitik , flygtningepolitik , politisamarbejde over lande grænserne m.m.
(trg)="s33.2"> Også her er der tale om et mellemstatsligt samarbejde , hvor beslutningerne skal træffes med enstemmighed .
(src)="s36.1"> • Reforçar la protecció dels drets i dels interessos dels nacionals dels Estats membres , mitjançant la creació d ' una ciutadania de la Unió .
(trg)="s34.1"> Europa-Parlamentet deltager i Fællesskabets lovgivningsproces , og det er Europa-Parlamentet , der vedtager EU-budgettet i et tæt samspil med Ministerrådet .
(src)="s38.1"> • La Comissió Europea es compon de vint comissaris , els quals exerceixen les seves funcions amb absoluta independència respecte als governs nacionals que els designen , i actuen col · legiadament .
(trg)="s36.1"> • Europa-Kommissionen : Kommissionen består af 20 uafhængige kommissærer .
(src)="s38.2"> La Comissió elabora propostes legislatives i executives a escala europea , en controla l ' aplicació i coordina l ' administració de polítiques comunes .
(trg)="s36.2"> Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til lovgivning i EU-samarbejdet , og efter at lovene er vedtaget , er det i et vist omfang Kommissionen , der - sammen
(src)="s38.3"> La seva designació ha de ser sotmesa a l ' aprovació del Parlament Europeu , el qual , al seu torn , disposa de la facultat per presentar moció de censura contra ella .
(trg)="s37.1"> Hovedformålet med Den Europæiske Union er at skabe et stadig tættere samarbejde mellem de europæiske folk , hvor beslutningerne træffes så nært på borgerne som muligt .
(src)="s41.2"> El Consell i el Parlament estableixen la legislació comunitària que proposa la Comissió .
(trg)="s40.1"> med de nationale administrationer har til opgave at forvalte den fælles politik .
(src)="s42.1"> En el « marc institucional únic » de la Unió , el Parlament Europeu confereix una més gran legitimitat democrà tica a les altres institucions .
(trg)="s41.1"> Regionsudvalget : Regionsudvalget er et rådgivende udvalg bestående af 222 repræsentanter for de regionale og lokale myndigheder .
(src)="s43.1"> El Consell Europeu el formen els caps d ' Estat o de Govern dels Estats membres , i el president de la Comissió Europea .
(src)="s43.2"> Es reuneix , com a mínim dos cops l ' any , per definir les grans orientacions polítiques i per tractar , dins el marc de la cooperació política europea , les qüestions d ' actualitat inter nacional .
(trg)="s42.1"> • Ministerrådet : Ministerrådet består af en minister fra hvert af de 15 medlemslande , og det er Ministerrådet , der vedtager de fleste og vigtigste beslutninger i EU samarbejdet , ofte i et tæt samarbejde med Europa Parlamentet .
(src)="s48.1"> POLÍnCA EXTERIOR 1 DE SEGURETAT COMUNA
(trg)="s45.1"> DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
(src)="s49.1"> El Tribunal de Justícia és el jutge suprem de la Unió Euro pea .
(trg)="s46.1"> UDENRIGS OG SIKKERHEDSPOLITIK
(src)="s49.2"> Es compon de quinze jutges designats de comú acord pels Estats membres , i de nou advocats generals .
(trg)="s47.1"> • Det Europæiske Råd : består af EU landenes stats og rege ringschefer , og de ' fastlægger i fællesskab de overordnede ret ningslinjer for EU samarbejdet .
(src)="s49.3"> Garanteix el respecte del dret en l ' aplicació i interpretació dels Tractats .
(trg)="s47.2"> Man kalder undertiden Det Europæiske Råd for EU topmødet .
(src)="s50.1"> El Tribunal de Comptes controla la gestió de les finances comunitàries . Es compon de quinze membres .
(trg)="s48.1"> • Domstolen : består af 15 dommere og har til opgave at afgøre retssager , hvor der er uenighed mellem parterne om , hvordan man skal fortolke EF retten i konkrete sager .
(src)="s51.1"> El Comitè Econòmic i Social és un comitè consultiu compost per 222 representants de les diferents categories econòmiques i socials de la Unió .
(trg)="s49.1"> Fælles udenrigspolitik • systematisk samordning fælles holdninger og aktioner Fælles forsvarspolitik med udgangspunkt i Den Vesteuropæiske Union ( WEU )
(src)="s52.1"> Política exterior comuna : • cooperació sistemàtica ■ posicions 1 accions comunes - Politica de defensa comuna recolzada en la Unió de l ' Euro pa Occidental ( UEO ) .
(trg)="s50.1"> • Revisionsretten : består af 15 medlemmer og har til opgave at revidere regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter i Fællesskabet .
(src)="s53.1"> Reforçament de la cooperació : • político d ' asil • regles per travessar les j fronteres exteriors dels ] Estats membres • política d ' Immigració ■ lluita contra la toxicomania ■ lluita contra el frau Internacional ■ cooperació duanera. policial 1 ¡ udlcial
(trg)="s51.1"> ■ Rom traktaten ændret af Maastricht traktaten • Demokratisering af Institutionerne Unionsborgerskab • Nye befojelser Styrkede beføjelser Den Økonomiske og Monetære Union ■ fælles valuta ■ europæisk centralbank
(src)="s54.1"> El Comitè de les Regions és un comitè consultiu compost per 222 representants de les col · lectivitats locals i regionals , designats pels Estats membres .
(trg)="s52.1"> ■ Styrket samarbejde • asylpolitik • regler for grænsekontrol ved Indre og ydre grænser ■ Indvondreipolltlk • kampen mod narkomani • kampen mod International svindel ■ toldsamarbejde. politisamarbejde og retspolitisk samarbejde
(src)="s54.2"> Reconeix el fet regional i local d ' un espai comunitari .
(trg)="s53.1"> • fælles valutapolitik • samordning af den økonomiske politik
(src)="s55.1"> Tractat de Roma revisat per l ' Acta Única Europea Democratització de les Institucions Ciutadania Noves competències Competències reforçades Unió económica i monetària : • moneda única ■ Banc Central Europeu ■ politica monetano única • coordinació de les polítiques econòmiques
(trg)="s54.1"> • Det Økonomiske og Sociale Udvalg : består af 222 repræ sentanter fra brancheorganisationer og arbejdsmarkedets par ter .
(trg)="s54.2"> Det Økonomiske og Sociale Udvalg udtaler sig om forslag til EF lovgivning .
(src)="s61.1"> El Parlament Europeu representa « els pobles dels Estats reunits a la Comunitat Europea » .
(trg)="s61.1"> Europa-Parlamentet er den eneste internationale forsamling i verden , hvor medlemmerne er valgt ved direkte valg i de enkelte medlemslande .
(src)="s61.2"> Actualment , prop de 370 milions de ciutadans europeus participen , a través del Parlament Europeu , en la construcció d ' Europa .
(trg)="s61.2"> De 626 Europa-parlamentarikere , der er valgt af vælgerbefolkningerne i de 15 EU-lande for en femårs periode , har til hovedopgave at føre den demokratiske kontrol med EU-samarbejdet .
(src)="s62.2"> Des d ' aleshores , el Parlament Europeu participa plenament en el procés d ' elaboració de la legislació comunitària amb un paper essencial , al costat de la Comissió i del Consell , en la gestió de la Unió Europea .
(trg)="s62.2"> Da de 15 EU-lan-des nationale parlamenter herved unddrages den demokratiske kontrol med de mange nye EF-love , så bliver det mere og mere Europa-Parlamentets opgave at udfylde det » demokratiske underskud « i EU-samarbejdet .
(src)="s63.1"> El mes de juny del 1979 , el Parlament Europeu és elegit per sufragi universal directe .
(trg)="s63.1"> Tidligere havde Europa-Parlamentet kun meget begrænsede beføjelser .
(src)="s63.2"> Per primera vegada a la història , milions de ciutadans de nou nacions europees compareixen a les urnes per elegir els diputats d ' una mateixa Assemblea .
(trg)="s63.3"> Og under regeringskonferencen i 1996-1997 forventer man endnu en udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser og indflydelse .
(src)="s64.1"> Tot havia començat per una certa idea que tenien d ' Europa alguns visionaris ...
(trg)="s64.1"> Det første direkte valg til Europa-Parlamentet fandt sted i juni 1979 , og siden har der været valg til Europa-Parlamentet hvert femte år .
(src)="s67.1"> • Gener del 1981 : Grècia esdevé el desè Estat membre de la Comunitat .
(trg)="s68.1"> • Januar 1981 : Fællesskabet udvides med Grækenland , der får 24 medlemmer i Europa-Parlamentet , der nu har i alt 434 medlemmer .
(src)="s67.2"> L ' arribada dels diputats grecs va ampliar el Parlament Europeu fins a 434 membres .
(trg)="s69.2"> Seks lande skriver under , nemlig Tyskland , Frankrig og Italien samt Holland , Belgien og Luxembourg .
(src)="s68.1"> • Juny del 1984 : segones eleccions al Parlament Europeu per sufragi universal directe .
(trg)="s72.1"> • 14.-17. juni 1984 : For anden gang afgør vælgerne , hvem der de næste fem år skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet .
(src)="s69.1"> • Gener del 1986 : Espanya i Portugal s ' adhereixen a la Comunitat Europea .
(trg)="s73.1"> • Januar 1986 : EF udvides med Spanien og Portugal . Europa-Parlamentets medlemstal forhøjes hermed fra 434 til 518 .
(src)="s70.1"> • 9 de maig del 1950 : Robert Schuman llança la idea de la Comunitat Europea del Carbó i de l ' Acer ( CECA ) , que es concreta amb la signatura del Tractat de París el mes d ' abril del 1951 .
(trg)="s74.1"> • 25. marts 1957 : Med Rom-traktaterne oprettes Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ( EØF ) og Det Europæiske Atomenergifællesskab ( Euratom ) .
(src)="s70.4"> La CECA es va dotar d ' una « Assemblea parlamentària » , que es va reunir per primera vegada al setembre del 1952 , a Estrasburg .
(trg)="s74.4"> Medlemmerne af Europa-Parlamentet udpeges af de nationale parlamenter blandt disses egne medlemmer .
(src)="s71.1"> • 25 de març del 1957 : els sis Estats fundadors signen els Tractats de Roma , que fan néixer la Comunitat Econòmica Europea ( CEE ) i la Comunitat Europea de l ' Energia Atòmica ( Euratom ) .
(trg)="s74.5"> Europa-Parlamentet træder sammen for første gang i marts 1958 i Strasbourg . Det har på dette tidspunkt 142 medlemmer .
(src)="s72.1"> • Gener del 1973 : l ' Europa dels Sis esdevé l ' Europa dels Nou amb l ' adhesió de Dinamarca , Irlanda i el Regne Unit .
(trg)="s76.1"> • 1. januar 1973 : Danmark , Irland og Storbritannien bliver medlemmer af Fællesskabet .
(src)="s72.2"> El Parlament Europeu es va ampliar fins a 198 membres .
(trg)="s76.2"> Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet forøges til 198 .
(src)="s75.1"> • Novembre del 1990 : primera reunió a Roma de la « Conferència dels Parlaments » entre els representants del Parlament Europeu i els dels dotze parlaments nacionals .
(trg)="s78.1"> • December 1974 : Stats- og regeringscheferne bebuder i Paris , at Europa-Parlamentet vil blive valgt ved almindelige direkte valg . I juli 1976 træffes den endelige beslutning ,
(src)="s76.1"> • Juny del 1979 : de conformitat amb els principis ja previstos pels Tractats de Roma , el Parlament Europeu és , finalment , elegit per sufragi universal directe .
(trg)="s79.1"> • 9. november 1989 : Berlin-murens fald sætter Tysklandsspørgsmålet på den europæiske dagsorden .
(src)="s78.1"> • Febrer del 1992 : es signa a Maastricht el Tractat de la Unió Europea .
(trg)="s82.1"> • December 1989 : Under Strasbourg-topmødet beslutter EFs stats- og regeringschefer at afholde en regeringskonference om en Økonomisk og Monetær Union og en Politisk Union .
(src)="s78.2"> Aquest tractat atribueix noves competències importants al Parlament Europeu , en especial pel que fa a la codecisió legislativa ( el Paralment decideix al mateix nivell que el Consell en determinats àmbits importants ) , i el nomenament d ' un defensor del poble europeu .
(trg)="s83.1"> • November 1990 : 1 Rom afholdes den første parlamentskonference med deltagelse af både medlemmer af Europa-Parlamentet og de 12 EF-landes nationale parlamenter .
(src)="s79.1"> • lr de novembre del 1993 : entra en vigor el Tractat de la Unió Europea .
(trg)="s84.1"> • 1. november 1993 : Efter to folkeafstemninger i Danmark og folkeafstemninger i Irland og Frankrig træder Maastrichttraktaten i kraft .
(src)="s80.1"> • Juny del 1994 : quartes eleccions al Parlament Europeu per sufragi universal directe .
(src)="s80.2"> El nombre d ' eurodiputats augmenta fins a 567 , a causa de la unificació alemanya .
(trg)="s85.1"> • 9.-12. juni 1994 : Vælgerne i Den Europæiske Union går for fjerde gang til valgurnerne for at vælge deres repræsentanter til det direkte valgte Europa-Parlament .
(src)="s83.1"> • Juny del 1999 : properes eleccions al Parlament Europeu .
(trg)="s88.1"> • Juni 1999 : Næste valg til Europa-Paralamentet .
(src)="s86.2"> Consulta simple ( lectura única )
(trg)="s97.2"> Almindelig høringsprocedure . 2 .
(src)="s90.2"> Procediment de cooperació ( dues lectures )
(trg)="s97.4"> Samarbejdsproceduren ( med to høringer i Europa-Parlamentet ) . 3 .
(src)="s95.2"> Procediment de codecisió ( tres lectures )
(trg)="s97.6"> Medbestemmelsesproceduren / forligsproceduren / proceduren for fælles beslutningstagen ( jf. artikel 189 B i traktaten ) , som giver Europa-Parlamentet en reel vetoret over for Ministerrådet .
(src)="s96.1"> El Parlament comparteix la facultat decisòria a parts iguals amb el Consell .
(trg)="s98.1"> 4,5 mia. ECU anvendes til ulandsbistand og samarbejde med tredjelande , medens 5,1 mia. ECU går til det , man kalder » interne politikker « , som bl.a. dækker miljøpolitik , industripolitik , forskning m.m. Ca .
(src)="s97.1"> Les competències legislatives del Parlament Europeu s ' exer ceixen , de manera esquemàtica , segons els quatre procediments legislatius , en funció de la naturalesa de la proposta de què es tracti . *
(trg)="s99.1"> • Kontrolbeføjelser : Europa-Parlamentet udøver demokratisk kontrol med de øvrige EU-institutioner , og især med Kommissionen og Ministerrådet .
(src)="s101.1"> El Parlament Europeu aprova cada any , generalment el mes de desembre , el pressupost de la Unió .
(trg)="s102.1"> Udgifterne på 82,366 mia. ECU dækkes af EU ' s egne indtægter .